‒ Helsingør, den 12te Juli 1839. I Selskab med Baron Stampe og Frue ankom Thorvaldsen i Tirsdags Morges her til Byen og tog, ledsaget af Etatsraad Stenfeldt, strax over til Helsingborg, efter underveis at have aflagt et Besøg ombord i Vagtskibet. Fra Helsingborg gelejdede Borgermester Lundberg de Reisende til Ramlösa, hvor der spistes til Middag i en Kreds af Skaanes ansete Herrer og Damer, som modtoge Thorvaldsen med megen Hjertelighed, ligesom tilstedeværende Grev Cederström proponerede hans Skaal med en saare vakker og venlig Tiltale. ‒ Touren gik derpaa tilbage til Kullen, hvor de Reisende overnattede for næste Morgen atter at nyde den skjønne Udsigt. Efterat have komplimenteret Hs. Exellence Grev de Ger paa Kulla Gunnarstorp, retournerede man Onsdag Eftermiddag Kl. 3 til Helsingborg. Til en Diner, som der var ordnet af endeel af Byens hæderligste Mænd, var ogsaa Helsingørs Borgermester indbuden. Sidstnævnte, der havde medbragt det os skjænkede Drikkehorn, benyttede Lejligheden til, under de flere Skaaler, som da blive tømte, ogsaa at udbringe en Toast „for den aandelige og hjertelige Forening imellem Nabonationerne.” Efter Maaltidet ledsagedes Thorvaldsen og Selskab til Skibsbroen, hvor en talrig Mængde hilste ham ved Afreisen med Musik og gjentagne Hurraraab, som man ei undlod at gjengjælde. Thorvaldsen var meget rørt ved den Modtagelse, han fandt i Sverig, og yttrede flere Gange, hvor kjært det var ham, som fra sin Ungdom mindedes den lidet velvillige Tone, der da fandt Sted imellem Svenske og Danske, nu at see dette Forhold paa saa glædelig en Maade forandret. ‒ Ligesom et Fartøi fra Vagtskibet havde ført Thorvaldsen og Selskab til Helsingborg, saaledes hentedes disse der med en dansk Færgebaad, som Lauget havde i dette Øiemed didsendt. Alle Omkostninger ved Reisen og Opholdet i Sverig bleve bestridte af Helsingborgerne, der ei vilde tilstede, at Thorvaldsen i denne Anledning havde nogen Udgift. ‒ Det stod nu til Helsingørs Indvaanere at vise vor Thorvaldsen nogen Opmærksomhed under hans korte Ophold i deres Midte. Magistraten og Borgerrepræsentanterne indbøde ham og Selskab derfor til en Collation henad Aften i den ved Beliggenhed og Udsigt særdeles behagelige Have ved den kongl. privilegerede Skydebane, hvis Selskab ikke blot havde indrammet Stedet til offenlig Afbenyttelse i den Anledning, men ogsaa i den korte Tid, som dertil var levnet, havde ladet anbringe der endeel, vakkre Forskjønnelser. Til denne Fests nærmest Vedkommende sluttede sig en talrig Skare af begge Kjøn, af alle Aldere og Klasser, som begunstigede af den blide og dejlige Aften, dannede en Kreds om vor verdensberømte Landsmand. I de faa Timer, denne der tilbragte, tiljubledes ham oftere den Agtelse og Beundring, han overalt nyder, hvilket især blev ganske almindelig, da, efterat en til Dagen forfattet Sang under Ledsagelse af Harmonimusik ‒ som iøvrigt hele Aftenen bidrog til at forhøie den glade Stemning ‒ var afsjungen, et flere Gange gjentaget Hurra, forenet med Salutskud, gjennemstrømmede Luften. Var end denne saa hurtig arrangerede Fest simpel, saa var den derfor ikke mindre velmeent og hjertelig, tilmed da dens Hensigt for en stor Deel var at give Enhver, som ønskede det, Lejlighed til at nærme sig Thorvaldsen og gjøre hans personlige Bekjendtskab, og denne Hensigt blev neppe forfeilet. ‒ Oldingen var meget rørt, og yttrede ofte med den ham egne Beskedenhed, at han ei fortjente al den Opmærksomhed, der blev ham til Deel. „han var ei vant til at yttre sine Følelser med mange Ord, men han bad at være overbeviist om, at han følte meget ved sine Landsmænds Godhed for ham.”
(Hels. Avis.)