H. Conferenzraad Hansen! Jeg undlader ikke at meddele Dem i Giensvar paa Deres Skrivelse af 6 Juni at her efter mit Skiønnende kun kan være Spørgsmaal om Gibs Afstøbninger til Academiet[.] Th.[s] Arbejder i Marmor bør vi hverken bestille eller tænke paa at besidde, vil Thorvaldsen sende Marmor Arbejder hertil foruden de bestilte saa maae det jo være paa hans egen Regning. Af Gibs Afstøbningerne som nævnes i Brevet kan vi ikke rumme Poniatovsky til Hest, men de øvrige saasom Copernicus collosale Statue Lord Byrons Statue og Basreliefferne, forsaavidt vi ej besidde dem, burde man ønske at erholde og hvis der var Gibsafstøbning af den collosale Statue Mars troer jeg ligeledes at man burde forskaffe sig den De øvrige Marmorsager har man i Gibs eller faaer man hertil i Original. Gierne havde jeg seet den af Hansen forlangte Underretning om Bekostningen førend jeg forelagte Academiet Sagen, men hvis hertil ej er Tid saa troer jeg at De kan svare Thorvaldsen at hvad han af de ovenbenævnte Gienstande vil sende i Gips med Corvetten skal være velkomment. –
Thorvaldsen er som jeg med Fornøjelse seer tilfreds med Directeur Valget. Han er alt for beskeden i sin Fordring om Vaaning, men Academiet bør ej lade sig afholde fra at indrette alt saa passende og bequemt for ham som muligt er; med Lund er det jo ogsaa afgiordt og han synes gandske tilfreds Kongen har bevilget 200 Rgbd r. S. til Huuslejehielp Det øvrige maae Academiet ad aare hielpe med
Jeg skal meddele Prof. Lund den Kongelige Resolution. Jeg ønsker Dem H. Conferenzraad en lÿkkelig Rejse og nævner mig med særdeles Højagtelse deres
forbundne og velvillige
Christian Frederik
Odense d. 9 Juni 1833