Johan David Åkerblad
Rom
Johan David Åkerblad
Rom
Dateringen fremgår ikke af Åkerblads liste, men den må stamme fra 1798-99 med enkelte senere tilføjelser, se den generelle kommentar.
Åkerblad’s list of artists in Rome 1798-99.
A.
AmastiniI, incisore di camei
de AngelisII, pittore di storia, cattiva ma rinoma[to]
AntoliniIII, architetto
L’AbbruzziIV, Pittore di Storia, il gobbo
L’Abruzzi, CarloV, Paesista
AntoniniVI incisore in rame ed architetta
AlbaginiVII, Carlo, scultore.
AsprucciVIII, Architetto, / Tempietto d’Escolap. Villa borghese. /
B.
BattoniIX. Pitt. di miniatura. figlio del pittore di storia.
BettiliniX /Pietro / incisore in rame
BarberiXI, alias TesifonteXII, Architetto e ladroXIII
BenvenutiXIV, Toscano, Pitt. di Storia / in firenze /
BeriniXV, incisore di pietre dure / il migliore in Roma /
BossiXVI, Milanese, Pitt. di Storia, giovine di talento a Milano
BoghetXVII, francese, Paesista / bravo /
BuschXVIII Scultore di Mecklenborg
BüryXIX di AssiaXX, Disegnatore e Acquarellista
BossiXXI, incisore in Rame
C.
CamouciniXXII, Pitt. di storia / membro del fu istituto di R[xxxx] giovine di talento e di gran applicazione
Cavaceppi BartolomeXXIII Scultore † col Fratello PaoloXXIV morto dopo la mia partenzaXXV
CadesXXVI, Pitt.[ore] mortoXXVII
CadesXXVIII, incisore
CataneoXXIX, Milanese
CiprianiXXX, Architetto,
CorviXXXI, Pittore di Storia
CanovaXXXII, Scultore / il primo in Italia /
CarstensXXXIII. Danese (mortoXXXIV)
CardelliXXXV, Domenico, Scultore (mortoXXXVI)
CampovecchioXXXVII[,] Paesista [,] Scolare di Hackert
CocchiXXXVIII, Mosaicista
CarloniXXXIX, incisore in rame,
CardelliXL, Pietro, Pittore, Ritrattista
ConcaXLI, Pittore di storia
CunegoXLII, Incisore in Rame
D.
DayXLIII, inglese, Pitt. di mi[ni]ature
DenisXLIV, Fiamingo, Paesista
D’esteXLV, scultore, Scolare di CanovaDearsonXLVI, Inglese, scultore / morto
DuseigneurXLVII, Francese
DearXLVIII, Scultore / mortoXLIX /
E.
F.
FidanzaL, Paesista
FryeLI Disegnatore Tedesco
Feodor IwanowitschLII Calmucco Disegnatore.
FranzoniLIII, Scultore di bestie
FeoliLIV, incisore in rame
FoloLV, incisore in rame
FreiLVI, Incisor di camei
FaganLVII, pittore inglese
G.
GianniLVIII, Pitt. di Storia
Cerracchi gillotinatoLIX
Geracche, Scultore, Ritrattista di bonaparteLX
H
HamiltonLXI, Inglese Pitt. di Storia, / mortoLXII /
HumbertLXIII, ollandese, storia
HartmannLXIV, Tedesco, Storia
HewetsonLXV. Scultore [mortoLXVI] il suo figlio naturale e scultore medior
HummelLXVII di Cassel. Pittore
I.
LombachLXVIII, Svizzero, Pittore d’Istoria.
K.
KaufmannLXIX, Angelica, Pitt. di Storia
KeckLXX, Tedesco,
KeysermannLXXI, Svizzero, Pitt. in aquarella
KochLXXII, Paesista, Tedesco
KubeilLXXIII Pitt di Storia.
KellerLXXIV Scultore Svizzero
KaufmannLXXV Scultore.
L.
LombachLXXVI, Svizzero Pittore di Storia
M
MassimillianiLXXVII, Scultore
MastretiniLXXVIII[?], Ritrattista
MirriLXXIX, miniatura / o altri per lui / pubblicatore del museo Pio Clement.
