Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8239 af 10246
Afsender Dato Modtager
C.N. David
Redaktørerne ved Fædrelandet [+]

Afsendersted

København

22.11.1839 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den avis, hvor teksten er trykt.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Om Opførelsen af det Thorvaldsenske Museum.

Der forestaaer Kjøbenhavns Commune en ikke ubetydelig Udgift i Anledning af det Thorvaldsenske Museums Opførelse, thi dertil vil udfordres omtrent 100,000 Rbdlr. mere end der er indkommet ved de private Bidrag og paa anden Maade, især ved den store og elskelige Konstners egen Gavnmildhed. Denne Sum kommer Communen til at udrede, og omendskjøndt intet Medlem af denne, der har den fjerneste Idee om den Gaves Storhed, der ved Konstnerens Fædrelandskærlighed er bleven Byen til Deel, vil finde det beklageligt, at Communen selv kommer til at bidrage til et saa stort og herligt Mindesmærke, saa ville dens Borgere dog vel heller ikke kunne være ligegyldige ved paa hvad Maade denne Udgift vil blive dækket. Det er derfor heller ikke at tvivle om, at denne Sag i Communalbestyrelsen paa det Nøieste har været drøftet og prøvet. Vi feile sikkert ikke ved at antage, at Communalbestyrelsen har været enig i, at de faste Eiendomme her i Staden ere saa svært belastede, og at de paa samme hvilende Skatter og Afgifter ere saa byrdefulde, at det vilde være aldeles fraraadeligt, ved et nyt Paalæg at dække den Sum, som Communen vil være nødsaget i dette Øiemed at optage. Ligesaa fraraadeligt synes det at være, at angribe den Kapital, som Communen for Øieblikket maatte eie, thi deels trænger Hovedstaden endnu til mangehaande communale Indretninger og til Forbedringer, til hvis Anskaffelse og Tilvejebringelse denne Kapital næsten giver den eneste rimelige Udsigt, deels byder Forsigtighed, som dog maa antages at være Sjelen i det hele Accumuleringssystem, som har fundet Sted, ikke paa engang at opbruge en stor Deel af den hele opsparede Kapital, men den at søge en Ressource under muligviis mødende kritiske Forhold, som saameget sværere vilde tynge paa en saa stor Commune som Kjøbenhavn, naar den var aldeles blottet for Kapital. Men desuden skal den Kapital, som Communens Hovedkasse eier, for en Deel bestaae i Summer, som de enkelte til Communalvæsenet hørende Brancher ere Hovedkassen skyldige; og forsaavidt er denne Kapital imaginair. Dog – det er vanskeligt ved det Mørke, som endnu hviler over Communens Regnskabsvæsen, at have nogen bestemt Mening om denne Kapitals Størrelse, og det saameget mere som Meningerne iblandt Communalbestyrelsens egne Medlemmer herom synes at vcere meget deelte. Det maa derfor ansees saameget mindre tilraadeligt at tye til Communens Kapital, førend der er bragt en heel anden Orden ind i Regnskabsvæsenet, og det er blevet langt klarere end det nu er, hvor stor en Deel af denne kan antages at være reel, eller hvorvidt den med Hensyn til Communens virkelige Formuestilstand maa ansees for at være imaginair.

