Kiøbenhavn d. 24d Ian. 1818.
Min kiære gode T: At De nu og da erindrer sig mig tviler ieg ikke om, men at De saa ofte erindrer sig mig som ieg tænkker paa Dem er ikke sandsynlig; Thi Deres Stilling er den Samme men min ikke, ieg har ikke vundet ved at forlade Rom men De har vundet ved at forblive der. At ieg ville vinde ved Deres Hiemkomst der om er ingen Tvivl, men vilde ieg overtale Dem dertil da var ieg ikke Deres Ven. Hr Frünt en haabefuld ung Kunstner og et honet tænkende M[en]niske, som nylig blev tilkiændt Academiets før[ste] Guldpremie, var hos mig Aftenen førend hans Afreise. Jeg betrode ham flere Ting om min Stilling her og om hvad her er at haabe paa det at han mundtlig kunde meddeele Dem Ting, ieg ikke vil betro Papiret. De erindrer sig at Abildgaard skrev til mig kort før han døde “Naar De en gang kommer hiem, da lad Dem for al ting ikke mærke med at De er Dansk i fald De vil giøre Lykke i Deres Fædreneland;[”]
Var det ikke at ieg havde flere uforsørge Søstre hvis Vel ligger mig om Hierte, da havde ieg forlængesiden taget den Beslutning som ieg skylder mig selv, og hvorfore skulle ieg ikke vove at rejse igien til Rom? mine Fornødenheder ere ikke mange og Nødvendighed har lært mig Economie. Saalænge ieg har været hiemme har man opholdet mig med Løfter – fremdeles at taale alt har ieg ikke i Sinde, Jeg har taalt mere end moske, end hver anden i mit Sted ville have taalt, thi uagtet ieg af Naturen er pationeret, er ieg tillige frytsom for at giøre Ondt værre. Naar ieg arbeider glemmer ieg Verden og at ieg arbeider maa enhver billige, som tænker billig. Jeg sætter mere Pris paa at agte mig selv end at agtes af andre, og begriber derfore ret vel, hvorfore at Skiæbnen viiser sig mere gunstig mod andre end mod mig. Da ieg elsker Kunsten høyere end mig selv – glæder intet mig mere end at høre at det gaar dulige Kunstnere vel, og anseer ieg derfore som en behagelig Nydelse, hver gang ieg hører fra Rom: at De min kiære Thorvaldsen lever vel stedse beskiæftiges, hædres og agtes. Da ieg i flere Aar har kjendt Dem baade som Kunstner og Menniske, har ieg Ræt til at sætte Pris paa Deres Værd og føler mig lykkelig ved at smigre mig af Deres Venskab. Deres inderlige hengivne
C.F. Høyer.