MorelLXXX, incisore in rame
MontiLXXXI, Ravennate, Scultore
MontiLXXXII, Milanese, Scultore
MüllerLXXXIII, Tedesco / detto il Pittore del Diavolo /
MülnerLXXXIV, Svizzero, aquarelle
MarinLXXXV Scultore francese
MechauLXXXVI Paesista in Dresda
N
NevajLXXXVII Pittore inglese di Storia. (Saturno)
NiedlichLXXXVIII Pittore di Berlino
NiedlichLXXXIX – “, –
O.
OthleyXC, Inglese, Storia / e ritornato in Ingle[terra?]XCI
P.
PacettiXCII, Vincenzo, Scultore, Rappezzatore
PetersXCIII Venceslas, Tedesco, Pitt. d’animali
PiranesiXCIV, Architetto, / ed incisore in rame, o Bened. Mori per lui
PiroliXCV, incisore in rame
ProntiXCVI, incisore in rame
PfenningerXCVII Svizzero Pittore
PennaXCVIII, Scultore
PierantoniXCIX, detto lo Sposino, Scultore di Pio VI.
Q.
R.
RafaelliC, incisore di rame, o fa incidere mosaicistaCI
RehbergCII, Tedesco, Storia. Pensionato dal Re di pruss[ia]
ReinhartCIII, Tedesco, Paesista / un de’ migliori
RoosCIV, Tedesco, architetto / e ito via coi Polacchi
RaimondiniCV Genovese Pitt. di Miniatura.
RinaldiCVI, mosaicistaCVII
RoncalliCVIII, Disegnatore
RegaCIX, incisore di Camei, attualmente in Napoli
RubyCX, inglese / buon copista e disegnatore /
S.
SchumannCXI Pittore di Storia di Berlino –––
T
Torvaltsen, Danese, scultore
TeodoroCXII Russo, paesista / la moglie puttanaCXIIITeodoro CalmuccoCXIV, paesista
Thorwaldsen Danese fa nienteCXV.
V.
ValleCXVI, principiante / Conte Valle di Vicenza /.
VasiCXVII, incisore in rame / Cavaliere, figlio del autore della guida di RomaCXVIII etc.
VolpatoCXIX incisore in rame
UggeriCXX, architetto / detto l’abate, fa pure delle vedute di roma in aquarella /
VoogdCXXI, ollandese, Paesista
VignalCXXII, Francese, Pittore di storia
VolpiniCXXIII, Mosaicista
W.
WallisCXXIV, Paesista / Inglese un dei migliori /
WutkyCXXV, Paesista / da Vienna. Pittore del Vesuvio [x]aCXXVI
WicardCXXVII Disegnatore e LadroCXXVIII. una buona raccolt[a?]CXXIX di pietre incise e di terre cotte
X.
Y
Z
Antiquari
DoriaCXXX
BonelliCXXXI
AntonioCXXXII, detto il Cochetto
CaselliCXXXIII
SimoniCXXXIV
MilordeCXXXV, alias Menarelli
Firenze 1807CXXXVI.
Pittori: Scultori: Architetto: |
Pietro BenvenutiCXXXVII di Arezzo Luigi SabatelliCXXXVIII Stefano RicciCXXXIX Scolaro di SpinazziCXL Francesco CarradoriCXLI scolaro di PennaCXLII Gasparo PaolettiCXLIII |
Dette er Johan David Åkerblads liste over ca. 108 kunstnere og seks kunsthandlere / “antiquari” i Rom. Listen stammer fra hans ophold i byen fra februar 1798 til maj 1799. Han passerede Rom på sin rejse fra Konstantinopel til Sverige, jf. Thomasson, op. cit., p. 20 & 203-204.
