I Thomsens Avis har Hr. Paludan-Müller meddeelt “Nogle Bemærkninger om de hyppigst forekommende Indvendinger imod et Museum for Thorvaldsens Værker.” Det hedder deri: “Det paatænkte Museum vilde være en unyttig Luxusgjenstand, en overdreven Ære for en endnu levende Mand, vilde overstige Landets Kræfter og staae i aabenbar Modsigelse med den Skildring af Landets Tilstand, der i de senere Aar er gjort fra alle Sider. Disse ere de vigtigste Indvendinger, man hører imod Planen.” Efter at have bemærket, at Nytte er et relativt Begreb, hvis Bestemmelse beroer paa Meningerne om det, der er vigtigt og værd at attraae, og at de Midler, uden hvilke høiere Dannelse ei kan udvikle sig, fortjene Navn af nyttige, siger han: “Hvis da Cultur er af Vigtighed ogsaa for det danske Folk, saa er det ikke ligegyldigt, om det eier de til dens Udvikling nødvendige Midler, og en Udgift til en Indretning, som vilde bringe Kunsten paa et høiere Trin og skaffe den en mere udstrakt Indflydelse blandt vore Landsmænd, kan ikke siges at vare unyttigt anvendt. – Dog er det ikke af denne Grund, i det Mindste ikke fornemlig af den, at man kan ansee Museet for en Sag, til hvis Fremme det hele danske Folk med Føie kan opfordres, thi vort Folks, især Menigmands, Dannelse har hidtil maattet betjene sig af Midler, der ikke kunne have ført det til nogen klar Forestilling om Kunsten, mindst Billedhuggerkunstens Vigtighed; og at overtale Folk til Opoffrelser for en Sag, hvis Betydning de ikke indsee, vilde ikke være rigtigt. Men den nærværende Plan har en anden Side, hvorfra den danske Mand af hvilkensomhelst Stand uden Tvivl vil erkjende den for at være værdig til hans Deeltagelse og Understøttelse. – Thorvaldsen, der stedse er vedbleven at være dansk i Tænkemaade, Sæder og Kjærlighed til Fædrelandet, er nu i en Alder, hvor Ønsket om at vende tilbage til Danmark, daglig maa paatrænge sig ham med nye Kraft. Men han eier en stor Samling af Kunstværker der ere Frugterne af hans virksomme Liv. Af disse har han allerede hjemsendt nogle, og det forstaaer sig at de maae følge ham derhen, hvor han opslaaer sin faste Bolig; men de ere tildeels af den Størrelse og Beskaffenhed, at de alene kunne opstilles i en dertil indrettet Bygning. Var det nu virkelig, som man har paastaaet, en overdreven Hæder, dersom det danske Folk gjorde det muligt for den berømteste af fine Landsmænd at opholde sig længere i dets Midte, end blot paa et kort Besøg? men kun en Bygning hvor hans Værker kunne opstilles, vilde gjøre det muligt, ikke et Pakhuus, hvor de til Nød have Plads. Derfor har man god Grund til at paastaae, at denne Lejlighed ikke mere kommer tilbage. Et Monument efter hans Død kunne vi vel altid reise, men vilde denne Hæder for den Døde ikke ligne en Spot over, at vi intet gjorde for den Levende!
(Sluttes imorgen.)