Til Thorvaldsen
fra Typographerne.
Mel. Ved Vintertid, naar Skoven staaer.
Du fik den Lod ved Musens Gunst
At forme selv hver herlig Tanke
Og, uden Hjælp af Andres Kunst,
At overflyve hver en Skranke.
Hvad Saga tegner med sin Stift,
Hver stor, hver aandelig Bedrift,
Det skriver Du med Marmorskrift,
Med stolte Typer, store Former.
Dog, skjøndt Du gik Din egen Vei,
Og skjøndt Din Kunst ei os behøver,
Tillukked dog Dit Bryst sig ei,
Hvor Aanden anden Idræt øver:
Den Kunst, som her vi seire vil,
Den Kunst, som vi med Ungdomsild
Og Ungdomslyst os vied til,
Modtog af Dig sin bedste Gave!
Saa vidner høit det Monument,
Som Du for ham, vor Heros, bygte!
Og skjøndt hans Kunst i Ord og Prent
Endnu kun svagt Dit Værd udtrykte:
Saa skal den dog med kjærlig Flid
I hvert et Land, til hver en Tid
Dit Navn forplante og Din Id
Og pege hen til Dine Værker!
H.P. Holst.