Vi ved relativt lidt om Thorvaldsens første år i Rom, men udover Åkerblads underholdende og mere eller mindre berettigede kommentar om Thorvaldsens manglende flid, så giver listen et enestående øjebliksbillede af kunstnermiljøet i Rom på dette højdramatiske tidspunkt i byens historie – hvor Rom på skift blev indtaget af napolitanske, royalistiske tropper og franske, republikanske. Listen gør det muligt at etablere en bedre forståelse af Thorvaldsens netværk og hvilke kunstneriske konstellationer, han kan have indgået i på dette formative tidspunkt i hans karriere.
Der er flere holdepunkter for, at listen blev til under Åkerblads Rom-ophold i 1798-99 – til forskel fra hans øvrige ophold i byen: Ud for billedhuggeren Cavaceppi skriver Åkerblad: “morto dopo la mia partenza”. Cavaceppi døde 9.12.1799. Til gengæld har Åkerblad noteret Carstens’ død 2.5.1798 og også tilstedeværelse af den tyske maler Ferdinand Hartmann, der forlod Rom i 1798, så hovedparten af listen blev fremstillet 1798-99.
I nogle tilfælde blev listen dog ajourført senere, for ud for eksempelvis billedhuggeren Giuseppe Ceracchis navn har Åkerblad tilføjet “Cerracchi gillotinato”, og den italienske billedhugger blev ganske rigtigt guillotineret i 1801 i Paris.
Desuden indeholder listen en side dateret “Firenze 1807”, som må være blevet til under Åkerblads senere ophold i Firenze 1807-08.
Thomasson, op. cit., mener, at Åkerblad fremstillede listen, fordi han håbede på at kunne besætte en stilling som svensk kunstagent eller konsul i Rom.
Listen findes blandt Åkerblads papirer i Kungliga Biblioteket, Stockholm og er venligt blevet videreformidlet af bibliotekets Ann-Charlotte Knochenhauer.
Varm tak til Giovanna Capitelli, Rom for hjælp med identificering af enkelte kunstnere.
Last updated 11.09.2018
Den italienske gemmeskærer Angelo Antonio Amastini (1754 – efter 1816).
Den italienske maler Domenico de Angelis (1735-1804).
Sandsynligvis den italienske arkitekt Giovanni Antonio Antolini.
Enten den italienske maler Pietro Labruzzi (1739-1805), eller evt. hans søn Tommaso Pietro Labruzzi, († 1808).
Den italienske maler Carlo Labruzzi.
Sandsynligvis den italienske kobberstikker og arkitekt Carlo Antonini.
Sandsynligvis den italienske billedhugger Carlo Albacini, (1739? – 1807).
Den italienske arkitekt Antonio Asprucci (1723-1808).
Sandsynligvis Romualdo Batoni (1763-1819), søn af den berømte italienske maler Pompeo Batoni (1708-1787).
Den italienske kobberstikker Pietro Antonio Leone Bettelini.
Den italienske arkitekt Giuseppe Barberi (1746–1809).
Barberi tog i 1797 navnet Tisifonte.
Når Åkerblad kalder Barberi ladro, i.e. tyv, skyldes det sandsynligvis, at han i 1797 tilbragte fire måneder i fængsel, anklaget for underslæb. Barberi blev imidlertid frikendt. Den nedsættende betegnelse kunne muligvis også skyldes hans meget tætte involvering med de franske myndigheder og besættelsestropper i Rom i disse år, hvor flere fremtrædende kunstværker blev fjernet / stjålet fra Rom og ført til Paris.
Ved freden i Tolentino februar 1797 måtte paven foruden betydelige landafståelser og store pengeydelser udlevere hundreder af de berømteste kunstværker og værdifulde håndskrifter til franskmændene. Størstedelen blev tilbageleveret efter Wienerkongressen 1815.
Se Thorvaldsens bemærkning herom i hans brev af Ultimo 1797.
Den italienske maler Pietro Benvenuti.
Den italienske gemmeskærer Antonio Berini (1770-1861).
Den italienske maler Giuseppe Bossi, der var i Rom 1795-1801.
Den franske maler Nicolas-Didier Boguet (1755-1839).
Den tyske billedhugger Johann Jürgen Busch.
Den tyske maler Friedrich Bury (1763-1823).
Dvs. Hessen. Bury var født i Hanau.
