Notabene,
af en fransk Lector.
–––––––––––
I en Kreds hvor danske, Øboere, Nørre-Sønderjyder og Holstenere, som hengivne Undersaatter af den samme Konge, gjensidigen, holdt sig for Landsmænd, var Talen om vor Litteraturs fortrinligste Producter, og en Holstensk Embedsmand fremhævede “Die Hallig”, af J. C. Biernatzki….. Die Hallig! Hvad er det for noget? Biernatzki! hvad er det for en Polak? spurgte Øboerne; og samme Spørgsmaal gjentages maaskee nu af mangen en “Dagens” uskyldige Læser.
Vil da hertillands ingen offentlig Talsmand svare? Vil ingen dansk Recensent hylde Aand og Talent ved Eiderns Bred – ved Dannevirkes Vold!?
Betvivles kan det, eftersom forlæggeren af J. C. Biernatzkis Skrifter ingenlunde har forsømt, at forsyne Kiøbenhavns Boghandlere med “Wanderungen auf dem Gebiete der Theologie im Modekleide der Novelle”. Men ikke en eneste Kjøbenhavner, hedder det i tre store Boglader, holdt det for Uleiligheden eller Daleren værd, at opskjære de indholsrige Blade, som desaarsag bleve tilbagesendte. Dog kan eller kunde man paa Omslaget af “Die Hallig”, under Faldbydelsen af Forfatterens foregaaende Novelle, gratis have læst:
“Wir verweisen auf die in der neuesten Zeit in fast allen kritischen Blättern über dies Buch erschienenen Recensionen, die alle einstimmig dahin urtheilen, daß der Herr Verfasser mit Geist und Gewandheit eine neue Bahn betreten, und zuerst in Deutschland mir Glück die Aufgabe gelöst hat, theologischen Abhandlungen eine angenehme Form zu geben, so daß dies Werkchen den Theologen, wie auch den gewöhnlichen Romanleser ansprechen wird.”
Ja, der har vi det! mener man maaskee: “in Deutschland eine neue Bahn betreten”; altsaa er Manden jo en Tydsker? – Jo vist, saa sandt som en tydsk Professor har Ret til at erklære Thorvaldsen for sin Landsmand. J. C. Biernatzki demiteret fra Kiels Universitet, blev snart til Sjælehyrde paa en Hallig: paa en ved Naturens Omvæltninger frareven Strimmel af Sønderjylland, som Anno 1824 atter faldt i Havets Vold. Nu er samme, saavel i Staten som i Kirken nationaliserede Embedsmand, Sognepræst i Friederichstadt ved Eidern.
I Sandhed, forinden man i Hovedstaden forundrer sig over, at Hertugdømme[r]ne ikke have en Tønde Guld ved Haanden til vor Thorvaldsens Museum, kunde vel Danmark offre Biernatzkis Aandsproducter et Gran Opmærksomhed!
Sands og Interesse for gode Bøger er, og ikke blot i Menigmand, langt lettere at vække, end Enthousiasme for Billedhuggerkunstens Mesterværke.
Disse Anmærkninger anbefales til nærmere Overveielse, af, faute de mieux, en fransk Lector.