Kjøbenhavn, den 17de Marts.
I “Allgemeine Zeitung” læses et Brev fra Kjøbenhavn af 20de Februar, som iblandt Andet indeholder Følgende angaaende det paatænkte Museum for Thorvaldsens Værker: “For Museet er hidtil i selve Kjøbenhavn sammenbragt 26,000 Rbd., men denne Sum er langtfra ikke tilstrækkelig; thi Omkostningerne til et værdigt Tempel for Kunsten anslaaes idetmindste til 200,000 Rbd., og desuden vilde jo et Fond være nødvendigt til dets Vedligeholdelse. Flere unge Kunstnere have lovet at levere Arbeider, som skulle udloddes og Indtægten tilfalde Museet. Fra Provindserne kunne ikkun ringe Bidrag ventes, thi deels er Kunstsandsen der kun ringe, deels ligger Interessen fjernere, og Committeen maa derfor vistnok tænke paa andre Midler til at faae Pengene tilvejebragte, dersom ikke hele Planen skal gaae istaae, til uudslettelig Skam for Danmark. Man synes allerede at føle dette, og søger at bearbeide Publicum ved Pressen, navnligen at bekjæmpe den ægte philisteragtige Idee, at det ikke skulde passe sig for det gjældbetyngede Danmark at opføre et saa kostbart Museum, og at det vilde være hensigtsmæssigere at kjøbe et Privathuus (!). Committeen har i Begyndelsen af en ædel Nationalstolthed, som vi ingenlunde ville dadle, tilbageviist de herværende Fremmedes Bidrag; men vi troe tvertimod at maatte tilraade den at aabne en europæisk Subscription, dersom et værdigt Museum skal komme i Stand. Hele Europa bøier sig jo for Thorvaldsens Genius, hele Europa beundrer hans Kunstværker, der, som alle Skatte af denne Art, aldrig ville være en Nationaleiendom, men et Fælledsgods for hele Verden; hvorfor skulde man da ikke vente Bidrag fra hele Europa, eller hvorfor skulde Danmark skamme sig ved at modtage et sligt Hyldingsoffer? Det langt større og rigere Tydskland har jo dog fra alle Kanter modtaget Bidrag til Monumentet for dets Schiller.”