Rom den 7 September 1805
Ven!
Du faaer kun nogle faae Ord i Dag blodt for at lade Dig vide jeg endnu er vel, paa det ner at jeg een Natt mig uafvidende har saavet med nogle aabne Vinduer som har tiltrukket mig en slem Hoste, lidt stiv Hals, og lidt und i nogle lemmer, dette er dog nu nesten alt forbi igjen, ligeledes er Sengiora Anna Maria igjen i Høyeste Velgaaende, Hun er formodenlig som alle andre kun lidet fornøget med mig da jeg saa sielden kommer til Hinde, jeg er et underligt Menneske, men jeg kan ej endre mig, maaske den mig af et Fruentimmer spilte streg, som dog vel er fordeelagtig for mig, har giordt at jeg har kun meget lidet tilovers for Kiønnet, Din Hund er i lige maade saare vel, men plagtes af en saan hoben Lopper hvorforre jeg har korert den i gaaer, med alt det et Utaknemmeligt Best. hun stiæler som en Ravn, iForgaaer aftes medens jeg vil tende min Lampe stiæler hun min Fritade som De havde brungen mig til Aftens Mad. Ej skrev jeg dig til om Skiøttes Brev eller Din og Din Faders Mening, eller Fornøgelse ved Tingen for at hente Din Tak, imellem sande Venner hører alt Tak op, at gjøre samme Skjel igien er vor maner at Takke, og jeg er fuldkommen Overbevist om Du gjorte det samme for mig i et lignende Tilfælde[.] i Dag skal begge Brevene blive afsænte til Fædrene Landet, jeg haaber Du i Da har paa mine Vegne Gratuleert Hindes Naade Baronesse Schubart. I Dit Vergsted staaer alting Vel, nu min Gode Alberto venter jeg med Længsel neste Post vor det belaavede lange Brev fra Dig skal komme jeg havde ventet et i gaaer men Prosit di Malseit der kom ingen, lev nu saa vel hilds alle paa Monte Nero fra Din
hengivne Ven
C F Stanley
P.S. Bartolin er kommet fra Napel og Ønsker at see og Tale Dig forinden han rejser fra Rom, hvilket han meener vil skee om 14 Dage eller høyst 3 Uger – Nu har jeg fattige Peer Erigsen, udlaant til andre fattige dittoer 37 Piastre men det bliver mellem os. Da Du formodenlig afrejser fra Monte Nero forinden Neste Post saa vil jeg ej tilskrive Dig meere forinden jeg faaer Brev – Vale –
Perukino
med egen pote
Jeg troer ej at have skreven dig det store Nydt som er skeet her siden din afrejse, tvende Personer er i et Hore Huus paa den Spanske Plads bleven intagen med Magt, og Berøvet vad de havde hos dem derpaa udjaget, herover besverer disse sig hos den Spanske Menister, hvilken sænder Bud til Guvernementet om at aretere og straffe de tvende Damer med deres hielpere, men Guvernementet gav det i mine Tanker meget rigtige og brave Svar, at de ej vilde Aretere 2de men naaer han vilde Ophæve disses frihed med at beboe hans Tiretorium, saa vilde de renske det heele Gebet, Svaret var fra Menisterens side, ja, og i den Første Nadt bortog man af Damer paa den Spanske Plads og dens Omegne 150. hvormange man siden har giort den Ære at forskaffe frie Værelser ved jeg ikke, for de Stakkels Pige Børn giør det mig nesten en smule Und, Dam siger han er bleven Enke Mand ved denne Lejlighed, men det hovet Gode bestaaer deri, at man ej har indskrænket sig til et Kiøn men medtaget en heel deel smukke Mands Personer, saasom Rufianer og andre medhielpere, af hvilke endeel, alt baglæng sidendes paa Esel haver maattet, maaske imod deres Vilje vist deres Nøgne Røgge for Puplikum, og da Fluerne ere meget slemme i denne tid saa havde enhvær en Geleider som imellem stunder afviftede disse ubehagelige Giester fra hine velmeriterte Herrers Bukkebene, hvorpaa enhver blev forsiunet med en Orden og tren for en deel Aaer i Pavelig tieneste til Schiøs men saasom Papa ingen skibe har, saa vandre disse nu i Companie med flere snart i dette Qvarter, snart i hint af Staden, for dog ogsaa til Lans at kunde stifte nogen nytte, med Damerne forholder det sig en lidt anderledens, man siger nemlig at alle Fremmede faar et Fridt Pas og Gelede over Grenserne[,] de Romerske derimod, lader man til Tidsfordriv more sig med lidt Haandarbejde, i et stord Offentligt Huus, mig ubekjend vor det er, angaaendes Damerne vores Gjenboere, da vare de nok ikke meget for at intrede i denne Velmente Anstald man har saa smodt[?] fløttet paa Dem, saa vi have ikke meere den morskab at kunde see Signiore Rossa Gicomferende med Capelli de Frena. – ma Basta dette Brev eller miskmask blev med alt dette meer en jeg havde ventet, naar man først begynder at sludre med en Ven saa staaer pennen lige saa lidet stille for mig som Munden paa A: M:
Marocino ponso per fa Skarpe, nu var jeg hos Sengiore Anna Maria hvor jeg skrev dette ovenstaaende understrøgne, som Du vel neppe kan læse, derfor vil jeg søge at skrive det bedre endnu engang
Marochino ponso per far Skarpe, dette har hun bedet mig om [at] sige Dig Du vilde have den Godhed at kiøbe for Hinde i Livorno eller vor det faaes der omkring, glem nu endelig ej dette paa det jeg ej skal blive indlemmet med i Dine Forbrydelser, hun er ellers, hvortil [hun] vel ogsaa kan have en smule Aaersag, ej saa ganske fornøget med at Du ej Svarte Hinde paa Hindes sidste Brev, Hun har beet mig melde Dig at hun er frisk hvilket sidste jeg alt har giord, som jeg ogsaa sagde Hinde Da jeg bran Hinde dette Brev for at Skrive paa denne side til Dig, men hvilket hun paa ingen maade hvilde, af oven andførte Aarsag, imidlertid Hildser Hun Dig samt alle her i Huset paa det Venskabeligste haabendes at faa Dem at see efter Løfte den 17 eler 18tende NB denne Maaned i Rom, ancora lev Vel og dermed Stop min Mand ––––
Ennu har din Sven
ej faaet fat paa Jupiter
Hovedet, i Dag er Madam
Schubart og udslaget, paa Mandag
begyndes paa Madam Humbolt[,]
Venus er nu ganske afraspet og
noget af Hovedet paa Bachus[,]
snart Venter disse paa Din
Poliser[i]ng