11.2.1840

Sender

C. Dalgas, Johannes Ingwersen

Sender’s Location

Aldebertsminde og Viufgård ved Vejle

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af den avis, hvor teksten blev trykt. Dog er teksten allerede blevet forfattet d. 8.2.1840.

Abstract

Ingwersen og Dalgas svarer på Jyllandspostens kritik af deres forslag til en mindestøtte for Frederik 6. De forsvarer ideen om et monument for Frederik 6., og tilbageviser en stor del af den mod Frederik 6. rettede kritik.

Document

Indsendt.

I Anledning af det i Jyllandsposten FremførteI og nogle os tilstillede private MeddelelserII, med vort ForslagIII til Oprettelsen af et Minde paa Himmelbjerget for vor afdøde KongeIV, tillade vi os at bemærke.

1. At der ikke hører noget sønderligt Overblik for at erkjende, at Sjette Fredrik har skjenket sit Folk flere VelgjerningerV end nogen anden Konge af den oldenborgske Stamme. Var der virket ligesaa meget til Landets opkomst under hver af hans Forgjængere, turde Danmark vel nu overgaae ethvert andet Land i Statsbestyrelse. Sandt nok, vort Finantsvæsen er under Fredrik den Sjette geraadet i en jammerlig ForfatningVI, og adskilligt er skeet man helsst maatte ønske uskeet. Men var det Sjette Fredriks skyld?! – Har ikke netop Han for længe siden befalet BesparelserVII og Finantsernes Regulering og har han ikke ofte vist at Han var en Ven af frie FormerVIII! – Hvorfor have Vedkommende ikke udført hans Ordrer. Hvorfor have de ikke benyttet dem af hans gode Villie til at gavne? – Paa dem alene hviler Ansvaret, og til dem eller med andre Ord til Kongens Raadgivere maa man holde sig, naar Talen er om hvad Slet der er foregaaet under Fredrik den Sjettes Regjering. – Maaske at hertil vil svare, at Sjette Fredrik var SouverainkongeIX, og følgeligheden i Besiddelse af Magten til at sætte sin Villie igjennem. Men deels har Fredrik den Sjette aldrig været nogen egenmægtig DespotX, delvis har Man vist ikke forsømt noget som helst Middel for at faae ham til at troe at hans Ordrer ikke stod til at udføre, eller at Statens Vel krævede Foranstaltninger, som man har seet, intet Bifald have fundet hos Folket; deels maatte den tiltagende Alder sløve hans Virkekraft, medens hans Hjertes Godhed forblev uforandret. At den Høisaliges Virkekraft, der i hans yngre Aar viste sig saa velgjørende for Landet, i hans Alderdom endnu ikke gandske var svækket, beviser den InstitutionXI hvormed Han, mod Slutningen af sit Liv, begavede sit Folk; og som, hvis man kan troe Rygtet, skal have fundet stor modstand hos visse Personer, og ene og alene ved Kongens faste Villie være kommen i stand!

2. Den yngre Slægt af den danske Bondestand kan intet Begreb have, om den elendige TilstandXII hvoraf Sjette Fredrik uddrev dens Forfædre. Et Minde, som giver Anledning til at denne Sag omtales, med sande Farver skildres, vil lære den unge Bonde at paaskjønne den Stilling han nu indtager i StatssamfundetXIII, og vække hans Fædrelandskærlighed ligesom hans selvfølelse.

3. At et Monument skulde være mere udsat for Beskadigelse paa HimmelbjergetXIV end i en Kjøbstad er vanskeligt at begribe. Beboerne omkring Himmelbjerget ere jo dog ingen Vandaler. Deres halvtomme, naive Indbydelse til vores regjerende allernaadigste Konge, tyder til ærlige Naturvenner. Hemmelig, af Ondskab foranlediget Beskadigelse, kan finde Sted paa et Kjøbstadstorv som paa ethvert andet aabent Sted.

4. Et Monument paa Himmelbjerget kan ikke forstærke Opvækkelsen af det sociale Liv, de projecterede og indfødte Folkefeste paa hiint Bjerg skulle bevirke; thi netop det Monument der attraaes opført har til Hensigt at forene Alle om Erkjendelsen af det Meget Sjette Fredrik virkede for at hæve StandsforskellenXV.

5. At samle Bidrag i Jylland til Opførelsen af en Støtte i Kjøbenhavn, er efter hvad vi have erfaret mod de Flestes Ønsker, især Bondestandens. Og hvorfor skal ogsaa alting strømme til HovedstadenXVI. Jylland er mere trængende til ForskjønnelserXVII. At et saadant Monument, opført af Jyderne i Jylland, skulde have Udseende af en Adskillelse fra Kongens øvrige tro Undersaatter, er ikke andet end tomme Ord. En Støtte er ingen ConstitutionXVIII. – Jyderne have aldeles intet imod at de andre Provindser deeltage med dem i Opførelsen af det projecterede Monument. Men de ville Monumentet skal staae i Jylland, som Statuen af den danske Stat. Ligesaalidt kunne vi indrømme det formentligen mere Passende at opføre Mindet foran Stænderhuset i ViborgXIX. Om føie Tid ere udentvivl vore ProvindsialstænderXX forenede til en eneste, samvirkende, stor CorporationXXI, og Støtten staaer da Forladt!

