Johan Gunder Adler
Plombieres
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Payment of the biannual interest of 225 scudi on the loan of 9000 scudi, which Christian (8.) Frederik took from Thorvaldsen, cf. certificate of indebtedness dated 1.4.1821.
Plombieres d 8 Septbr. 1821.
Høivelbaarne
Hr. EtatsraadI Thorwaldsen
Hans Høihed PrindsenIV har befalet mig at tilstille Deres Høivelbaarenhed vedfølgende Anviisning paa Scudi 225. som Beløbet af Renten for et halvt Aar fra 1 April til 1 Octb., af Høisammes ObligationV. De ville behag[e] at tegne paaVI Obligationen at Renten indtil 1te Oct. 1821 er betalt.
Jeg kan ikke udføre denne Hans Høiheds Befaling uden tillige med et Par Ord at give Dem Underretning om Høisammes og Gemalindes Befindende. Medens HH. Prindsen har fortsat sine Vandringer i Schweiz i Capt. Falsens Selskab har HdH. Prindsessen, efter Dr. Butinis Raad [i] Geneve, tilbragt fire Uger ved disse Bade, som jeg haaber vil bekomme hende vel, og da Hofmarschal Kaas er bleven tilbage i Geneve for ved en ordentlig Kur at retablere sin Sundhed, er det blevet mit Lod at følge Damerne herhen, hvor man just ikke skal klage over for megen Moerskab. Nu er vor Tid ude; i Morgen reise vi herfra over Bruntrat tilbage til Schweiz, hvor vi enten i Neuschatel eller Bern haabe at træffe Prindsen og Prindsesse Juliane, som den 1. Septb. er ankommen til Schafhausen. Samtlige Høiheder begive sig derefter til Geneve og efter nogle Ugers Ophold tage vi over Lyon til Paris, hvor Deres Høiheder agte at tilbringe Vinteren. Om Prindsesse Juliane følger med derhen, veed jeg endnu ikke.
Jeg har havt den Fornøielse at assistere ved Festen, d. 10. Aug. i Luzern, hvorom HH. vil have givet Dem udførlig Underretning. Monumentet er vel udført og tager sig fortreffeligt ud. Festen i og for sig selv var lidt flau, hvortil en uophørlig Skylregn ikke bidrog lidet. Hans Høihed skriver mig at han har gjort en yderst interessant Reise, men den har været meget besværlig og har taget stærkt paa Prindsen.
Jeg anbefaler mig i Deres vedvarende Venskab og tegner mig med udmærket Høiagtelse
Hr. Etatsraad
Deres oprigtigt hengivne
Adler
Prindsessen og Damerne paalægge mig at hilse paa det venskabeligste.
Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.
Last updated 11.05.2021
Thorvaldsen blev udnævnt til virkelig etatsråd 12.11.1819. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen blev udnævnt til ridder af Dannebrog 28.1.1810. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
p.p. er en forkortelse for det latinske præter plura, foruden andet, med mere, dvs. med flere titler. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Den danske kronprins Christian (8.) Frederik.
Jf. Christian (8.) Frederiks gældsbevis af 1.4.1821.
Thorvaldsen skulle selv notere rigtigheden af den udbetalte halvårlige rente på gældsbeviset, jf. også brev fra Johan Gunder Adler af 8.9.1821.