2.4.1839

Sender

Redaktørerne ved Ribe Stifts Adresse-Avis

Sender’s Location

Ribe

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af den avis, hvori denne tekst blev trykt.

Abstract

Newspaper notice about the Danish Romans’ celebration 8.3.1839.

Document

Indenlandske Efterretninger.

[…]

I Kbhvn. har del saakaldte RomerselskabI (Danske, der have været i Rom), som sædvanligt, ogsaa iaar festligholdt den 8de Marts, den Dag, paa hvilken Thorvaldsen ankom til RomII, og som Kunstneren derfor feirer istedetfor sin FødselsdagIII. Selskabet, der holdt sin Sammenkomst i det Borupske SelskabsIV Locale, var denne Gang meget talrigtV. Thorvaldsen var blandt de Første, der indfandt sig. Man morede sig med italienske Sange, Musik og Dands. Over Bordet udbragtes under almindelig Jubel Kunstnerfyrstens Skaal i ægte Est Est EstVI fra Montefiascone (som Prinds ChristianVII i denne Hensigt havde sendt Selskabet), og en ViseVIII af OehlenschlägerIX blev sjungen. Festgildet, hvis hele Bekostning Thorvaldsen uden de Øvriges Vidende havde paataget sig, endte Med, at de Tilstedeværende ledsagede Kunstneren til CharlottenborgX, og bragte ham til Afsked et begeistret Hurra. (Kbh. Mb.)

General Comment

Dette er en avisartikel, der rapporterer om festen i De danske Romeres selskab i anledning af Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.1839.

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Dvs. De danske Romere.

  2. Thorvaldsen ankom ganske rigtigt til Rom første gang 8.3.1797.

  3. Thorvaldsen fejrede – især i sine senere år – sin såkaldte romerske fødselsdag. Se emneordet Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.

  4. Dvs. den københavnske teater- og selskabsklub Borups Selskab.

  5. Der deltog 48 gæster, se 8.3.1839.

  6. Dvs. en legendarisk italiensk hvidvin.

  7. Dvs. den danske kronprins Christian (8.) Frederik, som ikke selv var til stede ved festen.

  8. Se visen her.
    Der blev dog ved samme lejlighed sunget en anden vise af en p.t. ukendt forfatter.

  9. Dvs. den danske forfatter Adam Oehlenschläger.

  10. Dvs. Kunstakademiet på Kongens Nytorv i København, hvor Thorvaldsens bolig lå.

Last updated 08.05.2020