Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 9384 af 10246
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Berlingske Tidende 18.9.1843 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Thorvaldsens Museum. Enhver, der har besøgt Thorvaldsens Museums Bygning i den senere Tid, har nødvendig maattet glæde sig over de skjønne Loftdecorationer, som til en Begyndelse ere anbragte i adskillige af denne Bygnings mange Værelser. Disse Forziringer ligge oprindelig udenfor det gjorte Overslag, og der skal, for at gjennemføre dem i hele Bygningen, kunne medgaae omtrent 12 a 14000 Rbd. Der kan vist ikke være noget Spørgsmaal om at jo Communalbestyrelsen, der just i denne Tid har samme Gjenstand under Overveielse, vil finde det aldeles i sin Orden, at der til det skete Offer i et saa værdigt Øiemeed føies endnu et Tilskud, naar det udkræves for at fuldende Planens Udførelse paa en aldeles tilfredsstillende Maade. Imidlertid kan en Ven af Kunsten her ikke tilbageholde et Par Bemærkninger, som han haaber vil finde velvillig Modtagelse. Vil en elegant Udstyrelse af alle Rummene være ganske paa sit rette Sted?, da mange af Thorvaldsens Arbeider besiddes af Museet i Gibsmodeller, der, om de end just derved have større Kunstværd, dog ifølge Materialets Beskaffenhed maae tage sig mindre anseelig ud og let — især naar de i Tidens Længde tabe mere og mere af deres Hvidhed — kunde komme i Disharmonie med pragtfulde Omgivelser. Dog dette Punkt kan man udentvivl med Rolighed overlade til Bygmesterens Smag, hvorvel vistnok her er ikke liden Fristelse for Bygmesteren at overvinde. Derimod synes en anden Betragtning at burde særdeles fremhæves og det er den, at Museets Fuldendelse i Henseende til den omhandlede Udziring let kan medtage flere Aar, i hvilken Tid det altsaa ikke — eller kun tildeels — kan komme til at opfylde sin Bestemmelse: at optage Thorvaldsens Værker. Vi maae erindre os, at den herlige Kunstner er langt fremme i Alder — at det vilde være ham en stor Glæde, at see Værket fuldendt, at vi skylde ham at gjøre Alt for at sikkre ham denne Glæde. Derhos maa det ogsaa erindres, at mange af de Skatte, der ere bestemte for Museet, endnu findes i Italien. Skulde et Tilfælde indtræffe, som Himlen længe afvende — er man da saa aldeles sikker paa, at de uden maaskee store Vanskeligheder ville være at erholde? Man vil ikke dølge, at man har hørt det Rygte, hvorledes der i Rom skal lægges Hindringer i Veien for Udleveringen af udmærkede Kunstværker, efter Mesternes dødelige Afgang. Maaskee er dette Rygte tomt og ugrundet, og den bedre Belæring vil da ikke udeblive — men hvis der er noget deri, maatte da ikke denne Omstændighed vel paaagtes! — At der tilveiebringes Penge til Bygningens videre indre Forskjønnelse, saa vidt denne maa agtes nødvendig og hensigtsmæssig, maa saaledes vel Enhver finde ønskeligt, men tillige at ingen Opsættelse skeer med Kunstværkernes snarest mulige Indflytning. Dette, at Museets Bygning snart kommer til at opfylde sin Bestemmelse, bør ansees for det Første og meest Magtpaaliggende. Forziringen af Værelserne vil da i de følgende Aars Løb kunne skee successive, idet enkelte kunne ad Gangen tages for og naturligviis, saalænge Arbeidet staaer paa, de deri anbragte Kunstværker midlertidigen udflyttes.

Generel kommentar

Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Berlingske politiske og Avertissements- Tidende 18.9.1843.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1843, Berlingske politiske og Avertissements- Tidende 18.9.
Emneord
Thorvaldsens Museum, oprettelsen af
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 07.03.2016 Print