Formodentlig gentager Åkerblad den italienske maler og raderer Giuseppe Bossi her.
Dvs. den italienske maler Vincenzo Camuccini.
Dvs. den italienske billedhugger og restaurator Bartolomeo Cavaceppi.
Cavaceppis navn er omringet med en streg og tilføjet et kors, hvilket højst sandsynlig refererer til, at han døde 9.12.1799, som Åkerblad da også tilføjer i det følgende.
Dvs. den mere berømte Cavaceppis bror, den italienske billedhugger Paolo Cavaceppi (1723 – efter 1804).
Det er ikke umiddelbart indlysende, hvad denne tilføjelse knytter sig til. Men da Åkerblad forlod Rom i løbet af 1799, jf. Thomasson, op. cit., p. 20, og da Bartolomeo Cavaceppi døde 9.12.1799, er det højst sandsynlig ham, der refereres til her.
Thomasson, op. cit., p. 387, note 1465, mener, at tilføjelsen skal referere til Giuseppe Cades, se nedenfor, men da Åkerblad allerede ud for Cades’ navn har noteret: morto, går nærværende bemærkning sandsynligvis på Cavaceppi.
Dvs. den italienske maler Giuseppe Cades.
Cades døde 8.12.1799.
Dvs. den italienske gemmeskærer Alessandro Cades (1734-1809), bror til ovennævnte Giuseppe.
P.t. uidentificeret.
P.t. uidentificeret.
Sandsynligvis den italienske maler Domenico Corvi (1721-1803).
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova.
Dvs. den dansk-tyske maler Asmus Jacob Carstens.
Carstens døde 25.5.1798.
Dvs. den italienske billedhugger Domenico Cardelli.
Cardelli døde i slutningen af august 1797, jf. Georg Zoëgas nekrolog af 8.9.1797.
Sandsynligvis den italienske maler og arkitekt Luigi Campovecchio (aktiv 1780’erne – 1804).
Sandsynligvis den italienske mosaikkunstner Filippo il Giovane Cocchi (1740/1750-1818), eller hans bror Vincenzo Cocchi (1750/55-1834).
Muligvis den italienske kobberstikker Marco Gregorio Carloni (1742-1790’erne?).
Muligvis den italienske maler og billedhugger Pietro Cardelli (1776-1822), bror til ovennævnte Domenico Cardelli.
Sandsynligvis den italienske maler Tommaso Conca (1734-1822).
Den italienske kobberstikker Domenico Cunego (1724/25-1803).
Formentlig den britiske miniaturemaler Alexander Day (1753-1841). Han forlod Rom i 1800.
Højst sandsynlig den flamske maler Simon (Simon-Joseph-Alexandre-Clément) Denis, fra Antwerpen (1755-1813). Han var en vigtig landskabsmaler.
Dvs. den italienske billedhugger Antonio d’Este.
Dette er sandsynligvis en fejlskrivning for Deare, som Åkerblad har tilføjet nedenfor. Han må have opdaget sin fejl og streget navnet ud.
P.t. uidentificeret.
Dvs. den britiske billedhugger John Deare (1759-1798).
Deare døde 17.8.1798 og er begravet på den protestantiske kirkegård i Rom.
Dvs. den italienske maler Gregorio Fidanza (1754-1823).
Sandsynligvis den tyske landskabsmaler Johann Georg Christian Frye (ca. 1750-1824).
Dvs. den russiske maler Fedor Iwanowitsch, der blev kaldt Kalmück /Calmucco, som det fremgår.
Dvs. den italienske billedhugger Francesco Antonio Franzoni (1734-1818).
Sandsynligvis den italienske kobberstikker Vincenzo Feoli.
Sandsynligvis den italienske kobberstikker Giovanni Folo.
Sandsynligvis den italienske gemmeskærer Giacinto Frey (1761 – ca. 1824), der var søn af den tysk-italienske kobberstikker Filippo Frey (1729-1793), der igen var søn af den tyske kobberstikker Johann Jakob Frey (1681-1752).
Jf. Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, vol. 2, p. 184.
