Slesvig, den 22de September.
Den 20de denne Maaned havde vi den Fornøielse at see den store Kunstner Thorwaldsen og hans Reisefælle, Historie- og Landskabsmaleren Lund, hos os. De kunde kun skjænke os een Dag, men som vil blive os uforglemmelig. Om Morgenen besaae de Altertavlen i Domkirken. Thorwaldsen betragtede Altertavlen længe, og værdigede den sin særdeles Opmærksomhed. Ogsaa blev en Gruppe af Figurer udtagen af Fagene og nærved betragtet. Det overgik hans Forventning, og han var glad ved at finde et saa mærkværdigt Kunstværk i sit Fædreland.
En saadan Kunstners Dom maae mere og mere vække alle Kunstvenners Deeltagelse og Opmærksomhed for dette Værk, og paa nye oplive det forhen yttrede Ønke, at samme ved en troe Tegning maatte bekiendtgiøres for Verden. – Derpaa besøgte begge Kunstnerne nogle skiønne Punkter i Slesvigs Omegn, siden Døvstumme Instituttet, og toge derpaa Mekanikus Jürgensens Kobberstiksamling i Øiesyn. I et glad, i Anledning af Kunstnernes Nærværelse foranstaltet Middagsselskab udbragte Hr. Kammerherre, Overdirektør og Amtmand Schack-Staffeldt, under de Tilstedeværendes stille, hiertelige Bifald, i det han rakte Thorwaldsen et Guldbæger med Rhinskviin, følgende Toast:
“Mine Herrer! Phidias Thorwaldsen bringer jeg reen Viin i purt Guld! Thi Viin er det høiere Liv, og Guld er Varigheden. Mine Herrer! Grækenland er iblandt os, nyefødt i Island.”
Ogsaa den fortienstfulde Kunstner Lunds Talenter, som allerede har opfyldt saa skiønne Forhaabninger og vakt endnu skiønnere, bleve hyldede ved en Toast, som hentydede paa, at vi havde Malerkunsten som Billedhuggerkunstens Ledsagerinde iblandt os. Den følgende Dag ledsagede adskillige Kunstnere, gjennemtrængte af Beundring og Kierlighed, de beskedne Kunstnere til Flensburg, hvorfra de d. 21de fortsatte deres Reise til Augustenborg. Os ville de stedse blive i taknemmelig, glædelig Erindring.