Kiøbenhavn d: 7 November 1842
Deres Høivelbaarenhed!
En 62aarig gammel, vattersottig, syg og blind Mand, der engang kjendte blidere Dage, men som ved Skjæbnens mangehaande Omvexlinger, uden egen Brøde er nedsjunken i den dybeste Armod og Elendighed, en Mand, der ufortrødent fra sin Barndom af har pløiet Søen og trodset mangen en stolt Bølge, men som allerede som kraftig Mand maatte kaste Anker, og som nu, som Krøbling maa henslæbe sine Dage i en ussel, ørkesløs, sygelig og elendig Tilværelse, det ganske Modsatte af en drivtig Sømands virksomme Liv, en saadan Mand, vover nu underdanigst og med den dybeste Ærbødighed at nærme sig D: Hvlbhd. som en Mand, for hvem jeg som enhver Dansk, bær den meest ubegrændsede Tillid og Høiagtelse, og med den Forhaabning, at D: H: der selv saa vidt og bredt har pløiet Verden, vil tilgive en gammel Sømand, der ikke alene har skuet Italiens milde Himmel, men som ogsaa har besøgt Barbariets Havne med danske Orlogskibe, denne sin Dristighed, idet han underdanigst ansøger D:H: om godhedsfuld at gjennemlæse indlagte Circulaire tilligemed vedføiede Attester. Tilskyndet af egen Drivt, og opfordret dertil af flere agtværdige Mænd, vover jeg dette Skridt, der som jeg tydeligt indseer vilde bidrage usigeligt til mit Held og fremtidige Helbredelse, naar jeg turde være saa lykkelig at see D: Hvelbhds. ærede Navn pryde min simple Circulaire. I Haab til D: Hvlbheds bekjendte liberale Characteer og Menneskekjærlighed haaber jeg at De ikke tager en gammel dansk Sømands Dristighed ilde op.
Med den dybeste
Underdanighed
Lars Peter Robert,
forhen Skibsfører og Borger
heraf Staden