Derimod gives der for Staden en anden Ressource for at dække den Udgift, som forestaaer den i Anledning af Opførelsen af det Thorvaldsenske Museum, eller rettere sagt, for at dække det Laan, som i denne Anledning vil være at optage, og vi ere forvissede om, at det ogsaa er den, paa hvilken Commnnalbe- styrelsen i Særdeleshed har fæstet sit Blik. Det vil nemlig erindres, at der i Kjøbenhavn bestaaer en Brændeafgift, der oprindeligviis var paalagt for at dække det Tab, som Brændemagazinet havde havt i Aarene 1817 og 1818. Paa denne Afgifts vidunderlige Skjæbne have vi allerede tidligere gjort vore Læsere opmærksomme, og vi maae i denne Henseende henvise til „Fædrelandet” 1ste Aargang Nr. 33 og til „Københavnsposten” for 1837 Nr. 108, hvor denne Afgifts Historie ligeledes er leveret. Her ville vi kun minde om, at denne Afgift, som fra Begyndelsen af havde en aldeles communal Bestemmelse, ved Resolution af 19de October 1825, heel uventet, har faaet en Anvendelse, der ingenlunde kan kaldes communal; thi det blev derved bestemt, at Brændeafgiftens halve Beløb strax skulde tilfalde Frue-Kirke, medens Stadens Kasse skulde oppebære den anden halve Deel, saalænge indtil hiint Brændetab var erstattet, men fra den Tid skulde hele Afgiften tilfalde Kirken alene indtil det til dens Fuldførelse stiftede Laan med Renter var afbetalt. Vi ville ikke her gjentage hvad der allerede tidligere er blevet sagt om hvorledes Bestemmelsen i Resolutionen af 19de October 1825, der først blev bekjendtgjort ved Placat af 7de Mai 1827, stod i aabenbar Strid med Bestemmelsen i Placaten af 2den Juni 1824, der havde forlænget Brændeafgiften indtil Aaret 1827, hvorefter denne,Afgift alene skulde tjene til at afbetale Brændemagazinets Gjeld; og ligesaalidt ville vi gjentage, hvad der er blevet yttret om det Paafaldende i, at denne communale Afgift fik en ganske ny Bestemmelse, uden at Communalbestyrelsens Erklæring i denne Henseende var indhentet. Men hvad vi ved denne Leilighed ikke kunne undlade at gjøre opmærksom paa, det er, at Byrden af Frue-Kirkes Opførelse paa denne Maade, langt mere end billigt var, blev skudt over paa Communens Borgere, thi Frue-Kirke er, som det hedder i Motiverne til Placaten af 20de October 1819, „Landets Hovedkirke er ikke blot Kirke for enkelt Sogn.” Naar det allerede er „i Lovens esprit, endogsaa efter dens Ord, at samtlige Landets Kirker skulde komme hinanden til Hjelp i Vaadestilfælde” (Collegialtidenden 1819 pag. 783), saa maatte det saa meget mere have været Tilfældet her, hvor hele Landets Hovedkirke var bleven ødelagt ved Fjendevold, og derfor havde den nævnte Placat ogsaa, foruden at paabyde en Afgift af Klubber og dramatiske Selskaber, bestemt, at hvad der endnu behøvedes til den aarlige Afbetaling og Forrentning af det Laan, som skulde optages for at fuldføre Frue-Kirkes Bygning, „bliver at repariere paa samtlige Kirketiender.” Men denne Repartition skete aldrig, og Indtægten af den paa Stadens Indvaanere hvilende Brændeafgift traadte istedetfor den Sum, der skulde tilveiebringes ved hiin Repartition.

Senere har Brændeafgiften endnu faaet en mere udstrakt Bestemmelse, hvorover Communen med saamegen mere Grund kan beklage sig, som Communalbestyrelsens Erklæring heller ikke herover var bleven indhentet. Det blev nemlig bestemt ved Resolution af 25de December 1832, at det Halve af Brændeafgiften, naar denne udeelt tilfalder Frue-Kirke, (og dette skete i Aaret 1833) skulde henlægges til en Fond, som alene skulde være bestemt til at bestride Omkostningerne ved Anskaffelsen og Opstillingen af de endnu manglende Konstsager, til at afholde Omkostningerne, ved en eller anden særdeles betydelig og extraordinair Repartition, forsaavidt disse Omkostninger ikke af Kirkens egne Indtægter kunne udredes, samt til med 100 Rbdlr. at lønne en Bygningsconducteur til at føre Opsyn med Kirken. Kjøbenhavns Commune, som saaledes langt mere end billigt var, har maattet tilveiebringe Midlerne til Fruekirkes Opførelse, ved hvilken Leilighed vi maae be- mærke, at Klubskatten forstørstedelen udredes af Hovedstaden alene, skal nu ogsaa tilveiebringe en Fond, der, efterat have betalt de til Kirkens Forskønnelse anskaffede Konstværker, skal tjene til at afholde Reparationsomkostningerne ved Kirken, og saaledes sikkre Vedligeholdelsen af Landets Hovedkirke, der upaatvivleligen vilde have været langt solidere bygget, hvis Landet itide havde udredet sit Bidrag hertil. Men i ethvert Tilfalde, og uden Hensyn til at ogsaa dette synes at stride mod Billighed og Retfærdighed, maa det dog i alt Fald være Communen yderst magtpaaliggende, at dertil ikke opsamles en Fond, som er større end Øiemedet kræver, og at Indtægten af en Afgift, der hviler saa haardt paa Communens Indvaanere, ikke bliver unødvendigen thesauriseret, medens Communen selv langt hensigtsmæssigere kunde anvende denne Indtægt.