Sandsynligvis den britiske maler Robert Fagan (1745 eller 1761-1816).
Sandsynligvis den italienske maler Felice Giani (1758-1823).
Dvs. den italienske billedhugger Giuseppe Ceracchi, aka Giuseppe Cirachi (1751-1801).
Cerrachi blev ganske rigtigt guillotineret i 1801 i Paris, som det nævnes her.
Denne linje er en tilføjelse til linjen nedenunder, der er den første indførsel om Cerrachi.
Ceracchi drog fra Rom til Paris i 1799 og udførte dér en buste af Napoleon Bonaparte, Musée des Beaux-Arts de Nantes.
Ved et udslag af skæbnens ironi blev Ceracchi uskyldig dømt til døden pga. hans påståede involvering i et mislykket attentat på Napoleons liv 24.12.1800.
Den skotske maler Gavin Hamilton (1723-1798).
Hamilton døde 4.1.1798 i Rom.
Sandsynligvis den hollandske maler David Pierre Giottino Humbert de Superville (1770-1849).
Den tyske maler Ferdinand Hartmann (1774-1842), der forlod Rom 1798.
Den irske billedhugger Christopher Hewetson (c. 1737/38-1798).
Hewetson døde i Rom i 1798. Han er begravet på den protestantiske kirkegård.
Den tyske maler Johann Erdmann Hummel (1769-1852), der var født i Kassel, som det fremgår.
Åkerblad har ved en fejl noteret Lombachs navn her under I. Han har tydeligvis rettet fejlen og indført Lombach under L, se dér.
Den tyske maler Angelica Kauffmann.
Muligvis den østrigske (og ikke tyske, som Åkerblad skriver) maler Michael Köck/Keck (1760-1825).
Den schweiziske maler François Kaesermann / Franz Kaisermann (1765-1833).
Den tyske maler Joseph Anton Koch.
P.t. uidentificeret.
Muligvis kunne der være tale om den tyske maler Wilhelm von Kobell (1766-1853), men et ophold i Rom i 1798-99 kan p.t. ikke dokumenteres, jf. Siegfried Wichmann: Wilhelm von Kobell. Monographie und kritisches Verzeichnis der Werke, München 1970, fx p. 522-523.
Den schweiziske billedhugger Heinrich Keller.
Sandsynligvis den tyske billedhugger Peter Kauffmann.
Den schweiziske maler Ludwig Lombach (1772-1821).
P.t. uidentificeret, men muligvis har Åkerblad glemt efternavnet, hvorfor der kunne være tale om den italienske billedhugger Massimiliano Laboureur.
P.t. uidentificeret. Tydningen af navnet er ikke sikker.
Der kunne muligvis være tale om, at Åkerblad har stavet navnet galt, så der hentydes til den italienske maler Teodoro Matteini (1753-1831), der var kendt for en del portrætter, som Åkerblad nævner.
Sandsynligvis Luigi Mirri, der optræder som udgiver af vol. 3 (1790), vol. 4 (1788), vol 5 (1796) og vol. 6 (1792) af kataloget over Museo Pio-Clementino i Vatikanet, jf. Åkerblads følgende oplysning.
Luigi kunne være identisk med Ludovico Mirri, der udgav vol. 1 (1782) og vol. 2 (1784) af samme katalogserie.
Åkerblads Mirri kunne endog også være en Giuseppe Mirri, der optræder som Luigi Mirris medudgiver af vol. 4 af kataloget i 1788.
De to-tre Mirri’er var tydeligvis forlæggere i Rom, men det vides p.t. ikke, hvordan de var i familie med hinanden.
Formentlig den franske kobberstikker Antoine Alexandre Morel (1765-1829).
Sandsynligvis den italienske billedhugger Gaetano Matteo Monti, som ikke skal forveksles med nedennævnte Gaetano Monti.
Sandsynligvis den italienske billedhugger Gaetano Monti (1750-1827), som stammede fra Milano, og som ikke skal forveksles med ovennævnte Gaetano Matteo Monti, som stammede fra Ravenna, som det fremgår af Åkerblads noter.
