Nyborg den 17 Martii 1837.
Med Bøn om Tilgivelse vover et Dansk Fruentimmer sig at nærme sig den store vidtberømte Kunstner Thorvalsen, som er Danmarks Stolthed, og en Dansk af Fødsel, dette giver mig Mod, vor Præst sendte mig i disse Dage Venskabeligst til en Opmuntring, den store Kunstners, Levnets Beskrivelse, deraf seer jeg De ej allene er, ved Kunsten en udmærket Mand, men ogsaa har selv Prøvet Verden, og er en Følende og ej Hovmodig, det beviiser beviiser adskillige Træk, Da De sist var i Dannemark jeg vover altsaa til en indle[d]nig min Levnets Beskrivelse skiøndt mindre interesant og mærkværdig – jeg er en Datter af sallig Justitzraad og Postmester Johne, som en ung og efter Rygtets om dømme Kiøn Pige Blev jeg kiendt med Oberste Schmids Søn, som var Lieut: ved Holstenske Landseneer Regemendt, jeg faldt Ham i Øine og Blev Forlovet med Ham, som var for mig Den Gang den største Lykke, og jeg ansaae mig ogsaa for miisundelses værdig, da han var saa Smuk, ja havde De kiendt Ham De havde sikkert taget Ham til en Model, men Ak det var ogsaa alt, for sildig fik jeg Øinene op da jeg rendt havde hengivet mig, indtog andre min Plas, jeg blev under Taare Moder til en Søn, Hans Mayestæt Kongen Lod ved Dom Schmid tvinge til Ægteskab, men jeg med Søn forblev hos mine Forældre, uden at af Frødre nogen Hjelp af Ham da jeg ej trængte i mine dyrebare Forældres Huus, men for 8te Aar siden døde de og jeg blev styrt med Søn i Armod jeg henvendte mig for første Gang til min Mand, men erholdt til Svar Han kunde intet yde mig men jeg kunde komme til Ham da skulde han deele med mig et Kamiisbrød hvær 5te Dag og en Krukke Vand, altsaa jeg forblev i Nyborg min Mand i Haderslev jeg har nu i 21 Aar sørget for vor Søn og det saare Kummerligt i 8te Aar, min Arv Bestod af 200rbd. Da mine Forældre havde havt en stor Famillie 8 Børn Døde, 3 Døttre efterlod de Dem min elste Søster 53 Aar en Krøbling har jeg ogsaa hun erholder 60r Aarlig, min Søn har jeg holdt ved Hans Kongelige Høihed min ædle Høie Velgiører prinds Christian Frederik Hjelp til Studeringerne, han har hidentil erholdt 15r Qvartaelet jeg 20r Aaret Huusleie Hjelp, men min Søns Hjelp er nu Ophørt ved min Søns Flid Da han som Theolog har taget sin Embeds Examen med bedste Caracteer, Han er nu 21 Aar, altsaa for Ung til at søge Embede, Hans store Flid har nu giort Ham paa en Maade ulykkelig Da Hans Kongelige Høihed har giort sig det til en Bestemmelse ej at yde Hjelp Længere end til erholdt Embeds Examen, men da Danmark vrimler af Studerende er det saare vanskeligt at faae i dette mellem Rum til de kan søge noget Embede noget Erværv, og min Søn er ej noget Chinie men Flittig var Han bleven udmærket, havde Hans Udsigter været Blidere, og minen Kaar ere saa Sørgelige Da jeg ej er Enke saa kan jeg intet erholde, og jeg har ej et væsen at erholde nogen som helst Hjelp, ingen Famillie min Fader stammede fra Tydsland, jeg staaer nun, og skal sørge for alt med minen Hænders Arbeide som ej Bestaaer af andet end nogen Strikning og en liden Skole af 4 Drænge som giver 3r. i alt om Maaneden, mine Øine er yderst Svage af Graad min Helbred ogsaa, jeg er for det daglige Brød udsadt for Graad, har maatte giort Giæld, som jeg med Qvald ej seer udveie at betaele jeg andraaber altsaa vor store Kundsner Thorvaldsen om en Hjelp, De er jo en Datter Søn af en Præst O maatte jeg nu være saa Lykkelig De af Moderkiærlighed for den Stand vilde yde mig noget til at fremme en God Præst min Søn har nu i sit 21 Aar, 6 Gange med Held og Livfuld betraaet Prækestolen, i denne Tiid Taeles der om den store Kundsner skal giøres udødelig i Dannemark, ved at der skal Opbygges, et Museum for hans store Mesterstykker, o hvilde, nu denne store Mand yde mig nogen Hjelp da vilde han evig blive tilbedet og troen i vore Hjerter – at Bønfalde i udlandet synes mig selv paafalden, men dog er det mig udmueligt at lade være efter denne for mig saa interesante Læsning jeg troer Gud har indgivet mig set, og er det tilfældet er det ej Forgiæves thi jeg har aldrig Bønfaldt den algode om Formue, men om Livets ophold, og det Daglige Brød, og derfor Troer jeg Han nu har viist mig denne Vej som jeg uden at Krænke De mig Dyrebare sallig Forældre, da det er mit og saa kiære Søns Livs ophold, der forleder mig til dette Skridt, at Bønfalde den store Thorvaldsen i Rom, om Hjelp for den Fysiske ulykkelig Frue Schm[i]d som yedmygst beder om tilgivelse og Bønhørelse
Anna Dorothée Schmid
født Johne
Den Mand som den Algode gav saa stort et Chinie eyer vist ogsaa et Æde[l]t Hjerte, der Tanken om en Comvére skal afgaae, for at afhende de sieldne Arbeider til at Fryde utalliges Øine, O, den som er saa Lykkelig, at være den, der paa den maade der kan giøre sig udødelig, vil viist ogsaa Hjelpsomst Fryde en ulykkelig Landsmandsindes Hjerte, 1819 saae jeg den Store Mand, uden at Drømme om at komme i den høieste Nød at anraabe om Hjelp, men nok jeg trøster mig med det ej er Forgiæves, jeg Føler en Trøst ved hvært Bogstav
– Amen