Jørgen Knudtzon
Teplice
Brevet har været lukket med et sort laksegl forestillende en siddende person, der skriver. En lyre er placeret ved den ene fod. I seglets højre side ses en gående vinget genius, som skænker op i en skål på en piedestal.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Italien Monsieur / Monsieur / A. Thorwaldson / &cr &cr &cr in / Rom / in Ittalien. Rome.
Poststemplet “30SET..”.
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Kiære Thorwaldson
Det giør mig meget ondt at melde Dem, ieg ei kan have den Fornøielse at see Dem i Rom i Aar, da det ei bliver mig muelig at komme til Italien denne Vinter, men at ieg nødes at varme mig ved vores nordiske Kakkelovne i stæden for ved den skiønne italienske Soel; ieg ved derfor ei med Vished, naar ieg kan have den Lykke at mødes med Dem, men De veed vel ieg elsker Italien altfor meget, til nogensinde at give op Tanken igien at besøge det – mit Ønske er tillige stedse at treffe Dem der saa frisk og vel som ieg forloed Dem. –
Jeg haaber De snart vil underrette mig om at have afsændt de Ting, De har været saa god at love mig, at ieg kan have det at glæde mig over; – endnu har ieg een anden Anmodning til Dem, nemlig: Min Ven LabouchèreI ønsker saa meget at have Deres VenusII, at han har bedet mig side Dem, at om De ei selv havde Tiid til at ende den, vilde han være fornøiet, om TeneraniIII ville paatage sig at giøre det; ieg skal indestaae Dem for Betalingen, og De behøver kun at henvænde Dem til mig derom. Naar den var færdig, ønsker han den sændt addressert saaledes:
P.C. LabouchèreIV Esqr.
addresse Messrs. Baring Brothers & Co.V
London.
Jeg veed De ei holder af at skriveVI, men maaske vil De faae FreundVII eller nogen anden at svare mig herpaa. Min BroderVIII sændte Dem for nogle Aar siden een Deel Arbeids=Instrumenter giorte af en Bonde hos os af norskt Staal og TræIX –; ieg har glemt at spørge Dem, omm De nogensinde har modtaget disse – de bleve sendte til Marseilles for at befordres videre.X
BaillieXI deeltager med mig i de bedste og venligste Ønsker for Dem – og vi haabe begge om et Aar eller høist to at tage Dem i Haanden igien i Rom. Gud give Dem Held og Lykke i alt, hvad De foretager, og troe mig stedse en Dem meget hengiven Ven
Jørgen Knudtzon.
Min addresse er og bliver til
D’Hr. Bassenge &Co i DresdenXII
Teplitz 15de Septbr. 1824
|
|
Venus med æblet, 1828, inv.nr. A853 |
Last updated 18.08.2014
Den hollandske bankier og handelsmand Pierre-César Labouchère (1772-1839). Bror til bankier Antoine Marie Labouchére, der var gift med Jørgen Knudtzons søster Catharina Meincke Labouchère, født Knudtzon (1781-1860).
Venus med æblet, 1813-1816, jf. A853.
De italienske brødre og billedhuggere Giuseppe Tenerani og Pietro Tenerani arbejdede begge for Thorvaldsen. Antagelig refereres der her til Pietro Tenerani, eftersom Giuseppe Teneranis sidst arbejdede for Thorvaldsen ultimo 1821.
Den føromtalte Pierre-César Labouchère (1772-1839).
Pierre César Labouchère (1772-1839) var gift med den engelske Dorothy Elizabeth Barring (1771-1825). Hun var datter af Sir Francis Baring (1740-1810), der sammen med sin bror John Baring (1730-1816) grundlagde handels- og bankfirmaet John and Francis Baring Company i London. Firmaet blev overtaget af Francis Barings søn Thomas Baring og skiftede i 1803 navn til Baring Brothers & Company (frem til 1890).
Se hertil referenceartikler omhandlende Thorvaldsens brevskrivningsproces og hans ringe skrivelyst i artiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Den dansk-tyske billedhugger og Thorvaldsens elev Hermann Ernst Freund.
Knudtzon havde fire brødre, hvoraf Hans Carl Knudtzon gjorde Thorvaldsens bekendtskab i foråret 1816 (jf. Thiele II, p. 296, samt Jørgen Knudtzons brev til Thorvaldsen af 3.4.1816). Deres bror Broder Lysholm Knudtzon skiftede antagelig også bekendtskab med Thorvaldsen (se hertil brev af 30.12.1835).
Hans Carl Knudtzon døde i midlertidig allerede i 1821, så sandsynligvis er der tale om enten Broder Lysholm Knudtzon, der havde en direkte relation til Thorvaldsen, eller én af to andre brødre Frederik Nicolay Knudtzon (1779-1823) og Christian Knudtzon (1787-1870).
I Thorvaldsens samling, Thorvaldseniana, findes en række af Thorvaldsens arbejdsredskaber, hans forskellige mejsler og modellerpinde. Det er dog ikke muligt at afgøre, om disse er de her omtalte norsk producerede redskaber og dermed, om Thorvaldsen overhovedet modtog pakken. (For mere om billedhuggerredskaber, se Künstlerleben im Rom – Bertel Thorvaldsen (1770-1844), Nürnberg 1991. p. 582-594).
Thorvaldsen modtog i 1822 et følgebrev med konnossementet (et bevis for retmæssig afsender og modtager af en vare, se: Ordbog over det danske Sprog) til en pakke sendt fra firmaet Hans Knudtzon og co., Jørgen Knudtzons familiefirma i Trondheim, for videre forsendelse hos speditørerne Roux Fréres i Marseille (se brevet af 10.1.1822 sendt fra Thomas I. Cornelissen i Marseille, selve konnossementet er ikke kendt).
Antagelig har Thorvaldsen enten ikke modtaget det omtalte konnossement eller ikke reageret på det, og pakken forblevet i Marseille.
I brevet her fra 15.9.1824 beder Knudtzon Thorvaldsen melde tilbage, om han har fået pakken. Allerede 24.9.1824 skriver Knudtzon igen til Thorvaldsen, idet han netop har fået konnossementet til pakken retur og sender det nu igen til Thorvaldsen i Rom.
Thorvaldsen kan derfor først efter modtagelse af Knudtzons brev af 24.9.1824 have efterspurgt og muligvis modtaget pakken. Da det ikke er muligt at afgøre, om de arbejdsredskaber, der er bibeholdt i Thorvaldsens samling, Thorvaldseniana, er fra denne pakke, er det uvist om pakken nåede sit endemål hos Thorvaldsen i Rom.
Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie.
Den tyske bank Heinrich Wilhelm Bassenge & co. (H.W. Bassenge & co.) i Dresden, antagelig grundlagt 1774 af Henri Guillaume Bassenge.