Zante d: 30 Juni 1836
Ædle Thorvaldsen!
Det er nok at see Dem, for at føle sig ophævet; hvor stolt maae altsaa den være, hvis Haand De med Venskab har trykket! Jeg har havt Leilighed til at kjende den høje Værd af Deres ædle Sindelag, og er derfor sikker at den lille fordanskede Græker ikke ganske kan være glemt af den store Thorvaldsen. –
Et ungt Menneske, som hjulpet af nogle Herrers Understøttelse, kommer til Rom for at blive Maler (dersom hans Aand vil svare til hans gode Villie) – bevæget af den store Agtelse, hvormed jeg stedse nævner Dem, har [han] bedet mig saa indstændig, at give ham et Brev for Dem, at jeg ikke har kunnet nægte ham det. – De er god og ædel, nægt ham ikke Deres Raad. Synet af Deres herlige Værker vil vække hans Aand, og gjøre de det ikke, saa har han ingen. – Han er fattig, og dersom han ikke vil lade gaae ubenyttet forbi den Tid hans Medborgeres Godhed skjænker ham, kan han aabne sig en ærefuld Bane for at leve. Deres Raad, dersom han kan fatte dens hele Kraft, kan være ham til uendelig Gavn, jeg beder Dem, ædle Ven, at være ham behjelpelig dermed. Det er mig uendelig kjært ved denne Leilighed at gjenkalde mit Navn i Deres Minde, og jeg vilde være ret glad, om jeg kunde have den Forsikkring, at det ikke er ganske ligegyldigt for Dem. Dersom jeg kan være Dem til nogen Tieneste i disse Egne, har De kun at befale; nu da det græske Land nyder en hvis Frihed, er det mig kjært, at nære det Haab, at jeg kan maaskee een Dag have den Lykke at gjæste Nutidens Phidias i mit Huus, hvor lykkelig vilde jeg være dersom ved Deres Side jeg kunde besøge de Egne, hvor hans Aand har virket. – Kom, ædle Thorvaldsen til os, med Dampskibene er det nu saa let, og lad Grækenlandet see den høje Aand, som med Ørnens Kraft har naaet den Højde, hvortil kun den græske Aand har hævet sig. –
Lev stedse vel, og modtag med Deres sædvanlige Godhed Forsikkringen om den høje Agtelse og uophørlige Hengivenhed, som indtil Døden for Dem vil opbevare
Deres
forbundne Ven
N.C. Lunzi.