Brændeafgiften udgjorde for Aaret 1838 14,760 Rbdlr. 8 ß. r. S., og det sees saaledes, at her ikke handles om en ubetydelig Indtægt eller om en kun lidet trykkende Afgift, thi det er Hovedstadens Indvaanere, der udrede disse 14,700 Nbdlr., idet Communens Brændeconsumation formedelst Afgiften bliver saameget dyrere. Den ene Halvdeel heraf gaaer nu til Kirkens saakaldte Rente- og Afdrags-Fond, af hvilken de aarlige Renter og Afdrag paa den til Kirkens Opbyggelse contraherede Gjeld skulle udredes; den anden Halvdeel gaaer til Kirkens extraordinaire Bygningsfond, af hvilken hine ovenfor nævnte Omkostninger skulle dækkes, og der skal tjene til at betale de Reparationer, som i Tiden kunne forefalde ved Kirken. Begge disse Fonds bleve oprettede ifølge Resolution af 25de December 1832.

Med de Indtægter, som Kirkens Rente- og Afdrags- Fond har, vil Kirkens Gjeld, efter al Rimelighed, være afbetalt i Aaret 1853, eller i det seneste i Aaret 1857. Dens hele Gjeld beløb sig nemlig i Juni Termin d. A. endnu til 137,933 Rbdlr. Vel svares for en Deel af denne Gjeld høiere Rente end 4 pCt., og vel er denne Gjeld tildeels contraheret under meget byrdefulde Vilkaar, saa at større Kapitalafdrag end de oprindeligen bestemte ikke kunne finde Sted netop paa den Deel af Gjelden, som svarer over 4 pCt. Men Rente- og Afdrags-Fonden har ogsaa foruden den halve Deel af Brændeafgiften en aarlig Indtægt af en Afgift paa Liig, der jordes paa Kirkegaardene her i Staden, og end- ydermere tilflyder Afgiften paa Klubber og dramatiske Selskaber denne Fond. Liigafgiften beløb sig i Aaret 1838 til 1092 Rbdlr. 48 ß. og Klubafgiften til 5326 Rbdlr. 45 ß. Lægges hertil den halve Brændeafgift, saa vil det sees, at Rente- og Afdrags-Fonden har en aarlig Indtægt af omtrent 13,700 Rbdlr., hvorhos det endnu maa bemærkes, at denne Fond ogsaa eier en saakaldet Reservekapital af 4000 Rbdlr. i kongelige Obligationer, som er bestemt til i uforudsete Tilfælde, hvis Indtægten af Liig- og- Klubskatten i et enkelt Aar skulde formindske sig, at supplere Mangelen. Saaledes maa det antages for aldeles vist, at Gjelden vil kunne være afbetalt i det seneste i Aaret 1857.

