Back to W

Elisabeth Wedel-Heinen

Denne biografi er under udarbejdelse.

Wedel-Heinen var selskabsdame for prinsesse Charlotte Frederikke i Rom, i hvert fald i årene 1837-1838, og lærte i den forbindelse Thorvaldsen at kende. Ifølge hendes bevarede breve til Thorvaldsen har hun sat ham endog meget højt. Hvor omfattende hendes forbindelse med billedhuggeren egentlig var, er endnu uvist, men brevenes indhold kunne tyde på en flirt; her et uddrag af det første, dateret 7.8.1837 :

Maatte det nu staae i min Magt at overtale Dem, gode, rare Thorwaldsen at følge os derhen; med aaben Arme og Hierte vilde jeg modtage Dem, og i Deres Nærværelse dobbelt nyde alt det Smukke, som denne Stad og dens Omegn saa rigelig skal byde. De veed ikke hvilken Lykke De har foraarsaget mig med den Medaille der saa frappant gienkalder mig Deres venlige Ansigt. Jeg betragter den 10 Gange om Dagen, men Originalen vilde være mig langt, langt kiærere endnu. Betænk Dem nu ikke for længe gode Thorwaldsen, af Sommeren er kuns lidt tilbage meer, og Lidenskab immer gribes i Flugten!

Elisabeth blev i 1813 gift med juristen og den senere by- og herredsfoged Andreas Claus Wedel-Heinen (1791-1857) og boede med ham på Kærsgaard ved Middelfart frem til 1829, hvor de af økonomiske årsager måtte afhænde gården til staten.

Portræt

Portrættet øverst til højre er et udsnit af et et portræt i Det Kongelige Biblioteks billedsamling, udført af p.t. en ukendt kunstner.

Last updated 25.05.2018

Elisabeth Wedel-Heinen

Elisabeth Wedel-Heinen

Elisabeth Wedel-Heinen, f. Krogh 1794-1845 Danish Hofdame
To Thorvaldsen2 Doc.

To and from others1 Doc.
Mentioned in1 Doc.