Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Ca. marts 1842.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 37th part of 60 in all.
[side 187]
[...] kort nu begyndte viII paa nye at tage deel i fornøielser og een Nydelse, som Thorv: havde ret ofte nydt her i Rom med os, var Musikken hos Componisten Hr: HillertIII, som havde en meget Musikalsk Kone, (en Polakerinde) og hvor der komme mange interesandte Mennesker, der hørte vi og Storhertugens Af Neustrehlizes Kammerherre: X.IV ‒ synge, og han sang meget godt, jeg gav ham 2 Exemplarer af Thorv: frontespis, JohannesV osv et til ham og et, til PrinsessenVI som han vilde selv give det til osv[.] Han intereserte mig fordie jeg saae hvor intagen han var af Tho: her lærte vi den smukke MonsignoreVII X at kiende og en Mængde Mahlere, franske og Tyske, blandt andre Een, som hed X og var saa smuk, saa man maatte tilstaae han var det for meget, han var arkitektVIII og tog til Petersborg for at forsøge sin lykke, og skiønt han sang deilig saa kiedede han, thi alt var a quatre epingleIX hos ham, han tegnede nydelig, som vi saae af Mme HillertsX Album;
Nu kom Træskou’sXI til Byen og vi giorde adskillige Turer Med dem, og saa kom ZeutensXII, dem besøgte vi imellem om Aftenen; Thorvaldsen var ofte inviteret der og andre steder, dog alt var nu i gang hiemme hos os selv med hans sedvanlige Partie, og saa vilde han helst blive hiemme, og saa nennede jeg heller ikke at forlade Huuset, thi, det øvrige Personalie duede ikke til at sætte det igang, vi besøgte ofte en Engelsk fammilleXIII som vare henrykte
[side]
over Thorv: og der traf vi altid WilliamsXIV for hvem Thor: havde stor respekt som Mahler, her støtte vi ogsaa paa GibsonXV, og mange andre Englænder, blandt andre en famille BehdemanXVI som i England havde et udmærket Have Anlæg og Drivhuuse, med udmærkede Siældne Planter hvorover De havde udgivet Pragt Tegning[er] som havde Kostet en Mængde at udgive osv; ‒ samme Englændere kiøbte for mange tusende, Antiquiteter, og meget Daarligt tøi, da nu var faschon at have et stort dyrestykke i spisestuen, saa fik det et af, ValodiXVII troer jeg Maleren hed, og dette lod de Copiere og Litografere, ja saagar Modelere, og forærede til deres Venner (jeg fik et af samme smaae Basreliefs[.] det var af de stykker som man kunde tale over ved Bordet, hvor mange hundrede Pund det havde kostet, og som bragte samtalen paa en interesandt Gienstand for Englænderne[.] dog det var nok ogsaa dets største værd, de saae et lille stykke af Williams hos mig som de strax fik lyst til, (N:B: det var uhyre rige folk) dog de spurgte først hvad det skulde koste jeg sagde at Baron LotsbeckXVIII have givet 100 Scudo derfor, det skræmmede dem, det var gruelig dyrt for saa lille et stykke, skiønt det maaskee var meere værd en[d] deres Store der vist havde kostet 5 à 600 Scudo; [“]saa ledes er Englænderne[,”] sagde Thor: [“]dog det er det samme, om de og prutter og spørger først om Prisen af hvad de vil kiøbe saa kiøber de dog noget, og det er ækelt med Tyskernes store delikatesse at man ikke tør tale om Priis eller sligt, det kalder de udelikat, og det saarer dem; nu kommer deres Landsmænd, (ingen Regel uden undtagelse :) og roser og hæver til Skyerne men derved bliver det, de æreXIX rørte til Taarer over Arbeidets fortreffelighed, men de kiøber intet, og Kunstneren kan dog ikke bestaae, naar han selv skal beholde alle hans Herligheder[.”] X=XX N 1 X= dette i Anledning af at Thorv: ikke vilde kiøbe et stykke, som han fandt for dyrt = nu blev han bagtalt[. “]troer de ikke Englænderne havde villet prutte med mig, jeg er altid blevet bestemt ved mit første forlangende, men har aldrig eller fortalt til nogen de allerabsurdeste tilbud af folk, som ikke vare delicate[.”]
