Det glæder mig meget at kunde melde Dem, min kiære Thorvaldsen, at Deres Venus er endelig lykkelig ankommen og landed, men efter at være udsat for den største Fare; hun havde en lang Reise og da man vilde tage hende ud af Skibet, for at bringe hende i Land, styrtede hun ned i Skibet, da Touget gik i stykker; heldigvis faldt hun blødt, da Skibet var ladet med Hvede, og Ceres reddede denne Gang Venus.
Man havde begaaet den Feil at addressere Venus til Herr Baring Wahl og dennes Ganymede til Herr Labouchère ; men herpaa blev retted paa Toldboden, da ieg var tilstæde.
Lord Gower længes meget efter hans Ganymede, og ieg haaber De sender ham den med første Leilighed og hvorom han har bedet, men intet Svar modtaget.
For mit Basrelief, kiære Thorvaldsen, er ieg Dem overmaade taknemlig; endnu have ei Torlonia’s tressert for Beløbet, som ieg derfor bliver Dem skyldig – hav den Godhed og hæv hos Torlonia, hvad ieg er Dem skyldig derfor, og beed disse Herrer at tressere derfor paa England, paa den Maade som ieg har opgivet i mit Brev til dem, inden ieg forloed Rom. – Da den Londonske Aarstiid nu er forbie og Labouchère er taget paa Landet, saa vil han ei udpakke Deres Venus, førend han kommer til Byen; ieg faaer hende altsaa ikke at see. Jeg lader Basreliefet blive hos Labouchère, saa Folk vil kunne faa det og Venus at see paa samme Tiid. – I Morgen reiser ieg til Trondhiem, hvor ieg forbliver Sommeren, og vil i September Maaned samles med Baillie for om muelig at være neste Vinter i Rome – at ieg længes efter at see Dem, behøver jeg ikke at sige. – Baillie hilser Dem mange Gange og deeltager med mig i de venligste Ønsker til Dem og haaber, at vi samlede snart skal mødes igien.
Evig Deres Dem hengivne
Jørgen Knudtzon
[London] 16de Juny 1829