Den tyske maler Friedrich Müller, som var kendt som Teufelsmüller eller pittore del Diavolo, som det siges i det følgende.
Sandsynligvis den schweiziske maler Johann Karl Müllener (1768-1832).
Sandsynligvis den franske billedhugger Joseph-Charles Marin.
Den tyske maler Jacob Wilhelm Mechau (1745–1808).
Den britiske maler James Nevay (ca. 1730–1811).
Den tyske maler Johann Gottfried Niedlich (1766–1837).
Den tyske maler Johann Wilhelm Niedlich (1750-1803), bror til ovennævnte.
Den britiske maler og kunstskribent William Young Ottley (1771-1836).
Ottley var tilbage i London senest 1801.
Den italienske billedhugger og restaurator Vincenzo Pacetti (1745-1820).
Den tyske dyremaler Wenzel Peter (1745-1829).
Den italienske arkitekt og kobberstikker Francesco Piranesi.
Den italienske kobberstikker Tommaso Piroli.
Sandsynligvis den italienske kobberstikker Domenico Pronti (virksom i slutningen af 18. årh.).
Den schweiziske maler Johannes Pfenninger (1765-1825).
Sandsynligvis den italienske billedhugger Agostino Penna (1730-1800).
Sandsynligvis den italienske billedhugger og restaurator Giovanni Pierantoni (1742-1817).
Muligvis den italienske mosaikkunstner Giacomo Raffaelli (1753-1836).
Ordet er egentlig skrevet mosaichista, men h’et er efterfølgende ganske korrekt streget ud.
Den tyske maler Friedrich Rehberg.
Den tyske maler Johann Christian Reinhart.
Sandsynligvis den tyske arkitekt Heinrich Roos (ca. 1775-1809), da han forlod byen i 1798 ifølge Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, vol. II, p. 496, hvilket også fremgår af det følgende. Ross drog øjensynlig bort i selskab med en polak.
Antagelig den italienske maler Filippo Giacomo Remondini (1758-1815).
Sandsynligvis mosaikkunstneren Gioacchino Rinaldi (virksom omkring 1800).
Ordet er egentlig skrevet mosaichista, men h’et er efterfølgende ganske korrekt streget ud.
Sandsynligvis den italienske tegner Andrea Roncalli.
Den italienske kobberstikker og medaljør Filippo Rega (1761-1833), der opholdt sig i Napoli, som det fremgår af det følgende.
Den britiske tegner og maler John James Rubby.
Den tyske maler Karl Franz Jakob Heinrich Schumann (1763-1827).
Ifølge Thomasson, op. cit., p. 387 er her sandsynligvis tale om den russiske maler Fyodor Matveyev, hvor Fyodor er den russiske variant af Theodor.
Matveyevs kone, der omtales på denne lidet flatterende vis, kendes p.t. ikke nærmere.
Dvs. den russiske maler Fedor Iwanowitsch, som nævnes ovenfor under F. Åkerblad har tydeligvis alfabetiseret ham galt her under T, og så streget navnet ud.
Denne bemærkning om Thorvaldsens dovenskab må Åkerblad have vist til eller omtalt for nogen i København på hans vej fra Rom til Stockholm i 1800, jf. Thomasson, op. cit., p. 205. Bemærkningen er den sandsynlige årsag til, at Abildgaard i brev af 21.7.1800 til Thorvaldsen skrev:
“Overmaade kiært er det mig at erfare De arbeider og er flittig, her er De bleven beskyldt for det modsatte, hvortil en Stambog, som ieg icke erindrer hvem tilhørte har givet nogen anledning.”
Abildgaard omtaler muligvis sagen nænsomt for ikke at gøre Thorvaldsen urolig. Nogle år senere huskede Thorvaldsen dog sagen og omtalte den i sin biografi, nedskrevet af den danske historiker H.F.J. Estrup, på følgende vis:
“En fremmed Reisende, som han troer svenskeren Åckerbladt fortalte Abildgaard, at Thorvaldsen intet bestilte i Rom, og voldte ham derved en Irettesættelse.”
