Velkommen her til Moders Bryst,
Hvor der er godt at være.
Hvor Frænder favne Dig med Lyst.
I Kreds af Venner Kjære!
Dig hilser Hjertets stille Fryd
I mangt et kjærligt Øie;
Dig hilser festlig Bægerlyd,
Som klinger mod det Høie.
Ja, Toner skal Dig vie ind
Til Livet og dets Glæder,
Og Toner lulle skal Dig ind,
Naar Du i Smerte græder.
Og fromme Ønskers Harmonie
Fra venlig Venneklynge
Gjenlyder fuld og freidig:
Hvad her til Dig vi synge:
At spæde Blomst ei savne maa
Sit Ly, naar Veiret truer,
Men stande tryg i lune Vraa
Naar Vinterkulden kuer,
Og yndigt folde ud sit Blad
I lyse Blomstervrimmel,
Og løfte fri og rank og glad
Sit Hoved mod Guds Himmel!
At Rosens Rødme, Lilliens Snee,
Kjærmindens lyse Øie
Maa Vandreren imøde see,
Og Hjerter til sig bøie!
At stille, rigt Violens Duft
Sig trindt omkring den sprede,
Og Uskylds-Æthers rene Luft
Dens Ynde huldt omfrede!
Saa blomstre Du, o Pigelil!-
Guds Engle Dig omsvæve!
I Sjelen reen, i Øie mild
Til dem Du Blikket hæve!
Sødt smiler nu Du til vor Sang:
Den tit for Dig skal Klinge;
Til Bægret selv Du os engang
Med liflig Sang skal bringe.