Da Thorvaldsen forlod Danmark.
August 1820.
Kjender Du den høie Lyst
For en Helt at gløde?
Slaaer for Hvad er Stort Dit Bryst,
Hjertet nu maa bløde!
Bort en Kunstens Heros gaaer,
Som er værd at hædre,
Som er værd at gløde for,
Som har danske Fædre!
Ak! maaskee for sidste Gang
Vi hans Aasyn skue!
Maa vor Barm ei være trang?
Maa vor Kind ei lue?
Dog vor lille Broderflok
Tør ham ikke standse;
Om den høie Kunstnerlok
Skal der flere Krandse!
Kunsten vinker ad sin Søn!
Vi Farvel maae sige;
Egens Krands og Bøgen grøn
Maa for Lauren vige.
Far da vel paa Land og Søe,
Søn af fælleds Moder
Aldrig skal den Tanke døe:
Thorvald er vor Broder!
P. Theod. Schorn.