Arkivet, Thorvaldsens Museum

‒ Thorvaldsens igaar omtalte, pludselig besluttede Afreise fra Danmark kan ikke andet end i høi Grad bedrøve saavel alle denne vor udmærkede Konstners beundrende Medborgere som i Særdeleshed dem, der have lært hans elskværdige Personlighed at kjende, og som ogsaa alle, vist uden Undtagelse, have stræbt efter Evne at gjøre ham Opholdet i Fædrelandet saa behageligt som muligt, i Haab om derved endnu længe at bringe ham til at føle mindre de Savn, hans mangeaarige Ophold under Sydens mildere Himmel maatte have efterladt. Men for Disse, der have havt en af hele Folk saa paaskjønnelsesværdig Hensigt, maa hans Afreise være dobbelt bedrøvelig, hvis Anledningen dertil ikke skulde ligge i hine Savns Overvægt, men derimod i enkelte Individers prosaiske og smaalige Anskuelser, der have villet inddrage ham i Ting, som en større Delikatesse og Discretion end deres egen, vilde have sagt dem, at de burde have ladet ham være udeelagtig i. Man tør imidlertid maaskee nære det Haab, at den af Alle saa elskede og hædrede Mand endnu kunde forandre sin Beslutning, naar han alt meer og meer erfarer, at hvad der mulig har saaret hans bedre Følelser, er et Misgreb, foranlediget af Enkelte, som alle hans Venner og Beundrere vist ville ile med at tilkjendegive ham deres retsindige Uvillie over.