Kiøbenhavn d. 4 April 1818.
Kiære Thorvaldsen!
Strax efter min Ankomst til Kiøbhvn; og senere med Freund tilskrev jeg Dem vidtløftigere angaaende mine Bestræbelser for Deres Frise; om De end ikke skulde have faaet mit første Brev formoder jeg dog at Det sidste nu maae være i Deres Hænder; i dette var indlagt et Exemplar af den danske Subskriptions Plan paa ovennævnte Værk. Jeg meddelede Dem tillige Efterretning om, at Prinds Cristian, Hauch, Fru Brun og næsten alle Kunstelskende i Danmark interesserede sig med Varme for denne Idee, og jeg kan nu berette Dem end flere Fremskridt i denne Anledning. Prinds Cristian har endogsaa nyelig forsikkret mig om, at dette Foretagende maae, vil og skal lykkes. Mange private Folk af Middelklassen [interesserer sig ogsaa] interesserer sig ogsaa med Varme derfor, blandt andet har en Præst i Fyen ved Navn Hornsyl, subskriberet 100 Specier. men! Saameget mere flau blev jeg, da i Begyndelsen af Februari Maaned, den Efterretning kom hertil at Frisen var bestilt af Grev Sommariva i Mailand. Fru Brun ansaae nu Tingen strax som forbi – det lykkedes mig imidlertid at beroelige hende, og giøre Hende begribelig, at paa samme Tid, som et Exemplar blev forarbeidet til Sommariva kunde et ditto forfærdiges til Kiøbenhavn, og at begge derfor vare lige gode Originaler, saa meget mere som hverken Kongen af Dannemark eller Grev Sommariva for den Prïs som Arbeidet var overladt Dem for kunde giøre Fordring paa, at Kunstneren ikke giorde flere Exemplarer end Deres Ene deraf. Vi bleve altsaa enige om at lade Subskriptionen have sit Fremme, men kun saa lidet som mueligt omtale Bestillingen af samme til Mailand; imidlertid besluttede jeg at oppebie Prinds Cristians Ankomst her til Byen, førend jeg tilskrev Dem det mindste mere om denne Sag, deels for ikke at bringe Tingen mere i Vilderede, deels og fordi jeg ventede mig meest af hans Bestræbelser.
For faae Dage siden er han kommet hertil, og modtog mig i denne Anledning med en Bebreidelse, som jeg til Lykke [føll] følede jeg ikke havde fortient; Han paastod nemlig at han fandt sig kompromitteret ved denne Bestilling, at jeg ikke maatte have giort rigtig Aftale med Dem, ikke ladet Dem vide Tingenes Gang – o.s.v. Det lykkedes mig endelig at overbevise ham om, at denne uforudseete Bestilling – kun var et for vor Plan simpelt indtruffet Uheld, hvori baade De og jeg vare lige brødefrie. Man kunde ligesaalidet fordre, at De paa mit høist usikre Forsøg skulde afstaae en Dem saa kiær og vigtig Bestilling, som det paa den anden Side vilde være høist urigtigt om jeg førend jeg kunde see et bestemt Resultat af Udfaldet her vilde paa halve Formodninger give Dem en bestemt Underretning om en heldig Fremgang. Hvad han ogsaa lagde mig til Last var at Sommariva kun skulde give 16000 Scudi – da jeg dog i min Plan havde anført det som en Opofrelse at den blev Dannemark overladt for 15000 og at jeg havde anført i samme at en anden berømt Kunstner – (Cannova nemlig) vist vilde fordre 50,000. Jeg svarede ham derpaa, at vi dog fik den betydelig ringere end Sommariva, da vi skulde endnu have efter Deres Tilbud foruden Frisen de tvende Caryatider – at det desuden var bekiendt at De for Deres Arbeider forlangte meget mindre end Cannova, og at denne Prïs nemlig 50000 med Hensyn dertil dog sikkert vilde komme ud naar jeg sammenlignede dermed hvad de for 2de Basrelief, hver af omtrent 3 Alens Længde, faaer af Hertugen af Bedford; Saavit er altsaa alting bragt i Rigtighed igien, men Prindsen er vanskelig at bringe fra den Idee, at Kongen af Dannemark er kompromitteret ved at modtage en Foræring af sine Undersaatter af [ved] [herfra ikke sammenholdt med originaldokumentet] en Copie [modtage], hvortil Grev Sommariva har Originalen. Han paastaaer desuden, at den indkommende Summa vist vil overskride Bestemmelsen, og har derfor formeligen overdraget mig; at spørge Dem om De vil paatage Dem at forfærdige en Frise, omtrent af den omhandlede Størrelse, dog skal Maalet akkurat overgives Dem, som tillige med de to benævndte Caryatider kunde passe sig for en Thronsal,: overladende i øvrig [han udbeder sig saa] Gienstanden for samme til De[re]s egen Opfindelse [Indb] og Valg. Han udbeder sig kun et hurtigt og bestemt Svar desangaaende, samt Opgivelsen af Priisen derfor, som han naturligviis har regnet paa bliver større end før. Jeg har rigtignok alt giort ham opmærksom paa, at De havde alt betydelige Bestillinger, og blandt andre tvende Friser til Mynchen. Han indvendte derimod, at det deels vilde vare længe inden den i det nye [y] Slot kunde opstilles; desuden tvivlte han ikke paa at De af Hiertet vilde stræbe at opfylde et fædrenelandsk Ønske, især efter den Maade, hvorpaa det første var gaaet Glip. Nu mine egne Bemærkninger! Skulde det kiære Thorvaldsen falde Dem for vanskeligt [lavt], at gaae ind paa Prindsens Ønske; eller skulde det være Dem endnu kiærere om Alexanders Triumftog kom hertil – saa stræb at giøre ham begribeligt, som jeg troer ikke er svært, at De bestandig har anseet Forarbeidelsen [det] af Frisen til Dannemark, som den egentlige Original, og den som Sommariva skal have, som Copien deraf. Siden dog den eene skal hedde saadan. og at De kun paa den Grund har overladt ham den for en saa billig Pris. Det sidste ønsker jeg i alt Fald at De vil anføre, eller og, at De paa Grund af at De skulle giøre to, havde overladt ham den for saa godt Kiøb – Sørg overalt for, kiære Ven! at jeg ligesaalidet som De bliver kompromitteret ved denne Sag, og afhandle den [Sag] vidtløftigen med Lund, som jeg indeslutter et Brev til. Men overalt Svar snart mig eller Prindsen bestemt i denne Anledning. Jeg bærer heller slet ingen Tvivl om mere, at den fornødne Summa vil indkomme. Mueligt ogsaa, som vi her ikke vide, at De virkeligen ved Deres Contrakts Afslutning med Sommariva har havt Hensyn til Bestillingen af Frisen i Danmark, og da behøver De jo blot at fremsætte Deres Erklæring, som vil tilfredsstille alle Parter. – Før et Svar indløber fra Dem, foretages intet mere offentligt i denne Anledning; derfor lad det komme snart.
Jeg har desuden i Commission fra Prinds Cristian at bestille hos Dem en Copie i Gips – af alle De[re]s Arbeider, saavel store som smaae – forsaavidt De kan afstøbes eller De vil tillade samme –hvilke han ønsker hiemsendt med Fregatten, som føie Tid skal afgaae herfra, og anløber Livorno. Han beder tillige om at De vil have den Godhed at opgive ham i det forventede snare Svar – hvormeget disse Afstøbninger, samt Transporten til Livorno kunde beløbe sig til. med næste Post skal jeg lade Dem vide om der i denne Bestilling skulde indløbe nogen Beskrænkning eller Undtagelse, kommer der derimod intet Brev fra mig desangaaende, otte Dage efter dette har Det sit Forblivende ved, hvad ovenfor er sagt. Endnu maae jeg tilføie at Bartholin, en yngre nemlig, som er Regimentsqva[r]teermester, og som paastaaer at De har hans Broders Buste i Gips, ønsker sig denne udført i Marmor, og venter ligeledes med Længsel Efterretning om De vil paatage Dem samme. Naar jeg nu tilføier, at jeg inderlig længes efter at komme bort fra Kiøbenhavn og til Rom igien, og har endsaa yttret for Prinds Cristian at jeg gierne var Nærværende i Rom, forsaavidt mueligt ved min Nærværelse at hielpe Dem i at rydde alle tilfældige Hindringer afveien for vor Bestræbelse, saa seer De at jeg har tænkt paa mit Løvte, og vil vist ikke udeblive meget længe. Jeg maae endnu føie til, at en af Aarsagerne til denne dygtige Næse, jeg i Andledning af Dem, Frisen, og Sommariva fik af Prindsen, mueligen og rimeligen kan derivere sig fra Etatzraad Hansen, som kom til Byen i Prindsens Vogn, [og] ligefra en Reise fra Berlin, hvor han efter Sigende til Prindsen, skal have havt Ubehageligheder i denne Anledning, da man kastede ham i Næsen, at Kongen af Danmark ikke kunde faae hvad Sommariva alt have bestilt. Han ansees i øvrigt her, som en eensidig Despot i Konsternes Rige. Jeg længes nu meget efter at høre fra Dem, og send mig endelig et fyldestgiørende Svar. Har Langberg betalt de Penge, han efter sin Forpligtelse skulde betale Dem. hans Fader har krævet mig; jeg ønsker derfor gierne at vide det. Hils alle, særdeles Senf fra Deres
Ven Kruse.
