No. 8154 of 10319
Sender Date Recipient
Carsten Hauch [+]

Sender’s Location

Nysø

16.6.1839 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår ikke af denne kopi af sangen, men af en anden version af sangen, som også findes på Thorvaldsens Museum, Inspektørens skrin, nr. 6. Ifølge Christine Stampe blev digtet sunget ved en festlig lejlighed på Nysø 23.6.1839, jf. Stampe, op. cit., p. 9.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Nysø

Abstract

A song by Carsten Hauch to Thorvaldsen.

See Original

Til Thorvaldsen

Hvi funkler nu saa stærkt hver Ynglings Øie,
Hvi hæver sig hver ædel Quindes Barm,
Hvi maae den stolte Mand saa dybt sig bøie,
Hvi vorder selv den ældste Olding varm,
Hvi rører sig saa høit hver Digtertunge,
Mens harpen klinger under Egens Blad,
Hvi hører vi hver Fugl i Lunden siunge,
Mens gamle Fiender glemmer deres Had.

#

En stor og sielden Kunstner blandt os træder,
Derfor nu vorder hver en Yngling varm,
Derfor saa høit hver Digtertunge qvæder,
Derfor sig hæver hver en Quindes Barm,
Derfor hver laant og løiet Glands bortsvinder,
Og Døgnets Smiger nu os blænder ei,
Imens hver sand og ædel Tone finder,
Til Kunstens store Søn en sikker Vei.

#

Alt, hvad i Livet kraftig sig bevæger,
Det præged han for Evigheden af,
Det skiønne Barn, der med vor Smerte leger,
Dete dunkle Aand, der stander ved vor Grav,
Den unge Pige, der sin Drøm fordølger,
Den Vises Stirren giennem Skyens Rift,
De store Heltes Sagn i Tidens Bølger,
og Troens bedste, helligste Bedrift.

#

Ja tidt skal Vinden vore Kysters Svale,
Og ofte Smerten skifte skal med Lyst,
Og ofte Regnen falde skal i Dale,
Og mangt et Foraar vexles skal med Høst,
Og længe Pilen skal i Søe sig speile,
Og længe Bølgen slaae den danske Strand,
Og mangt et Skib skal end vor Jord omseile,
Før atter der skal fødes slig en Mand.

#

Derfor vil Danmark ei hans Navn forglemme,
Saalænge Skiønhed mindes end i Nord,
Saalænge Hiertet end har Kraft og Stemme,
Saalænge Kunsten lever end paa Jord,
Saalænge Øiet mægter end at tindre,
Saalænge Siælen skimtes i dets Lyn,
Saalænge Funken brænder i vort Indre,
Saalænge Aanden ei har tab sit Syn.

General Comment

Denne sang til Thorvaldsen blev sunget ved en festlig lejlighed på Nysø 23.6.1839. I Christine Stampes erindringer fortæller hun: “Den 22de Juni kom Ingemann og hans Kone samt Hauch her og besøgte Thorvaldsen … Stampe kom os imøde med den Fortælling, at der var 6 Søofficerer, som han Alle havde inviteret til næste Dag at giøre en Tour til Jungshoved. Om Middagen blev der sungen en Sang af Hauch til Champagnen”, hvorefter hun gengiver digtet, der med en enkelt ortografisk forskel er det samme som ovenstående, jf. Stampe, op. cit., p. 9-11.
Digtet er sirligt skrevet på et foldet ark, der udfoldet måler ca. 20×30 cm. Det er ikke Hauch selv, der har ført pennen.


I det såkaldte Inspektørens skrin på Thorvaldsens Museum findes endnu en kopi af sangen, som Hauch heller ikke selv har nedskrevet. Denne kopi blev foræret til museet sandsynligvis i 1917 af Rigmor Stampe.
Til denne kopi af sangen er tilføjet følgende linjer:

Denne Sang er digtet til en meget bekiendt Melodie i Rataplan, som ogsaa er benyttet i Vaudevillen “Nei”, og begynder med de Ord:
“Erindrer De, det var i Kongens Have.”
Den kan imidlertid ogsaa synges efter Weyses Melodie til:
“Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden.” Endelig kan vel ogsaa synges efter den almindelig bekiendte Melodie til Bertrands Sang om Napoleon.

Archival Reference
m33, nr. 20
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Other references

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 9-10 (med gengivelse af digtet).
Subjects
Poems for Thorvaldsen
Last updated 27.08.2018 Print