Rom d. 14de Dec. 45
Kjære Thiele!
Der er to Ting jeg her vil skrive Dig om og som jeg lægger Dig paa Hjertet, i det Mindste det første, thi det andet Punkt er mindre vigtigt. Det er nemlig angaaende Eduard Sonne i Parma. Han har nu været i 19 Aar i Torchis Skole og har i den Tid, saa meget jeg kan skjønne, tilegnet sig Alt hvad en saa dygtig Skole har givet ham Leilighed til, og det der nu mangler ham, er Leilighed til at vise, hvad han har lært. Denne giver Torchi ham ikke, han holder ham tvertimod meget knapt og giver ham kun Ubetydeligheder under Hænderne, thi han har Brug for saa mange Arbeider han kan faa, og ved vel at Sonne, hvis han bare kunde, vilde forlade ham. Maaskee at Torchi ogsaa foretrækker sine Landsmænd. Nok han faar intet Arbeide, han kan vinde hverken Ære eller Penge ved, og ønsker under disse Omstændigheder meget at komme hjem, hvor han haaber at komme i en Stilling hvori det bliver ham mueligt at vise at han ikke har været alle de Aar forgjæves i Parma. – Og min Overbevisning er, at han ufeilbarligen gaaer til grunde, hvis han ikke bliver hjulpen, dog vilde jeg aldrig tilraade at hjelpe ham, hvis han ikke var dygtig, eller hvis vi havde bedere at velge iblant, men uden at fornærme Eckersberg, synes mig, at vi saa godt som sletingen Kobberstikkerkunst har derhjemme og det var dog vist ønskeligt, at vi søgte atter at faa en Skole i dette fag, som i de andre Kunstfag. Nu beder jeg Dog om, kjære Ven, at raadføre Dig med Koch og Høien, som jeg ogsaa skriver til, hvad der kunde skee i den Sag, om ikke Akademiet kan gjøre noget, eller om ikke Kongen kan interesses for samme? At Akademiet skulde kalde ham hjem, det mener jeg ikke, men kunde man ikke under Haanden lade ham vide at han maatte søge om Reisepenge, enten paa det ene Sted, eller paa det andet? – Gjør noget hvis Du kan for ham, jeg beder Dig derom, men tal først med Koch.
Det andet var at jeg i Carrare fandt et meget deiligt Stykke Marmor, som er passende til Juleglæderne og som jeg saa godt som har kjøbt, da jeg veed at Kongen ønsker Juleglæderne udført i Marmor, og det, der er begyndt i Kjøbenhavn, jo er forhugget, som der aldrig kan blive noget godt af her var nu min Bøn at Du vilde sige dette til Kongen og høre om han vil gaae ind derpaa, ogsaa, kjære Ven, paa Een eller anden Maade at underrette mig om Kongens Vilie, at jeg hvis han gaar ind derpaa kan sende det hjem med de andre Ting. –
Jeg er den 9de kommet hertil og preparerer mig nu til at arbeide, thi Landsmændene Petersen og Braun har været saa snild at leie et Studium til mig, som jeg nu lige kan gaa ud i. Marstrand derimod er ikke saa heldig, han søger allerede længe forgjæves. – Igaaraftes gave Skandinaverne Marstrand og mig et Gilde til Velkomst, de erkjender Lykken for 3die eller anden Gang at kunde see Rom igjen.
Om Jerichau og Kolberg skal jeg skrive Dig næstegang [sic]. Man har arrangeret en Udstilling for den rusiske [sic] Kaiser som er kommet i Gaarnat [sic], men uheld [sic] uden ham og de der have udstillet faar den at see. –
Jeg er vel, lad det være sagt i en god Tid, og har ogsaa Efterretning at Mine derhjemme ere vel, detsamme haaber jeg om Dig og Din Familie og beder saa mange Gange at hilse Din Kone og Børnene, og alle gode Venner, og saa at tænke med gammel Venskab paa
Din
uforanderligt Ven Bissen
Kjære Ven! jeg sender alle 3 Breve under et Convolut og adresserer dem til Dig, thi jeg antager at de ere i Akademiets Interesse, og Akademiet maa betale Portoen. Jeg beder Dig at hilse Akademiet, og sige at jeg haaber sidst i Marts atter at kunde deeltage i Forsamlingerne. Gud være med Dig.
Din Bissen.
NB. jeg skal hilse Dig fra Bravo, han har nyligt kiøb [sic] og afsendt en overordentlig deilig lille Broncestatue. –