No. 149 of 10319
Sender Date Recipient
Bertel Thorvaldsen [+]

Sender’s Location

Rom

Muligvis omkring 1800 [+]

Dating based on

Se hertil den generelle kommentar.

NN [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift, da der er tale om et brevudkast.

Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Zum lange un freundligen

Illmo Signore
Sono a pregare la sua bontà di volersi degnare d’un benigno suo sguardo su mio quadro di Venere di cui Lei aveva visto L’abozzo, e di correg[g]erlo ed io ne sarò molto riconoscente alla incomparabile bontà sua.

General Comment

Brevudkastet er skrevet på højre halvdel af et ca. 30×14 cm stort ark, som har været foldet på midten. Arket har tidligere været større, hvilket ses af, at det viser fragmenter af tegninger. På venstre halvdel af udkastets forside ses en del af en tegning af en forfod samt en del af en piedestal med en figur, hvoraf der kun ses to tæer. Begge er tegnet mens papiret har været drejet 180°.


På bagsiden ses ligeledes et tegningsfragment, som viser en piedestal med en del af en underarm samt en hånd(?), som sandsynligvis er en skitse efter Døende galler (Galata morente) i Musei Capitolini i Rom.

På brevets forside ses desuden adskillige blækklatter og streger.

Brevet er sandsynligvis skrevet af Thorvaldsen selv. I hvert fald er den øverste linje, som er skrevet med blæk og gotisk skrift (“Zum lange un freundligen”), umiskendeligt skrevet af Thorvaldsen selv. Teksten derunder er skrevet med blyant og ligner umiddelbart Thorvaldsens skrift (med latinske bogstaver). Dog mangler teksten de for Thorvaldsen ellers ofte så karakteristiske stavefejl (Se hertil evt. referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog). Alligevel synes det rimeligt at antage, at teksten er skrevet af Thorvaldsen evt. som afskrift efter en koncipist.
Hvis ikke brevet var skrevet af Thorvaldsen, men fx efterladt i hans atelier, ville afsenderen antagelig have underskrevet brevet. At brevet ikke er underskrevet tyder således på, at det er et udkast, som Thorvaldsen har skrevet for så senere at lave en endelig version.

Mindre sandsynligt, men dog også muligt, er det, at brevet er en anden kunstners udkast til en invitation. Herfor taler udtrykket “mio quadro di Venere”, som kan læses “mit maleri af Venus”. Muligvis er quadro dog ment mere metaforisk, i betydning mit “værk” af Venus.

Datering

Brevets indhold (invitationen til at komme og bedømme en Venus), må, hvis der er tale om et brev fra Thorvaldsen, antagelig kunne tages som indicium for en tidlig datering. Brevet må, jf. det italienske sprog, være skrevet efter Thorvaldsens ankomst til Rom 8.3.1797. Desuden tyder skitsen efter en antik skulptur på en tidlig datering.

Allerede i 1801 blev Thorvaldsen selv bedt om at hjælpe en kunstner med en værkkorrektur, se hertil brevet fra Johan Jakob Ekman, antagelig primo 1801. En mulig omend noget upræcis datering af dette brevudkast kunne derfor være omkring 1800.

Archival Reference
m35 III, nr. 3
Document Type
Draft, autograph
Last updated 10.09.2018 Print