Men naar Brændeafgiften indtil da bliver opkrævet, og den anden halve Deel af denne tilflyder den extraordinaire Bygningsfond, saa vil denne komme i Besiddelse af en Kapital, der vil være uforholdsmæssig stor, og langt mere, end nødvendigt er, tynge paa Communen, selv antaget at Vedligeholdelsen af Frue-Kirke skulde ligge paa Communen alene. Den extraordinaire Bygningsfond har, som ovenfor bemærket, sin Indtægt af den halve Deel af Brændeafgiften, hvilken halve Deel i 1838 udgjorde 7,380 Rbdlr. 4 ß. Men denne Fond eiede allerede i 1838 en Kapital af 46,000 Rbdlr., og havde en Renteindtægt af 756 Rbdlr. r. S. og 1287 Rbdlr. 36 ß. Sedler og Tegn. Vel har den siden 1838 havt betydelige Udbetalinger; den har maattet udrede 20,000 Rbdlr. for Apostelfigurerne, hvilken Sum sit en af Thorvaldsen er bleven skjænket til Museet, og skal anvendes til dets Forskjønnelse, og den har ligeledes betalt for Christusfiguren i Marmor 16,000 Rbdlr., saa at den for nærværende Tid kun kan antages at eie en rentebærende Kapital af 20,000 Rbdlr. og en contant Beholdning, som beløber sig til omtrent 2000 Rbdlr. Desuden er i denne Tid begyndt en Reparation og Oppudsning af Kirken, der vil gjøre det umuligt for denne Fond hverken i dette eller i det næste Aar at kunne forøge sine Kapitaler, da dens Indtægter i 1839 og 1840 ville medgaae hertil. Det er imidlertid unægteligt, og vi troe ikke at herom kunne være deelte Meninger, at naar denne Fond indtil 1855 eller 1857 skal beholde en aarlig Indtægt af over 7,300 Rbdlr., som accumuleres idetmindste saa længe den anden halve Deel af Brændeafgiften gaaer til Gjeldens Forrentning og Afbetaling, og saalænge Brændeafgiften altsaa ikke kan ophæves, saa vil denne Fond naae en Størrelse, der langt vil overgaae det, der maa ansees for nødvendigt for at opfylde sit Øiemeed. Kjøbenhavns Commune vil da ikke blot forstørstedelen have udredet Omkostningerne ved Frue-Kirkes Opførelse, have udredet den Sum, som Forskjønnelsen af Landets Hovedkirke har kostet, men ogsaa have hengivet Midlerne til at gjøre Kirken riig, eller til at sammenspare en Sum, som er mere end tilstrækkelig til at sikkre Kirkens Vedligeholdelse. En aarlig Indtægt af 7,300 Rbdlr. i en Række af 15 til 17Aar, nu da de herlige Konstværker, som skulle pryde Kirken, idetmindste forstørstedelen ere anskaffede, og da den har undergaaet en betydelig Reparation, maa dog, da den extraordinaire Bygningsfond allerede eier en Kapital af over 20,000 Rbdlr. ansees for meget for meget.

Communen har derfor upaatvivleligen et aldeles billigt Krav paa, at Brændeafgiften, der nu ikke blot engang existerer, men der ogsaa efter de tagne Bestemmelser maa exiftere indtil 1855 eller 1857, faaer en Anvendelse, som er mere communal end den, der er givet den ved Resolution af 25de December 1832, og at den i denne Afgift erholder en Ressource, hvortil den selv i dette Øieblik trænger. Det vilde være haardt, om Communen i en Ncekke af Aar aarligen skulde vedblive at udrede 7,300 Nbdlr., som ikke behøves til Vedligeholdelsen af en Kirke, der ikke er Communens men Landets Hovedkirke, og paa samme Tid skulde savne Midler, som behøves for at dække det Laan, der maa gjøres for at opbygge det Thorvaldsenske Museum. Intet synes derfor billigere end at Communen strax faaer Anviisning paa en Deel af Brændeafgiften, for at forrente og afbetale det Laan, som i det oftnævnte Øiemeed maa optages, og at ligeledes den øvrige Deel af denne Afgift tilfalder Communen, saasnart og forsaavidt denne Deel af samme ikke længer er nødvendig enten til at afbetale Kirkens Gjeld eller til at samle den Fond, der maa ansees for tilstrækkelig til at sikkre Kirkens Vedligeholdelse.

Den extraordinaire Bygningsfond burde saaledes strax aarligen afgive 4,000 Rbdlr. af Brændeafgiften til Communen. Den vilde da foruden sin egen Forrentning endnu beholde en aarlig Indtægt af omtrent 3,400 Rbdlr. Med denne Indtægt vilde i 10 à 12 Aar en tilstrækkelig Fond til Kirkens Vedligeholdelse kunne være samlet, thi det maa, som sagt, erindres at Konstværkerne for størstedelen allerede ere anskaffede og betalte, at en betydelig Reparation netop nu er bleven iværksat, og at Fonden ikke destomindre allerede nu er over 20,000 Rbdlr. stor. Om 10 à 12 Aar vil denne Fond, selv naar den strax afgiver 4,000 Rbdlr., efter al Rimelighed dog overstige 50,000 Nbdlr., og vi indsee ikke, at og hvorfor denne Fond burde være større. Men naar Staden strax faaer en Ressource af 4,000 Rbdlr. aarlig og Udsigt til om 10 à 12 Aar desuden at erholde den øvrige Deel af den halve Brændeafgift, som indtil da skulde vedblive at tilflyde den extraordinaire Bygningsfond, saa vil Communen have tilstrækkelige Ressourcer for at kunne optage et Laan af 100,000 Rbdlr., og dettes Forrentning og Afdragene paa samme ville være sikkrede, naar det ydermere blev bestemt, at Brændeafgiften heel og holden skulde tilflyde Communen til dette Laans endelige Afbetaling, saasnart Frue- Kirkes Bygningsgjeld først var betalt. Lykkedes det Communen at faae et Laan til 3 eller 3½ pCt., saa behøvede Brændeafgiften ikke at paahvile Staden meget længere end den efter de nu tagne Bestemmelser allerede vil vare.

