Wilhelm von Huth
Ariccia
Rødt laksegl med aftryk.
Poststemplet: “116 ALBANO”, “9 AVRIL”.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Al Sigr. / Cavaliere Alberto Thorvaldsen / Scultore celebre danese / à Roma / Via Condotti all Caffé Greco.
Dateringen fremgår af brevet.
Huth writes that it has been good for him to be in Naples, and that he is comfortable with Marianna Rinaldi in Ariccia, where he draws, reads, writes, and takes walks. He invites Thorvaldsen to Ariccia and asks him to charge his landlord, Gioachino, with paying some minor bills for him in Rome.
Arricia d. 2.n Aprill 1811
Forlad, min høyst agtværdige Ven at jeg ey endnu har skrevet Dem, men i Sandhed at sige, var det mig som hvisse andre Personer Breve er for mig et Slags PestI. – LimprichtII har sikkert viist Dem mit Brev til ham, hvoraf De haver seet at jeg er glad og fornoyet og sund; og saa er jeg kommen hertil i Naturens skiønne Skiød; hvor alt tilbage kalder mig mine glade Ungdoms Aar –- Vaaren begynder, Fuglene synger i alle Træer, og jeg er omgiven som det lader af gode og smukke Mennesker, thi Døtterne af Marianne RinaldiIII ere tækkelige og smukke. Jeg tegner, skriver, læser gaar naar Veiret det tillader flittig spasere, og under gierne Rom og dens Inbyggere de Fester, som dens nyebaarne KongeIV vil regalere dem med. – Min reyse hertil var meget behageligt, thi jeg lærde at kiende imod min Forventning i Baron BielefeldV en Mand af udbredte literariske Kundskaber og Følelse for det Skiønne – han besøger mig snart her i min smukke Eensomhed – Gid De vilde giøre med vores agtværdige Ven HoyerVI som jeg beder meget at hilse, det sammeVII; det vilde glæde mig innerlig – Jeg havde mange Ting at sige Dem over mit Ophold i Napel, men af Aarsager Skyld som jeg skal sige Dem mundlig, benævner jeg dem ey. – Min gamle Ven HeigelinVIII og hanses NeveuIX var de samme gode Menesker imod mig som alletid – og Reysen har særdeles gottet mig. – Naar De vilde giøre mig den Glæde at komme saa er jeg at finde nella Casa della Sig.a Marianna Rainaldi. – Vejret er meget slet i disse Dage her, og ærgrer mig ofte paa det stærkeste, thi jeg har som De ved en meget opfahrende gal og desperat Geist. Jeg giver Dem og Hoyer La Benedictione og er med Agtelse og Tilboyelighed Deres
aller taknemmeligst
Wilhelm H..
Nota | ||||
Jeg skylder i Rom | ||||
til min Slagter | 7 Scudi | 5. P. | ||
J. Kaffe Milanese | 2 – | 6 – | ||
for Tobak i Corso | 2 – | – ” – | ||
12 Scudi | 1 P |
Min Vært Gioachino veed alle disse Stæder og han giør sig en Fornoyelse deraf, at være bered paa Deres Vink at betale dem.
Undskyld det slette Blæk, men i Arricia er det ikke at finde bedre, jeg maa lade komme noget fra Rom – Lev saa fornoyet og i saa god Haab som jeg
Last updated 19.08.2014
Huth hentyder sandsynligvis til Thorvaldsens velkendte ulyst over for brevskrivning. Se evt. emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst og artiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Den omtalte Limpricht er ikke identificeret.
Marianna Rinaldi fra Ariccia blev Huths svigermor, da han giftede sig med datteren Agata.
Dvs. Napoleons søn, Napoleon II, der lige var blevet født 20.3.1811.
Formodentlig Detlef Friedrich Bielfeld, der var født i Kiel og blev dr. philos. i Jena i 1794. Bielfeld var i vinteren 1797/98 medlem af den tyske læsekreds i Rom, (jf. Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, Berlin & Leipzig 1927, p. 89), men ankom tilsyneladende til Rom allerede i 1795 i selskab med J. Baggesen og C.L. Fernow. Blandt hans værker tælles eposet Thuiskon og sørgespillet Kalli (1802). Jf. også: Eduard Alberti: “Bielfeld, Detlef Friedrich”, in: Allgemeine Deutsche Biographie, 1875, se onlineversion her
Den danske maler C.F. Høyer.
Det fremgår af et brev fra lægen Christian Schlosser sendt til Thorvaldsen på Marianna Rinaldis adresse 29.10.1811, at Thorvaldsen opholdt sig i hendes hus på dette tidspunkt, altså sidst i oktober 1811. Han kan have besøgt Huth ved denne lejlighed, men var tydeligvis selv rekonvalescent. I brevet giver Schlosser anvisninger på, hvordan Thorvaldsen skal tage noget medicin, han vil få tilsendt, og han giver anbefalinger om medicin til en dreng, der må være Thorvaldsens på dette tidspunkt dødssyge søn, Carlo.
Den danske generalkonsul i Napoli, handelsmand og bankier Christian Heigelin.
Den danske generalkonsul i Napoli (fra 1804), handelsmand og bankier Wilhelm Heigelin.