Johan Ferdinand de Neergaard
Nysø
Bertel Thorvaldsen
Nysø
Dateringen fremgår af sangen.
Song for Thorvaldsen at his birthday.
d. 19de Novbr. 1839.
En GeniusI henvandrer over Jorden
Ifra det lukte Paradis og bringer hver et Sabbats-Aar;
Dens Fostersønner boe i Syd og Norden
Og Blomster strøer han fra Veien han rundt omkring ihvor han gaaer
Et AlterII reiste han i Danmarks Lunde
Med OfferpræstIII og Strengeleeg og Sang og Ungersvende-DandsIV
Og rundt om Offer-Ilden diser grunde
Hvor dem bag Mimers dybe BrøndV saa huldt omslynger BragasVI Krands.
Den Offerpræst staaer som en værdig Seer,
Imod Mysteriet han stirrer skarpt med Kjender-Blik:
Da vælte frem de herligste IdeerVII
Og Liv og Lys og Skikk[e]lseVIII af ham de allesammen fik.
Vi saae vor GeniusIX, Amorine-RedenX,
I lysen himmelsk Klædebon Guds evighøie EnglehærXI;
Grant saae vi Troen, Haabet, KjærlighedenXII
Og hamXIII, som Jorden bragte Lys og herligt Haab om himmelsk Fred.
Forsand! – Alfader – han er – allevegne,
Hans hellig’ Engleskare trindt bereder blandt os Herrens Vei!
En hellig Lund han Jorden vil omhegne,
Ved hvert et Guddoms Fjed der staaer saa smuk, saa vænXIV en Glemmigei.
End staaer den Offerpræst med Sølver-TindeXV,
Ideers bolde, djærve Tolk for Evighed han Underspaaer;
Ham bringe her vi Kjærligheds Kjærminde:
Den blomstrer bedst paa Stjernen hist, naar
Tiden Evigheden naaer!
Denne sang blev sunget ved Thorvaldsens fødselsdag 19.11.1839 på Nysø.
Forfatteren er ikke 100% sikkert identificeret, men der er sandsynligvis tale om Neergaard. Det vides nemlig med sikkerhed fra Christine Stampes håndskrevene manus til hendes erindringer om Thorvaldsen, jf. Stampe, op. cit., at “Amtmanden” / Neergaard forfattede en sang til lejligheden.
Der kendes to sange fra fødselsdagsfesten 19.11.1839, hvoraf dette er den ene. Den anden har en meget uformel karakter, som sandsynligvis peger på Henrik Stampe som ophavsmanden – eller i al fald en person, som var tættere på Thorvaldsen end amtmand Neergaard. Nærværende sang synes da at være den sandsynlige kandidat til Neergaards sang.
Sangens romantiske tone minder også i højere grad om den anden fødselsdagssang, Neergaard forfattede til Thorvaldsen året efter, 19.11.1840.
Last updated 06.02.2019
Der hentydes velsagtens til kunstens genius / skytsånd, som inspirerer sin “offerpræst”, dvs. Thorvaldsen – se det følgende.
Det alter, som ovennævnte genius har rejst, må hentyde til herregården Nysø, hvor Thorvaldsen / offerpræsten praktiserede, og hvor nærværende sang blev afsunget.
Altså også en kompliment til stedets værtspar, Christine og Henrik Stampe, som havde gjort Nysø til centrum for denne “religions”-dyrkelse.
Dvs. Thorvaldsen.
Her hentydes til den muntre selskabelighed, som festerne på Nysø var præget af.
Dvs. visdommens kilde i den nordiske mytologi.
Braga / Brage er digtekunstens gud i nordisk mytologi.
Dvs. ideer til Thorvaldsens værker.
Dvs. Thorvaldsens værker, som digtet nævner nogle stykker af i det følgende vers.
Thorvaldsen har fremstillet mange genier, men om sangen hentyder til en bestemt Thorvaldsen-genius, kan ikke afgøres.
Her kan være tale om enten Thorvaldsens Hyrdinde med en amorin-rede, A424, eller om den amorinrede, der gengives i Kærlighedens aldre, A426.
Der optræder mange engle i Thorvaldsens værker, så digtet hentyder sikkert til dem alle over en kam.
Dette kunne være en hentydning til Thorvaldsens døbefont, hvor tre engle billedliggør Troen, Håbet og Kærligheden, jf. A555,3.
Dvs. Kristus i Thorvaldsens berømte udgave, jf. A82.
Dvs. smuk, skøn, dejlig, se væn i Ordbog over det danske Sprog.
En hentydning til Thorvaldsens karakteristiske hvide / sølvgrå hår.
Se i øvrigt Thorvaldsens hår.