Udtog af et Brev fra Hr. Kolb,
Kgl. Würtembergsk Consul og Chargé d’affaires i Rom
til Hr. Gross. Puggaard i Kjøbenhavn,
dateret Rom den 18de Febr. 1837.
„De maae vide, at Thorvaldsens og min Reise er bestemt til at gaae for sig Paaskedag eller et Par Dage efter. Formodentligen vil det først blive nogle Uger senere, men alle Forberedelser ere gjorte, ja selv Kufferten færdig, saa at jeg nu for Alvor troer, at vi komme afsted. Jeg ledsager ham til München eller Frankfurt, og derfra reiser han alene.
I Gaar talte jeg med ham, angaaende Indbydelsen til et Museum for hans Værker og jeg kan i hans Navn og efter hans udtrykkelige Begjæring forsikkre, at han, naar han kommer til Kjøbenhavn, vil fremme Foretagendet saa meget som det staaer i hans Magt. Det var ham øiensynligen en stor Glæde, at et saadant Nationalforetagende skete til Ære for ham, og han fortalte mig flere Træk af den Modtagelse, han nød, da han sidst var i Kjøbenhavn, idet han derhos tydede hen paa det smukke Sted i Indbydelsen, hvor der taltes om den Modtagelse, han tør vente at finde, naar han kommer der igjen. Det er i Sandhed ogsaa et Nationen værdigt Foretagende. Jeg misunder Dem en saadan Landsmand som Thorvaldsen er, og tilføier endnu kun, at jeg om faa Dage vil modtage Storkorset af den würtembergske Fredriks-Orden, som min Konge har givet ham. Det vil være en Festdag for os alle, naar jeg overleverer ham denne Orden og jeg tænker det vil fornøie ham, ligesom det glæder mig, at min Konge er den Første, som har udmærket Thorvaldsen paa en saa usædvanlig Maade.”