Neapel d. 4d. Juni 1842.
Høistærede kjere Ven, Deres meget venskabelige Brev af 19d. forrige Maaned, blev mig overleveret den 1ste. dennes af den unge Landsmand, som De anbefaler mig paa det beste. Uagtet jeg har et naturligt Hang til gjerne at ville være, især Landsmænd til Nytte, saa maa jeg dog bede Dem, høistærede Ven, at være overbeviist om, at en Anbefaling fra Dem vil endnu meget skjerpe enhver Lyst hos mig i denne Henseende.
Jeg begyndte derfor med at tilbyde Hr. Achen frit Huus og Kost medens hans Ophold i denne Hovedstad; men han tilstod mig at han ikke turde smigre sig med at finde noget Arbeide her, og vilde derfor, efter at have seet de mærkeligste Ting i og omkring Neapel, saa hurtig som muligt igjen begive sig paa Tilbagereisen til Fædrenelandet, hvortil han bad mig om nogen Understøttelse, som ogsaa skal blive ham skjenket.
Den Glæde som Rygtet for længesiden havde ladet mig nære til snart at see Dem, høistærede Ven, i denne mærkelige Hovedstad, er næsten aldeles forsvundet ved hvad De derom siger mig i Deres Brev. Dog haaber jeg, at den lange Reise som Fregatten skal foretage førend den kommer hertil, vil vise Dem Muligheden i kunne profitere af den store Bequemmelighed og Lethed, med hvilken man nu, 3de. Gange om Ugen, kan gjøre Touren mellem Rom og Dette. Jeg tør forsikre Dem, at De vilde være høiligen tilfreds med at gjensee Neapel efter en Snees Aars Fraværelse. Derfor, høistærede Ven, gjør et Smut hertil; følg, forholdsviis, Deres høje Ynders, Kongen af Bajerns Exempel, reis i største Incognito, saaledes at man først efter Deres Afreise herfra, fik at vide at De havde været her, og, skulde De holde af at finde en rolig Bolig i denne støjende Bye, saa tag ind til Deres oprigtigste Ven der: han kan tilbyde Dem et par Værelser, som kanskee vilde behage Dem for den skjønne Udsigt derfra: Dette vilde usigelig glæde mig.
I Henseende til den Underretning som De ønsker angaaende den Marmor-Byste som De behager at Kalde min, da maa jeg oprigtig tilstaae Dem, høistærede Ven, at ifølge den stiltiende Maade paa hvilken De har tilbagegivet mig de 50 Scudi, som De i sin Tid havde tilladt mig at betale for Marmorblokken der var brugt til Bysten saa turde jeg paa ingen Maade ansee den som min. Jeg maa derfor paa nye bede Dem at sige mig hvad jeg er Dem skyldig derfor? førend jeg kan tillade mig at disponere derover.
I alle Tilfælde ønsker jeg at De vilde tilføje den Godhed at sende Bysten med Deres øvrige Arbeider til Kjøbenhavn, hvor den næppe vil kunde finde en bedre Plads end i Deres Museum: thi den Person som jeg for 5 Aar siden ønskede at glæde dermed, er ikke mere til.
Ifølge det Maaskee hvormed De ender Deres mig saa kjere Brev, nemlig: at vi kunne mødes i Danmark, da maa jeg tilstaae Dem at samme opvækker et nyt og højere Ønske hos mig, nemlig at kunne gjøre Reisen derhen i Deres Selskab! Dette var jo engang næsten bestemt imellem os; og skulde denne Plan endnu kunne passe sig, da lad mig det vide, og De vil stedse finde en meget føjelig Reisecompagnon i Deres oprigtig hengivne Ven og Landsmand
F: Sigfred Vogt.
Alle de behagelige Landsmænd og Landsmandinder, som i afvigte Vinter og Foraar have besøgt Neapel ere alle igjen efreiste herfra. Frue Kammerherreinde Cederfeldt med Datter og Søn tilligemed Fru Heinen og Hr. Jespersen afgik den 1ste dennes med Dampskibet Francesco Io. Lev vel!