Der er antagelig tale om greve Camillo Valle, der var amatørmaler, som det fremgår af Åkerblads bemærkning: “principiante”.
Han var i Rom i 1790’erne og havde bl.a. kontakt med direktøren for det derværende franske akademi François-Guillaume Ménageot (1744-1816).
Sandsynligvis den italienske kobberstikker Mariano Vasi (1744-1820).
Mariano Vasi var søn af kobberstikkeren Giuseppe Vasi (1710-1782), som udgav 10 bind med prospekter fra Rom: Delle magnificenze di Roma antica e moderna, 1747-61.
Den italienske kobberstikker Giovanni Volpato.
Den italienske arkitekt og tegner Angelo Uggeri, der blev kaldt Abbate, som det fremgår.
Den hollandske maler Hendrik Voogd.
Antagelig den franske maler Jean-Baptiste Vignal (1761-1810). Se Angela Cipriani: I premiati dell’Accademia 1682-1754 – Prize winning drawings from the Roman Academy 1682-1754, Rom 1990, p. 146, der fortæller, at Vignal kom til Rom med støtte fra fyrsten af Monaco.
Der findes flere mosaikkunstnere af navnet Volpini i Rom. Hvilken der er tale om her, er p.t. ikke fastlagt.
Den britiske maler George Augustus Wallis.
Den østrigske maler Michael Wutky (1739-1823).
Wutky opholdt sig i Napoli i flere omgange og blev kendt for sine malerier af Vesuvs udbrud.
Den franske maler Jean Baptiste Joseph Wicar.
Når Wicar kaldes tyv, så skyldes det hans officielle embede som medlem af den kommission, der skulle beslutte hvilke kunstværker i Rom, der skulle gives til Frankrig. Ved freden i Tolentino februar 1797 måtte paven foruden betydelige landafståelser og store pengeydelser udlevere hundreder af de berømteste kunstværker og værdifulde håndskrifter til franskmændene. Størstedelen blev tilbageleveret efter Wienerkongressen 1815.
Wicar var kendt for sine kunstsamlinger.
P.t. uidentificeret.
Bonelli er ikke nærmere identificeret. Han er dog omtalt i Georg Zoëgas korrespondance i 1806 som en antikvitetshandler, der købte og solgte antikke mønter, se Øjvind Andreasen & Karen Ascani (eds.): Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, vol. II-V, Gesellschaft für dänische Sprache und Litteratur 2013, Nr. 1164.
Antonio / Cochetto er ikke sikkert identificeret, men der henvises formodentlig til antikvitetshandleren Antonio Guastaldi, også kaldet Cochetto Guastaldi – eller i al fald et medlem af dennes familie, se Elizabeth Angelicoussis: The Woburn Abbey Collection of Classical Antiquities, Mainz am Rhein 1992, p. 31, note 74.
P.t. uidentificeret.
P.t. uidentificeret.
Milorde / Menarelli er p.t. ikke nærmere identificeret, men han er dog omtalt i Georg Zoëgas korrespondance i 1796 som en antikvitetshandler, der købte og solgte antikke mønter, se Øjvind Andreasen & Karen Ascani (eds.): Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, vol. II-V, Gesellschaft für dänische Sprache und Litteratur 2013, Nr. 679.
Åkerblad boede i Firenze 1807-08, jf. Thomasson, op. cit., p. 20. Og nedenstående kunstnere var alle bosiddende i Firenze.
Dvs. ovennævnte Pietro Benvenuti.
Den italienske maler Luigi Sabatelli.
Den italienske billedhugger Stefano Ricci (1765-1837).
Han var bl.a. ophavsmand til gravmonument over den italienske digter Dante Alighieri (1265-1321) i kirken Santa Croce i Firenze.
Sandsynligvis den italienske billedhugger Innocenzo Spinazzi (1718-1798).
Den italienske billedhugger Francesco Carradori (1747-1824).
Sandsynligvis ovennævnte italienske billedhugger Agostino Penna (1730-1800).
Muligvis den italienske arkitekt, ingeniør og lærer Gasparo Maria Paoletti (1727-1813).