(…)
Thorvaldsens Museum. Det er kommet „Fædrelandet” for Øre, at den kjøbenhavnske Komitee, som er sammentraadt for at tilvejebringe en Brudegave for Prindsesse Alexandra, har tænkt paa at lade denne Gave omfatte blandt Andet en af de Statuer, som staae i Thorvaldsens Museum, nemlig Hebe, og at nogle af Museets Bestyrere skulle være tilbøjelige til at samtykke heri. Vor ærede Samtidige tager heraf Anledning til at nedlægge den allerbestemteste Indsigelse imod, at man enten ved denne eller nogensomhelst anden Leilighed “forgriber sig paa de Skatte, som Verdens største Kunstner har skjænket sit Fædreland og gjort Kjøbenhavns Kommune til Værge for.” Dersom vi ikke ere feil underrettede, har “Fædrelandet”, da denne Protest fremkom, vidst, at den ialfald ved denne Leilighed efter al Rimelighed vilde være overflødig; men vi skulle dog til Oplysning for Publikum meddele Sammenhænget af denne Sag og samtidig imødegaae nogle Urigtigheder i vor ærede Samtidiges Beviisførelse.
Det er ganske rigtigt, at Komiteen og de Indbydere, der have valgt den, have ønsket, at Staden Kjøbenhavns Brudegave til Prindsessen skulde tillige omfatte en Thorvaldsensk Statue. Man har meent, at ingen skjønnere og ædlere Frembringelse af dansk Kunst kunde findes, at Thorvaldsens verdensberømte Navn vilde skjænke denne Deel af Gaven et Værd, som ikke kunde maales med Penge, og at den vilde egne sig vel som Erindring om den Stad, der er saa lykkelig at eie et af Verdens skjønneste Museer, enestaaende i sin Art. En Marmorstatue lader sig nu imidlertid ikke udføre i kort Tid, selv naar Blokken haves liggende; det er et langsomt Arbejde, som i Reglen medtager eet eller halvandet Aar, og her skulde den haves færdig til Marts, i hvilken Maaned Formalingen antages at skulle finde Sted. Den Tanke laae derfor nær at henvende sig til Museets Bestyrelse og i Betragtning af de særlige Omstændigheder udbede sig dens Bistand. Komiteen var strax paa det Rene med, at hvad der i Museet findes som udgaaet fra Thorvaldsen selv eller som udført under hans Tilsyn, ikke under nogen Betingelse kunde røres; det vilde være utilbørligt endog kun at bede Museet skille sig ved Noget, der stod i den fjerneste personlige Berørelse med Thorvaldsens Haand eller Øie. Der kunde alene være Tale om en af de Statuer, som først efter Mesterens Død vare udførte af de Billedhuggere, der endnu arbeide for Museet, og under det Tilsyn, som endnu findes. Med særligt Hensyn hertil fæstedes Tanken paa Hebe, som antoges først at være begyndt efter den store Mesters Død, og hvoraf der findes et fejlfrit, smukt udført Exemplar. Da nu Museet paa Bestilling leverer Marmorstatuer efter Thorvaldsen, rettede Komiteen den Forespørgsel til Bestyrelsen, om den maatte ville overlade Komiteen i det angivne Øiemed en af de efter Thorvaldsens Død udførte Statuer, navnlig Hebe, imod at den paa Komiteens Bekostning lod udføre et andet feilfrit Exemplar til Erstatning for Museet. Til yderligere Motivering af denne Anmodning skulle vi her bemærke, at “Fædrelandet” ikke refererer Thorvaldsens Testamente rigtig, naar det yttrer, at ifølge samme “skulle de Statuer, som fuldføres efter hans Død paa hans Boes Bekostning eller for det af ham skjænkede Museumsfonds Regning, forenes med og indbefattes i hans Gave under samme Betingelser som de ved hans Død færdige Kunstsager.” Der staaer noget heelt Andet i Testamentet af 15de December 1838. Efterat ved dets Art. 1, a, alle de Thorvaldsen tilhørende “Kunstgjenstande” ere bestemte til et eneste og særskilt Museum, “der aldrig skal kunne blandes med hvilkesomhelst andre Samlinger og følgelig he[ll]er ikke formindskes, deles eller forandres under nogetsomhelst Paaskud eller af nogensomsomhelst Aarsag” — hedder det under d, “at de Statuer og Basreliefer, som ved min Død skulde findes ufuldendte, paa mit Stervboes Bekostning skulle fuldføres af Hr. Pros. Freund og Hr. Pietro Galli, min Elev, hvorefter disse (ɔ: ved hans Død ufuldendte) saaledes (ɔ: paa Boets Bekostning samt ved Dhrr. Freund og Galli) fuldendte “Arbeider skulle forenes med og indbefattes i denne Dotation under de samme Betingelser.” Testamentets Tillægsbestemmelser af 20de Jan. 1848 forandre dette saaledes, at Fuldførelsen af de „ufuldendte Værker” skal imod Godtgjørelse af Museumsfondet betroes Prof. Bissen. Spørgsmaalet synes herefter alene at maatte blive, om den nu i Museet værende Hebe ved Thorvaldsens Død var et “ufuldendt” Arbeide, eller med andre Ord, om der i hans Levetid var begyndt paa den. I modsat Fald kunde Testamentet ikke være tilhinder for, at den ombyttedes med et andet ligesaa godt Exemplar. Dette, hvad Retsspørgsmaalet angaaer. Vi skulle kun tilføie, at Bekymringerne for de mulige Følger af en Indvilgelse fra Bestyrelsens Side savne al Grund. Naar man har troet at kunne stille Anmodningen, saa er det, fordi der endnu er netop de samme Midler og de samme personlige Kræfter tilstede, som ere benyttede ved Udførelsen af den nu færdige Hebe; var dette ikke Tilfældet, vilde Forlangendet ikke være blevet stillet.
Bestyrelsen for Thorvaldsens Museum har endnu ikke givet noget Svar paa Komiteens Forespørgsel, der først afsendtes i Tirsdags. Imidlertid stiller det sig saa heldig, at der forhaabenlig ikke vil blive nogen Nødvendighed for at gaae den Vei, som har vakt “Fdl.”’s Betænkeligheder. Prof. Bissen, til hvem Komiteen tillige og samtidig har henvendt sig, har nemlig viist en overordenlig Interesse for Tanken og har stillet i Udsigt, at han ved anstrengt Arbeide vil kunne udføre en Hebe efter Thorvaldsens Model i Tiden indtil Marts Maaned, forudsat at der blandt de Marmorblokke, der findes her, er nogen, som passer til Statuen, og dette er der Grund til at antage.
(…)