[p. 33]
[…] Af de Ældre, hvor Thorvaldsen da er den mærkeligste, seer man af og til Lidt, som giør En godt. Thorvaldsens ungdommelige Phantasie slaaer En. […]
[p. 37-38]
[…] Thorvaldsen har da atter bestemt at reise hiem og det med Fregatten, som henter hans Sager. Jeg vilde ønske at det var Alvor, at den Sag kunde komme til Ende, hvis Vigtighed man her ved at see hans ubetalelige Skatte, først ret maa indsee. Af hans Malerier ere en heel Deel fortrinlige og overmaade vigtige at see for de unge Kunstnere, da han af mange nulevende Mænd har smukke Arbeider; hiemme kiender man jo ikke det Mindste til de nyere Kunstnere og naar Staten vilde sørge for at faae de bedste Folks Arbeider i Eie, saa kunde den spare mangt et Stipendium for mangen en Fyr, der blot reiser for at see Gallerier. Jeg er overbeviist om, at dersom de gode danske Mænd havde Idee om hvad Thorvaldsens Gave har at betyde, vilde de ikke saa smaaligt tage i Betænkning at opoffre den Smule Ribbeenssteg eller hvad det ellers er der trykker dem, for den ædle Nydelse at have bidraget til Fædrelandets Fryd og Gavn. Selv den materielle Værdie, som Thorvaldsens Sager have, er større end den Sum der tales om. Hvad den Mand endnu giør for deilige Ting! i Choleratiden har han giort en ung dandsende Pige, som vidner om hans ungdommelige Fyrighed og nu siden har han giort flere Basreliefer, hvoriblandt det han nu har under Hænder er meget skiønt: Adam og Eva sidde omslyngede, den lille Abel sidder paa Adams Knæ og Kain vil rive et Æble fra ham. Denne betydningsfulde Simpelhed! Hans Studier er ikke mere saa levende, der er ingen Arbeidere og er der nogen, da rene Haandværkere som fordærve mangen en aandfuld Skitse. Det er mig ubegribeligt, at ikke hans Forfængelighed giør, at han lader sine Ting bedre udføre, man siger, at det er de kiære Penge der komme i Betragtning. Han har ellers nylig kiøbt en ret smuk gammel Copie efter Titians saa dumt kaldte Gratier i Borgheses Galleri. – [...]
