Høyvelbaarne Herr Etatsraad
Thorwaldsen
Endskiøndt Deres Høyvelbaarenhed stedse har yttret at De som en frie og uafhængig Mand, – ligesom og med Hensyn til Deres Grundsættninger, aldeles hæver Dem over enhver Dom af Publikum; og at den offentlige Meening stedse var Dem aldeles ligegyldig, – saa har det dog viist sig at den herskende Meening, ifølge hvilken Deres Høyvelbaarenhed skulle have søgt at overtale Deres Datter til at indgaae en Forbindelse med mig, ikke var Dem ligegyldig, men at det meget mere var Dem høyst Magtpaaliggende at søge denne Meening hævet og giendreven, som jeg paa Grund af Sagens – Forholdet og Forbindelsernes virkelige Gang og Sammenhæng, maae fuldkommen billige og deri være aldeles eenig med Dem.
Men ligesaa kiært og smiggrende som det maatte være mig til en hvis Tiid gientagende – og gientagende at modtage Deres Høyvelbaarenheds uddeelte Forsikkringer at Forbindelsen med Deres Datter i alle Henseender var overensstemmende med Deres Ønsker, og at De intet havde tilovers at ønske, end at see denne Forbindelse jo før jo hellere iværksat og udført, – saa høyst smertefuld og paafaldende har det været mig seenere og i længere Tiid tydeligen at erkiende, og selv næsten at være overbevist om, at Deres Høyvelbaarenhed snarere ønsker denne Forbindelse hævet – end fuldført i det De gientagende og iblant flere Bebreidelser forekaster mig at have berøvet Dem Deres Tilfredshed og den Rolighed som De kunde være trængende til paa Deres gamle Dage.
Dette foranlediger mig at troe at Deres Høyvelbaarenhed for Tiiden betragter Sagen saaledes som om Deres Datter har handlet imod Deres Villie ved at indgaae denne Forbindelse. – Herr Etatsraaden ville derfor meget forbinde mig hvis De ville have den Godhed Aaben – frimodig – og uden mindste Tilbageholdenhed – at erklære og sige mig Deres Meening over hvad De i eet og alt har imod mig, hvori jeg har handlet forskiellig og stridende imod Deres Forventning, og hvad De ønsker af mig etc. etc. for at jeg kan komme ud af det Mørke jeg synes at staae i til Dem, og som er mig ligesaa uforklarlig som utaalelig, – thi ikkun ønsker jeg at give Anledning til at Deres Høyvelbaarenheds Datter skal blive anseet for, – miskiendt, – eller bedømt, som af mig forledet, til at handle imod sin Faders Villie eller Ønske, – og dels ønsker jeg mig betrygget for alle videre Bebreidelser og Krænkelser – derfor gientager og beder jeg at erklære Dem uden Tilbageholdenhed
ærbødigst
F. Paulsen!
P:S: Dette er ikke skreven i nogen ond Lune, ei heller for at foraarsage Deres Høyvelbaarenhed Ubehageligheder, men allene for at komme til Kundskab om hvad De har imod mig, og for at faae Vished om, og at erfare, om denne Forbindelse endnu for Tiiden som i Førstningen er overensstemmende med Deres Høyvelbaarenheds Ønske eller ei.
| Vicenza den 24d October 1832 | F. Paulsen! |