No. 7190 af 10319
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten [+]

Afsendersted

Kjøbenhavn

11.3.1837 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

— Vi have i et foregaaende Nummer atter udtalt et Ønske, der længe er bleven næret af vore Søofficierer, vore Handlende, ja vi kunne gjerne sige, af hele Nationen, at nemlig vort Orlogsflag, der engang nød saa stor Anseelse i Middelhavet, dog atter engang maatte vise sig i de Farvande, fra hvilke den danske Fragthandel næsten ganske er bleven fortrængt, tildeels af Mangel paa den Tillid, som i Levanten kun kan opnaaes ved den Respect, som den militaire Beskyttelse indgyder. Det er ligeledes bekjendt, at denne Sag oftere har været forhandlet imellem Generaltoldkammeret, der i Handelens Interesse reclamerede denne moralske Beskyttelse, og Admiralitetet, som ikke havde fundet Midler til at lade de Skibe, det dog sendte til Italien, gjøre en lille Afstikker til Smyrna og Alexandrien. Ogsaa dette Aar skulle disse Underhandlinger være optagne med fornyet Kraft, og det støttet paa meget indstændige Bønner fra vore Consuler i Levanten, og efter Forlydende skal der være grundet Udsigt til at dette saa længe nærede, saa billige Ønske vil gaae i Opfyldelse. Ved Siden deraf skal det udsendte Skib ogsaa medbringe Etatsraad Thorvaldsen, dersom han skulde ønske at benytte denne Lejlighed til sin Hjemrejse samt flere af hans Arbejder, og paa Mængden af disse vil det vel komme til at beroe, om det bliver Fregatten eller Corvetten, der efter den forhen af os omtalte Øvelsestour i Nordsøen vil komme til at gjøre denne interessante Afstikker til Smyrna, Alexandrien, Livorno og Algier.
[...]

Generel kommentar

Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Kjøbenhavnsposten 11.3.1837.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Kjøbenhavnsposten 11.3.
Emneord
Thorvaldsens hjemkomst 1838
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 12.02.2016 Print