F.L. Liebenberg
København
Omnes
Dateringen fremgår af den bog, hvor tekststykket blev trykt. Teksten omhandler dog begivenheder, der fandt sted efter Thorvaldsens hjemkomst til Danmark 17.9.1838.
Liebenberg tells anecdotes about Thorvaldsen after his return to Denmark 1838.
[...]
Thorvaldsen havde i Efteraaret 1819 under sit Besøg i Kjøbenhavn staaet Fadder til min yngste SøsterI og sikkert ogsaa flere Gange besøgt min FaderII, som var hans gamle Ven fra det dramatisk-literære SelskabIII; jeg maa altsaa vist nok have set ham den Gang, skjønt jeg ikke mindes det. Formodentlig har jeg, hvem Billedkunst (lige som Musik) endnu var et terra incognita, betragtet ham med Ligegyldighed. Men i hans Alderdom lærte jeg den udødelige Kunstner personlig at kjende ; thi efter sin Tilbagekomst i September 1838IV tilbragte han i de første Par Aars Tid, inden Baronesse StampeV fik rigtigt Tag i ham, saa jævnlig Timerne fra Middag (Kl. 3) til Kl. 10 om Aftenen i al Stilhed hos min ModerVI, der nu atter boede i Kjøbenhavn. Hun og vi Søskende stræbte saa at underholde ham paa bedste Maade, og den elskelige Gamle syntes at finde sig vel til Pas. Der blev da ogsaa spilt LotteriVII om Skillinger, og skjønt det ikke altid kunde gaa rigtig ærligt til, passede vi nøje, at han hver Gang vandt en Marks Penge, da han som bekjendt ikke holdt af at tabe. Store Bededags Aften 1839VIII var han hos os og spaserede til største Fryd for sin nittenaarige GuddatterIX om Eftermiddagen med os paa Volden, hvor KlokkeringningenX samlede Prins Ferdinand og CarolineXI med Høje og Lave i tætte Skarer. En Aften læste jeg paa hans Opfordring »Kjærlighed uden Strømper«XII højt for ham. Det var en maadelig Udgave, der forefandtes, og følgende Linier foredrog jeg, som de stode i Bogen:
»Min Mester var en Stud,
For ikke smukke Ting han tidt mig skjældte ud,
Jeg dølger ej derfor, han tidt din Æsel sagde,
Men Tyvenavn, Madam! han aldrig mig tillagde;
Det var mig forbeholdt at høre det af En,
Som jeg tilbad, som var min Øjesten –«
»Som var min tredie Øjesten,« korrigerede Thorvaldsen; thi Wessels Sørgespil kunde han mesten Dels udenadXIII. – Naturligvis gjorde vi ham ogsaa smaa Besøg paa CharlottenborgXIV og saa ham arbejde i AtelieretXV; men i Begyndelsen af 1841 rejste min Moder uden Lands, og inden hun kom tilbage, var Thorvaldsen død.
[...]
Dette tekststykke blev oprindelig publiceret i Liebenberg, op. cit. Teksten er skrevet af derfra.
Last updated 22.03.2017
Dvs. Maria Liebenberg, som Thorvaldsen indvilgede i at stå gudfar for i efteråret 1819, efter sin ankomst til København, 3.10.1819.
Dvs. den danske præst og Thorvaldsens ungdomsven, M.F. Liebenberg.
Dvs. teater- og diskussionsklubben Borups Selskab, som Thorvaldsen var medlem af i sin ungdom i København.
Thorvaldsen vendte tilbage til København 17.9.1838.
Dvs. den danske baronesse Christine Stampe, der var kendt for at “monopolisere” Thorvaldsen, som det antydes i det følgende.
Dvs. Antoinette Thomasine Liebenberg.
Thorvaldsen spillede ofte lotteri eller en slags banko om småbeløb. Se fx August Kestners lidt spydige omtale af fænomenet:
“Efter uafbrudt Arbeide om Dagen tog han i det Hele taget til Takke med meget tarvelig Adspredelse om Aftenen, især i hans senere Aar. Han spillede saaledes Lotteri med næsten barnagtig Lidenskab om en ren Ubetydelighed.”
Der blev ofte spillet lotteri ved festlige lejligheder blandt danskerne i Rom, fx juleaften, se også 24.12.1825.
Efter tilbagekomsten til Danmark skete det ofte under Thorvaldsens ophold hos familien Stampe, se fx H.C. Andersens omtale heraf i 30.12.1844 – 3.1.1845.
St. Bededag faldt i det år på datoen 26.4.1839, så denne begivenhed fandt sted aftenen før, 25.4.1839.
Dvs. ovennævnte Maria Liebenberg.
Før i tiden blev St. Bededag annonceret med klokkeringning aften før.
Dvs. den danske arveprins Ferdinand og hans kone, prinsesse Caroline, der var kendte i det københavnske bybillede.
Dvs. den dansk-norske skuespilforfatter Johan Herman Wessels (1742-1785) berømte travesti over en tragedie, Kærlighed uden strømper. Wessel var Thorvaldsens yndlingsforfatter, jf. Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 36.
Thorvaldsen må have haft en enorm visuel hukommelse. At han også kunne citere lange passager af teaterstykker og digte er mindre kendt, men det dokumenteres også af Christine Stampe, jf. Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 38.
Dvs. i Thorvaldsens professorbolig, se Kunstakademiets boliger.
Dvs. i Thorvaldsens værksted på Charlottenborg, se Thorvaldsens værksteder.