19.3.1822

Sender

Johan Gunder Adler

Sender’s Location

Paris

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.
Tilskrift: Høivelbaarne / Hr. Etatsraad Thorwaldsen / Ridder pp.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Payment of the biannual interest of 225 scudi on the loan of 9000 scudi, which Christian (8.) Frederik took from Thorvaldsen, cf. certificate of indebtedness dated 1.4.1821.

Document

Paris d. 19 Martz 1822

Hans HøihedI befaler mig at tilstille Dem vedfølgende Anviisning paa 225 Scudi Rom. som Beløbet af Renten for et halvt Aar fra 1e. Octb 1821 til 1e. April 1822, af Høisammes ObligationII af 1e. April 1821. Anviisningen vil strax blive Dem udbetalt af Dhrr Torlonia CoIII og jeg beder, at De foruden den Quittering, De meddeler samme, endnu vil tegne paaIV selve Obligationen at Renten er betalt til 1e. April 1822.

Deres HøihederV befinde sig fuldkommen vel og paalægge mig at formelde Deres bedste og venligste Hilsener. Saavel af BrøndstedsVI, som af KochsVII og Baronesse PechlinsVIII Breve have vi faaet Efterretnng om Deres seneste Arbeider. Hvor gjerne vendte vi ikke tilbage igjenIX for at gjøre disse Deres yngre BørnsX Bekjendskab! Aber jetzt hilft kein Maulspitzen, nu maae vi hjemXI for Alvor; Afreisen er bestemt til 1e. May, men det er endnu uafgjort om vi reise tilbage over Brussel eller om vi tage en lille Genvei over London; i sidste Tilfælde vil Hjemkomsten ikke finde Sted førend i AugustXII.

Grev SommerivaXIII hilser Dem. – Af danske Kunstnere ere her kun Kobberstikkerne HeuerXIV og SehusenXV. – KochXVI har jeg, efter et Brev han tilskrev mig fra Florents, ventet at see her i Febr; han vilde være i Darmstadt d. 18e. Febr og jeg har betimelig skrevet til Prof MollerXVII sammesteds for at formaae Koch til uopholdeligen at komme hertil; men hidtil har jeg ikke hørt det Mindste fra ham, hvilket meget bekymrer mig. –

Jeg beder Dem anbefale mig hos Grev Baudissins. Grev Wulff B.XVIII har lovet mig at ville hjembringe de Blade af Rossinis VærkXIX, som efter vor Afreise fra Rom ere udkomne; jeg har 34 og seer med Længsel de følgende imøde. Med de venligste Hilsener til BrøndstedXX, FreundXXI og vore øvrige Land[s]mænd undertegner jeg mig

Deres oprigtigst og ærbødigst hengivne
Adler

General Comment

Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.

Archival Reference

m7 1822, nr. 16

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Den danske prins Christian (8.) Frederik.

  2. Jf. Christian (8.) Frederiks gældsbevis af 1.4.1821. Se også artiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.

  3. Bankierfirmaet Torlonia, som varetog mange af Thorvaldsens pengesager.

  4. Thorvaldsen skulle selv notere rigtigheden af den udbetalte halvårlige rente på gældsbeviset, jf. også brev fra Johan Gunder Adler af 8.9.1821.

  5. Dvs. Christian (8.) Frederik og hans hustru Caroline Amalie.

  6. Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted.
    Hans breve til Christian (8.) Frederik af før 19.3.1822 er endnu uidentificerede.

  7. Den danske arkitekt, hofbygmester og professor Jørgen Koch.
    Hans breve til Christian (8.) Frederik af før 19.3.1822 er endnu uidentificerede.

  8. Den tyske baronesse, jagtdame og hofdame for Juliane Sophie, Elise von Pechlin.
    Hendes breve til Christian (8.) Frederik af før 19.3.1822 er endnu uidentificerede.

  9. Dvs. vendte tilbage igen til Rom, hvor Christian (8.) Frederik og Caroline Amalie havde opholdt sig periodevis fra 1819-1821.

  10. Dvs. Thorvaldsens senest skabte kunstværker fra perioden 7.4.1821 til 19.3.1822, jf. Thorvaldsen-kronologien.

  11. Dvs. hjem fra den udenlandsrejse til Tyskland, Italien, Schweiz, Frankrig og England, som Christian (8.) Frederik og Caroline Amalie foretog 1818-1822 i selskab med et stort følge af hofdamer og lakajer, heriblandt altså også Johan Gunder Adler.

  12. Rejsen varede til 26.8.1822, jf. Albert Fabritius, Finn Friis & Else Kornerup (ed.): Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser, 1821-1822, II, 2. halvbind, København 1976, p. 611-613.
    Se også dokumenter vedrørende emnet Christian 8.s udenlandsrejse 1818-1822.

  13. Den italienske greve Giovanni Battista Sommariva.

  14. Den danske kobberstikker og litograf Wilhelm Heuer (1786-efter 1856), der var i Paris 1818-1824.

  15. Den danske kobberstikker Johan Christoph Seehusen (1762-1824).

  16. Den danske arkitekt, hofbygmester og professor Jørgen Koch, der var på en større rejse til flere lande og som nåede at besøge Paris og dernæst London med Christian (8.) Frederik og hans følge.

  17. Professor Møller i Darmstadt er endnu uidentificeret.

  18. Den tyske greve, forfatter, oversætter og diplomat Wolf Heinrich Friedrich Karl von Baudissin.

  19. Den italienske grafiker Luigi Rossinis (1790-1857) grafiske serie af panoramaer over Rom Le antichità romane ossia raccolta delle più interessanti vedute di Roma antica. Serien udkom løbende fra 1819. Se fx E1006 og E1007.

  20. Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted.
    Hans breve til Christian (8.) Frederik af før 19.3.1822 er endnu uidentificerede.

  21. Den dansk-tyske billedhugger Hermann Ernst Freund.

Last updated 19.10.2016