H.C. Andersen
Rom
H.C. Andersen
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen.
Andersen describes Pope Leo XII’s visit to Thorvaldsen’s workshops in Piazza Barberini on St. Luke’s Day 18.10.1826. He also writes that Thorvaldsen teaches at the Accademia di S. Luca and regrets that he does not do that in Copenhagen though he realizes that if the sculptor had stayed at home, he would probably never have taught there either.
Tirsdag 26. Slet Veir; jeg er ikke vel! – Under den forrige PaveI aflagte denne paa St Lucas DagII et Besøg i Thorvaldsens AttelieIII, da han ikke havde mældt sig var ingen her paa denne Festdag og hans Hellighed maatte vente ved Døren til Nøglerne blev hentede, Thorvaldsen var derimod ikke at finde, endelig traf en ung KunstnerIV ham, og ligesom han gik og stod i den gamle blaae FrakkeV, med lidt Leer paa Ærmet, store Skoe paa Fødderne kom nu den Gamle, Thorvaldsen vilde efter Landets Skik knæle for ham men Paven tillod det ikke og da han steeg i sin Vogn underholdt han sig længe med ham, medens hele Pladsen var opfyldt af Knælende, T, bøiede sig dybt ved Afskeden og P gav ham Korsets Tegn, til de andre KorsVI han har. En sand Triumph for ham og Kunsten er at han for nogle Aar siden eenstemmigt valgtes til ..... . . . for AcademietVII ; naar man betænker, at det var af stolte Romere, der ansee sig for de Første i VerdenVIII. Han stiller ModellenIX for de unge Kunstnere herX, gid han ogsaa gjorte det HjemmeXI, men det var han nok aldrig kommen til var han bleven derXII. –
Tuesday 26th. Bad weather; I am not well! – During the late Pope, this one paid a visit to Thorvaldsen’s studio on St. Luke’s day. As he had not announced himself there was nobody here on this festival and His Holiness had to wait at the door while the keys were fetched, whereas Thorvaldsen could not be found. At length a young artist met him and just as he was in his old blue coat with a little clay on the sleeve, large shoes on his feet the old man came, according to custom in this country Thorvaldsen wanted to kneel to him, but the Pope would not allow it and as he ascended into his cart he made long conversation with him, while the whole square was full of kneeling people, T, prostrated himself at the parting and P gave him the sign of the cross, on top of the other crosses he has. A true triumph for him and the art is that some years ago he was unanimously elected ……for the Academy ; to think that it was by proud Romans who consider themselves the first of the world. He sets the model for the young artists here, I wish he also did so at home, but I suppose he never would have if he had stayed there. –
[Translated by Karen Husum]
Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
H.C. Andersen beretter om en begivenhed, han ikke selv har overværet, og den adskiller sig markant fra fremstillingen i Ditlev Martens’ maleri fra 1830: Pave Leo 12. aflægger besøg i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini, 18. oktober 1826, Dep.18, der dog også er malet flere år efter begivenheden fandt sted. Om Martens selv var til stede under pavens besøg vides p.t. ikke.
De to forskellige udlægninger illustrerer hver sin historie. Andersens beretning om den uimponerede, i sig selv hvilende Thorvaldsen, der ikke klæder om, før han skal se paven, vidner om billedhuggerens insisteren på individets værd i sig selv i modsætning til kirkelige (eller aristokratiske) krav om rangorden og etikette. Et karaktertræk, der går igen i mange beskrivelser af Thorvaldsen, jf. også Andersens egen tidligere beskrivelse og dokumenter tilknyttet emneordene Thorvaldsens beskedenhed og Karakteristikker af Thorvaldsens person.
Martens derimod spiller i sin fremstilling mere på den eksisterende opdeling mellem elite og folket – Thorvaldsen er portrætteret iført fine klæder og sko og med en høj hat ærbødigt holdt i hånden, så han falder naturligt ind blandt samfundets højeste.
Mht. Andersens afsluttende bemærkninger om, at det, trods savnet af Thorvaldsen i Danmark, var bedst, at han var draget til Rom og forblevet der, så citerede Andersen senere i Mit Livs Eventyr, op. cit., p. 174, Thorvaldsen for at sige følgende i forlængelse af digterens fortælling om egne oplevelser af voldsom kritik fra dansk side: “Ja, ja, jeg kjender dem Hjemme! mig var det ikke gaaet bedre, om jeg var blevet der! Jeg havde maaskee ikke engang faaet Lov at sætte en Modelfigur! Gud skee Lov, at jeg ikke trænger til dem! gjør man det, da veed de at pine og plage!”
Last updated 05.01.2018
Dvs. Leo 12., der 18.10.1826 besøgte Thorvaldsens værksteder. Besøget er frit gengivet i Ditlev Martens’ maleri: Pave Leo 12. aflægger besøg i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini, 18. oktober 1826, Dep.18.
Skt. Lukas dag falder 18. oktober og har altså ikke noget med dagbogens dato at gøre.
Dvs. Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini i Rom, jf. referenceartiklen herom.
Hvem denne unge kunstner er, er endnu uvist.
Thorvaldsen ses ofte portrætteret i en blå frakke / arbejdskittel med pelskant, se f.eks. Andreas Ludvig Koop (Kopi efter Karl Joseph Begas), Portræt af Thorvaldsen, B168, Eduard Magnus Portræt af Thorvaldsen i arbejdstøj, B132, J.C. Dahl og Raden Salehs Portræt af Thorvaldsen, B467, J.V. Gertners Portræt af Thorvaldsen i sit atelier, B430, og C.A. Jensen Portræt af Thorvaldsen, B433.
Ditlev Martens senere fremstilling (1830) af begivenheden viser derimod en ganske velklædt Thorvaldsen, jf. maleriet Pave Leo 12. aflægger besøg i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini, 18. oktober 1826, Dep.18. Det afviger altså kraftigt fra Andersens beretning. Andersen genfortæller dog blot historien, der på dette tidspunkt lå syv år tilbage i tiden. Om Martens selv var tilstede under pavebesøget 18.10.1826, vides p.t. ikke.
Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser, der giver en oversigt over de mange hædersbevisninger Thorvaldsen modtog i sit liv.
Thorvaldsen var, trods det, at han ikke var katolik, den 16.12.1825 blevet udnævnt til præsident for det pavelige kunstakademi Accademia di S. Luca. Det må være dette, Andersen refererer til her.
For andre lident flatterende udtalelser om italienere se emneordet Fordomme om italienere.
Dvs. at Thorvaldsen bestemte, hvordan den levende (mandlige) model skulle stå, side eller ligge, som de studerende ved Accademia di S. Luca skulle tegne eller modellere efter.
Dvs. på det romerske, pavelige kunstakademi, Accademia di S. Luca.
Dvs. på Kunstakademiet i København, hvor han var blevet udnævnt til professor 7.6.1805 og 5.10.1819 indtrådte som professor ved netop modeskolen. Pga. sit årtier lange fravær fra Danmark var hans undervisning dér naturligt yderst begrænset.
Denne bemærkning er formentlig i tråd med Thorvaldsens egen opfattelse og medvirkende årsag til, at han bestemt ikke ønskede at vende hjem hverken efter endt stipendietid i Rom 1803-1804 eller senere. Først i forbindelse med oprettelsen af Thorvaldsens Museum slog han sig atter ned i Danmark fra 17.9.1838, men han besøgte igen Rom fra 12.9.1841 til 1.10.1842. Se hertil det sidste afsnit i den generelle kommentar og referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.