Kiøbenhavn d. 29 Decbr 1832.
Hr Etatsraad Thorvaldsen! Med særdeles Glæde har jeg af Deres Svarskrivelse til Slotsbygnings Commissionen erfaret at det er Deres fulde Hensigt til Foraaret at foretage Rejsen til Kiøbenhavn.Jeg giør de varmeste Ønsker for at intet skal hindre Udførelsen af en Rejse som vi ville see imøde med glad Forventning, og som vil tiene til nye Opmuntring for de skiønne Kunster og Deres Venner i Fædrenelandet. – Hs. Majestæt Kongen ønsker ligesaameget som jeg at alt skal indrettes saaledes at Deres Ophold her ret kan være Dem behageligt, og naar jeg forud erfarer Tidspunktet De agter at gjeste os skal vist alt og navnlig Deres Bolig paa Charlottenborg med dertil hørende Attelier være i Beredskab til Deres Modtagelse.
Personligen ønsker jeg intet meere end at bidrage til Deres Tilfredshed hos os.
Lige vigtigt ville det være at vide nøjagtigen naar de af Deres Haand færdige Arbejder kunne modtages i den italienske Havn som De maatte angive. Jo flere Arbejder der kunde indsendes jo ønskeligere, og deriblandt synes mig om mueligt hele Frisen, Alexanders Triumf, for at den heelt kunde opstilles i Slottet.
Hvad mit personlige Ønske angaaer at see min Gemalindes Portrait Statue færdig og hidsendt ved samme Lejlighed da er jeg forvisset om at De vil søge at udrette hvad mueligt er for dette Ønskes Opfyldelse.
Jeg seer med Længsel Deres nærmere Yttring i saa Henseende imøde og nævner mig, med særdeles Højagtelse, H. Etatsraad Thorvaldsen, Deres
Min Kone lader Dem meget hilse og glæder sig til at see Dem her. |
forbundne og velvilligste Christian Frederik |