Til
Thorvaldsen
ved
hans Ankomst med Fregatten Rota.
Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord
Paa Danskes Vei til Ros og Magt
Vi hilse Dig, hvis Hæder
Har Fædrelandets Hæder bragt
Til Verdens fjerne Stæder.
Da Hjertet under Nordens Pol
Dig sendte Længsels-Sukke,
Da drog du fra din varme Sol
Hid til din kolde Vugge.
Fregatten heiser Kongeflag,
Den stolt vor Stolthed bringer,
Den gynger sig med Velbehag,
Den slaaer med sine Vinger;
Og Nereus Døttre titte frem
Af Søens dybe Vande,
For Ham at see, som, skjult for dem,
Kan deres Billed danne.
Hiin gamle, gyldne Morgenstund
De drage sig til Minde,
Da Skjønhed steg fra Havets Bund
Og fødtes som Gudinde.
Og see! paa Havets hvide Skum
Idag med Ham de mødes,
Hvis Tanke har for Skjønhed Rum,
Og lod den atter fødes.
Og Bølgen jubler anden Gang
Og høit mod Skibet stormer,
Og om dets Concha toner Sang
For Ham, den Gudeformer;
Og Danskes Vei til Ros og Magt
Nu fører Danskes Vrimmel
Mod Ham, som Danmarks Navn har bragt
Til Glands paa Kunstens Himmel.
J.L. Heiberg.