Mel. Druen voxer paa vor Klode.
#
Vi en Sang maae Holger skjænke,
Siger man, og standser da,
Om saa ung en Mand da tænke:
Hvor skal vi faae Stoffet fra.
:/: Der er nok! Syng bare til,
Visen selv sig digte vil :/:
#
I har hørt ham føre Ordet,
Seet ham læse sin Latin,
Skuet ham ved Frokostbordet,
Seet ham drikke Thee og Viin.
:/: Og I frygte at ei han
Stof til Visen give kan! :/:
#
Har I seet vor Holger Stampe
Nøgen paa den sorte Hest?
Ved det Syn man kan faa Krampe,
Hjertet giver det sin Rest!
:/: Hvor man ham betragte vil,
Hvilket deiligt Muskelspil! :/:
#
Saae I ham paa Jagt derovre,
Der paa Feddet, naar han sang:
„Frage nicht warum ich traure,“
Og han gik sin egen Gang.
:/: Fuglen selv med Vinger paa
Neie sig for Holger maae! :/:
#
Saae I ham i Dandsen trine,
Gjøre Flikflak, høie Spring,
Hver en Dame, Død og Pine!
Gik da Hjertet ud og ind.
:/: „Han vil blive,“ lød i Chor,
„God naar først han bliver stor.“ :/:
#
Har I seet Personen svømme?
Har I seet ham staae paa Tørt?
Det er nok vi kan berømme!
Søde Holger, vi er rørt!
:/: Gid du snart bag Rosens Tjørn
Staae med Viv og Maaske’ Børn! :/:
