P. M.
Jeg finder mig beæret med det Brev som De har havt den Godhed under dato d: 18e Juni at tilskrive mig, og som jeg for nogle Dage siden imodtog.
Hvor særdeles lykkelig jeg anseer det for mig, at være yndet og skattet af en Mand som foreener almindelig Agtelse med siældne Fortienester; det formaaer min Pen ikke at udtrykke. Jeg maae blot nøye mig med at forsikre Dem om, at Vedligeholdelsen af de maaskee alt for skaanselfulde Begreber De har fattet om mig og mine Talenter, er blevet mig en Fornødenhed, og at jeg stedse skal beflitte mig paa at giøre mig Deres venskabelige Omsorg værdig. De har givet mig paa samme et meget smigrende Beviis, med at ville unde mig den Glæde fælles at bidrage med Dem, til at pryde Vor Konges Vaaning. Intet ærefuldere Paadrag kunde betroes mig; ja selv den Tanke at arbeyde i Foreening med Dem, er tilstrækkelig til at giøre mig stolt af min Konst, og til at oplive min Enthousiasme for det ædle og Skiønne.
Jeg skriver Dem disse Ord under min Velynderindes Grevinde Schimelmanns Couvert. Hendes Broder vor agtværdige Minister Kammerherre Schubart hvis ædle Hierte og dybfølende Siæl for Konst og Konstnere yttrer sig ved alle Leyligheder, har maaskee bedømt mig og mit Arbeyde med for stor Partiskhed; thi han ynder mig, og denne Yndest kand have havt Indflydelse paa den meget for gode Meening, som han har bibragt Dem om mig. Imidlertiid føler jeg mig derved dobbelt forbunden til at anstrænge mine Kræfter for at kunde fortiæne Deres og hans Venskab. Jeg giør nu med ham en Reise til Carara for selv at udsøge det skiønneste Marmor, og da vil jeg strax begynde noget som De kunde anvende i Deres skiønne Architektur Plan. Om De troede, for Exempel, at en Hebé eller en anden Mythologisk eller Historisk Figur kunde være passende, saa behag at tilkiendegive mig det. Deres Meening skal tiæne mig til Veyledning. De vil billige, haaber jeg, at jeg blot beregner Hoffet mine Omkostninger, og at jeg overlader Vor faderlige Regiæring, selv at bestemme Konstnerens aarlige Underholdning; da hans Ønske blot indskrænker sig til det nødvendige Udkomme. Hans sødeste Belønning vil blive, at giøre sig værdig til Fædrenelandets Agtelse, og hans Medborgeres Yndest.
Vor berømte Danske Antiquar Zoega er den samme værdige og interessante Mand som De kiendte i Rom. Han lever op paa nyt, siden han har opnaaet det Ønske at forblive i den gamle Verdens Hovedstad. Hans Legems Svaghed og huuslige Forhold giorde hans Reise til Kiel umuelig uden aldeles at ødelægge sig. Ogsaa denne Velgiærning for Zoega og for Danmark skylde vi vor Schubarts godgiørende Medvirkning! En saadan Meneskeven finder stedse Velbehag i, at see andre lykkelige; tog da vor fortræffelige Kronprinds er altid redebond til at befordre hvad der er godt, og ædelt, saa finder en paa Sandhed grundet Forestilling hos ham den kraftigste Understøttelse. Torde jeg bede Dem om, at anbefale mig i Hans Kongelige Høyedheds naadigste Erindring, og takke ham for alt godt. Hans Bevaagenhed for mig, opfordrer min grændseløse Skiønsomhed og opmuntrer mine Bestræbelser i allerhøyeste Grad.
Den stakkels Stanley lever paa Øen Ischia hvor hans Helbreed nogenlunde bedres; men hans sygelige Tilstand, og Lamhed er desto meere beklagelig, da han som en brav, flittig, og duelig Dansk Konstner, var en bedre Skiæbne værd. Jeg skal glæde hans ømme Hierte med at meddeele ham Deres venskabelige Erindring.
Hav den Godhed at adressere Deres Breve hos Hr Ulrich Dansk Consul i Livorno.
Jeg befinder mig for nærværende Tiid paa min Vens Kammerherre Schubarts Landsted i Nærheden af Livorno, hvor jeg agter at tilbringe de varme Sommer Maaneder som i Rom ere uudstaaelige, og hvis skadelige Virkning har i en Rad af Aar, overmaade svækket mit Helbred. Jeg anvender ogsaa her min Tiid saa godt som mueligt, da Herr Kammerherren har omskabt hans lille Bierg Hytte til Musernes Tempel.
Om Vedligeholdelsen af Deres Bevaagenhed, Yndest og Venskab, beder
Thorwaldsen
P.S. Jeg tør smigre af et hastigt Svar for at begynde et Arbeyde som under Deres Veyledning vil blive mig dobbelt dyrebart.