Vistnok er det sandt, at Brændeafgiften paa denne Maade ikke saa snart kunde ventes at blive hævet, at den i alle Tilfælde vil vare nogle Aar længere end 1857, og at der saaledes vil hengaae en ikke liden Aarrække, inden Communens Indvaanere kunne blive befriede for en Afgift, der fra Begyndelsen af var bestemt ikkun at skulle vare nogle faa Aar, og som Ingen drømte om skulle blive til en staaende Afgift. Men det maa paa den anden Side dog ogsaa betænkes, at denne Afgift i saa Fald tillige vil have tjent til et for Communen selv høist vigtigt Øiemeed, og vil have bidraget til at opreise en Bygning, der ikke blot vil vøre en af Hovedstadens skjønneste Prydelse, men der ogsaa vil tjene til at forherlige det danske Navn og Communens Anseelse indtil de seneste Tider. En anden ikke uvigtig Betragtning er denne, at der dog paa denne Maade vil blive fastsat en endelig Grændse for Brændeafgiftens Udredelse, og at Communen da vil erholde Vished om, naar denne Afgift engang i Tiden vil ophøre. Denne Vished savner Communen nu, og den hele Fremgangsmaade med denne Afgift, og den Bestemmelse, som den uden Communalbestyrelsens Medvirkning har faaet, maa lade befrygte, at den, naar den ikke længere behøves til Frue- Kirke, kuude faae en Anvendelse, der ligesaalidt kunde ansees for at være reen communal som den, hvilken den har havt efterat Brændemagazinets Gjeld er bleven afbetalt. Det er desuden en gammel Erfaring hos os, at naar en Afgift først engang er paalagt, saa ansees det for en Selvfølge at den altid skal udredes. Man finder da altid let en eller anden Brug for den, om denne end maatte være heelt forskjellig fra det, som var Afgiftens oprindelige Øiemeed, eller for hvis Skyld den var bleven paalagt. Der vil derfor allerede være meget vundet derved, at Brændeafgiften, hvis Anvendelse nu er aldeles unddraget Communalbestyrelsens Control, igjen, om ogsaa kun umiddelbart, vilde blive knyttet til Communens Bestyrelse, og derfor føle vi os overbeviste om, at det vilde være langt mere i Communens Tarv paa den her beskrevne Maade at dække det Laan, som vil være at optage til Fuldførelsen af det Thorvaldsenske Museum, end om man dertil anvendte Communens opsparede Kapitaler, selv om disse vare langt større og langt mere disponible end vi antage dem for at være, og Communen ikke i andre Henseende kunde siges at trænge til disse Kapitaler.

Vi have ogsaa Grund til at antage, at Communalbestyrelsen, ved at gjøre sit Forslag om Maaden, hvorpaa Udgiften i Anledning af det Thorvaldsenske Museum skal dækkes, fornemmeligen har haft Brændeafgiften i Sigte, og at dens Forslag i saa Henseende ikke er meget forskjelligt fra det, som vi have tilladt os her at gjøre. Vi ere overbeviste om, at Communens Borgere med Glæde ville erfare dette, og at det ligeledes vil glæde dem at kunne stole paa, at Communalbestyrelsen igjen ved denne Leilighed kraftigen har paatalt den forunderlige Omgangsmaade, som har fundet Sted med Hensyn til Brændeafgiften, og at den ikke har undladt igjen at gjøre opmærksom paa, hvorledes Communalbestyrelsen har retfærdig Grund til at beklage sig over, at denne communale Afgift Tid efter anden har faaet en forandret og ikke communal Bestemmelse, uden Communalbestyrelsens Medvirkning, ja endogsaa uden dens Vidende.

C. N. David.

Generel kommentar

Dette er en trykt tekst, der blev udgivet i avisen Fædrelandet.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Fædrelandet 22.11.
Emneord
Thorvaldsens Museum, oprettelsen af
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 04.10.2018 Print