[side]
C: TræskoeXXI, giorde mange gode Bestillinger; men fleest hos Dansk Konstnere, dog vilde han ogsaa have et Stykke af den fortreffelige RiedelXXII, og jeg skulde bestille det for ham, til 3 à 400 Sp: dog Riedel forsikkrede at han i de første 12 Aar ikke kunde tage imod nogen Bestilling, det glædede ret Thor: at Træskoe giorde Bestillinger og han drev ret paa ham, for at Bestille et stykke hos en HolstenerXXIII her var, dog Træskoe holdt ikke af Sammes Arbeider, [“]saa holder De ikke af hvad der duer[,”] sagde Thorv: heftig, [“]det siger De[,”] svarede Træskoe[. “]ja det siger Sku enhver som forstaaer sig paa Kunst[,”] svarede Thorv:, Træskoe tænkte vist ikke meere paa det, men Thor, har ofte haft den mistanke at Træ: var vred paa ham derfor, Træskou var dog saa venlig ofte at komme og giøre et lille partie LoterieXXIV med os i Rom, og Thor: holdt saa meget af ham derfor laae det ham paa Hiertet. ‒ Baron Zeuten giorde ogsaa adskillige smukke bestillinger,
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 37.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67 |
|
|
Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59 |
|
|
En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60 |
|
|
En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61 |
|
|
En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62 |
|
|
En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63 |
|
|
En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64 |
|
|
En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65 |
|
|
En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66 |
|
|
To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68 |
|
|
En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69 |
|
|
En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70 |
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Dvs. fra marts 1842.
Forår 1842 deltog Thorvaldsen i selskabelighed hos Ferdinand og Antolka Hiller.
Dvs. den tyske storhertug Georg Friedrich Karl Joseph von Mecklenburg-Strelitz (1779-1860), hvis kammerherre p.t. er uidentificeret.
Thorvaldsen og familien Stampe havde mindre end et år tidligere besøgt hoffet i Neustrelitz 27.5.1841 – muligvis kendte de pågældende kammerherre fra dengang.
Dvs. højs sandsynlig kobberstukne gengivelser af Johannes Døberens prædiken til Vor Frue Kirkes trekantgavl, jf. En liggende dreng, A64, En gammel skriftklog, A63, En mor med sin søn, A62, En søn med sin far, A61, En ung mand, A60, Johannes Døberen, A59, En dreng, A65, En farisæer, A66, En jæger, A67, To børn, A68, En mor med sit barn, A69, En hyrde, A70.
Se evt. også referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Dvs. den danske kronprinsesse Caroline Charlotte Mariane, der var født Mecklenburg-Strelitz.
Dvs. ærestitel for høje gejstlige, jf. monsignore i Meyers Fremmedordbog. Den omtalte person er p.t. uidentificeret.
Denne omtalte arkitekt er p.t. uidentificeret.
Dvs. stiv, stram, snørt, tvungen, jf. tiré à quatre épingles i Meyers Fremmedordbog.
Dvs. den polske sanger Antolka Hiller.
Dvs. den danske jurist og politiker F. Treschow og hans 2. kone Christiane Marie Hansen (1783-1864).
Dvs. den danske baron, godsejer, diplomat og hofjægermester Christian Frederik Zeuthen og hans hustru Sophie Hedevig Schulin (1810-1866).
Denne engelske familie er p.t. uidentificeret.
Forår 1842 mødte Thorvaldsen den engelske maleren Penry Williams.
Dvs. den engelske maler John Gibson.
Denne familien Behdemann er p.t. ikke nærmere identificeret.
Denne Valodi er p.t. uidentificeret.
Dvs. den tyske kunstsamler, embedsmand og friherre Alfred von Lotzbeck.
Dvs. ere.
Kryds og dobbelt vandret streg. Dvs. indvisningstegn. Følgende er skrevet i venstre margen på den anden led og margenen foroven: “N 1 X= dette i Anledning af at Thorv: ikke vilde kiøbe et stykke, som han fandt for dyrt = nu blev han bagtalt troer de ikke Englænderne havde villet prutte med mig, jeg er altid blevet bestemt ved mit første forlangende, men har aldrig eller fortalt til nogen de allerabsurdeste tilbud af folk, som ikke vare delicate.”
Dvs. den danske jurist og politiker F. Treschow.
Dvs. den tyske maler August Riedel.
Denne holstener er p.t. uidentificeret.
Se evt. emneordet Lotterispil.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.