6. Om en Offerstøtte er det Monument, hvorved Sjette Fredriks Minde paa den meest passende Maade ihukommes, skulle vi ikke paastaae. Men det forekommer os dog, at en Offerstøtte, paa det høieste Punkt i JyllandXXII, og paa et Sted der ved dets Navn nærmest hæver Tanken til Himlen, rettelig vel maa stemme overeens med den Tak Mange uden tvivl ville opsende til vor himmelske Fader, for hans naaderige Beskikkelse af en Konge, der meer end nogen Anden har fremmet Danmarks Vel.

En Frihedsstøtte bør det ikke være, for hvad havde vi da at lægge vor Erkjendtlighed for Dagen med, naar Christian den Ottende skjænker os en ConstitutionXXIII.

ViufgaardXXIV og AldebertsmindeXXV, d. 8. Febr. 1840.

J. P. Ingwersen. C. Dalgas.

General Comment

Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Aarhus Stiftstidende 11.2.1840, omhandlende Frederik 6.’s monument ved Skanderborg Slotsbanke som modsvar på dokumentet af 28.1.1840. Se i øvrigt referenceartiklen om Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke. Forfatterne argumenterer for hvorfor Frederik 6. har fortjent en mindestøtte og opremser de positive tiltag som Frederik 6. i deres øjne i sin regeringstid har iværksat, først og fremmest ophævelsen af stavnsbåndet og indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger.

Dog skelnes der fra forfatternes side ganske vigtigt imellem begrebet “offerstøtte” og “frihedsstøtte”. En frihedsstøtte skulle ikke rejses førend en fri forfatning var blevet givet af kongen, og netop det gennemførte Frederik 6. ikke i sin regeringstid. Dette vidner om en høj grad af bevidsthed, hvad kunstnerisk symbolværdi angår. Et gensvar på dette indlæg blev bragt i Jyllandsposten 25.2.1840.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1840, Aarhus Stiftstidende 11.2

Thiele

Omtalt indirekte hos Thiele IV, p. 107.

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Se artiklen her.

  2. Disse dokumenter findes ikke i Arkivet.

  3. Se dokument af 21.1.1840

  4. Den danske kong Frederik 6., der døde den 3.12.1839.

  5. Formentlig henvises der her til landboreformerne af 1788, skoleloven af 1814 samt de rådgivende stænderforsamlingers indførelse i 1834. For mere herom se referenceartiklen, Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke.

  6. Der tænkes her formentlig på statsbankerotten i 1813.

  7. Frederik 6. var kendt for sin spartanske livsstil på det personlige plan.

  8. Formentlig henvises der her til de stænderforsamlinger, der i 1834 indførtes af Frederik 6.’s regering i Danmark og hertugdømmerne, med sæde i Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe. De bestod af repræsentanter fra de samfundsgrupper (stænder) man på daværende tidspunkt inddelte samfundet i. Nok havde repræsentanterne stemmeret, men ingen reel indflydelse på regeringens beslutninger, da deres funktion blot var rådgivende. Derudover kan forfatterne også tænke på stavnsbåndets opløsning i 1788, som Frederik 6. i kraft af sin status som regerende kronprins også var ansvarlig for.

  9. Der menes her enevældig monark, jf. Ordbog over det danske Sprog, suveræn.

  10. Frederik 6. blev i sin samtid og senere både karakteriseret som kærlig landsfader og reaktionær despot.

  11. Der henvises her formentlig endnu engang til indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger i 1834.

  12. Der henvises her til ophævelsen af stavnsbåndet i 1788.

  13. Dvs. et borgerligt samfund snarere end et samfund opdelt i de klassiske stænder, jf. Ordbog over det danske Sprog, statssamfund.

  14. Der henvises til den i Jyllandsposten 28.1.1840 beskrevne frygt for hærværk, idet Himmelbjerget er afsidesliggende og ikke overvåget som fx en købstads torv.

  15. Der henvises bl.a. til indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger.

  16. Også dengang var københavneri et kendt fænomen.

  17. Antallet af offentlige monumenter i Jylland på dette tidspunkt, må nok anslås til at have været ganske få.

  18. Der menes her en fri forfatning, jf. Ordbog over det danske Sprog, konstitution.

  19. De fire stænderforsamlinger havde til huse i hhv. Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe i Holsten.

  20. Der tænkes her på de fire stænderforsamlinger for henholdsvis Nørrejylland, Sjælland og øerne, Slesvig samt Holsten.

  21. Der menes her en statsforsamling på tværs af landsdelene og altså udenom de regionale stænderforsamlinger, jf. Ordbog over det danske Sprog, se korporation.

  22. Man mente i datiden, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt.

  23. En fri forfatning blev ikke realiseret i Christian 8.s regeringstid, men først under hans søn Frederik 7. Christian 8. var ved sin tronbestigelse særdeles populær i liberale kredse, først og fremmest fordi han i 1814 som konge af Norge, havde givet landet en fri forfatning, også kendt som Eidsvollforfatningen. Der var derfor høje forventninger til den nye konges demokratiske sindelag, men mange blev hurtigt skuffet, da kongen aldrig indførte en fri forfatning i Danmark.

  24. Gården Wiuffgaard (i dag Viufgaard) nær Vejle tilhørte Johannes Ingwersen.

  25. Gården Aldebertsminde nær Vejle tilhørte C. Dalgas.

Last updated 20.02.2017