No 1 –
Et Meteor fremstod paa Nysoes Himmel;
dets hulde Lys blev søgt af Egnens Vrimmel;
Tilfredsheds milde Straaler fra den Planet gik ud,
de lyste med en Solglands, som var de sendt fra Gud,
Favre Ord saa ofte har os moret,
i deres Sted vi nævne Meteoret:
Thorvaldsen!
#
Ja ædle Thorvald, tak for det vi skylde
Din høie Konst; dog tillad at vi hylde
de Straaler som fra Hiertet i renest Glands udgik
som svæver om Din Pande, som lyser i Dit Blik;
Dets Konstner Iid vel Konstner=Sandsen fatter,
men Hver med Følelse og Hierte skatter
Thorvaldsen!
#
Men og Din Konst her efterlod et Minde,
som Børnebørn skal uskatteerlig finde paa Stamperborgen Som et Clenod paa Nysøe. – Naar vi er under Muld
vil Gipset Du berørte, dem vorde luttret Guld.
Din høie Aannd [sic] vil Borgen huldt omsvæve –
Den Scene vorde fiern – end længe leve
Thorvaldsen!
[tilføjet med en anden hånd:]
af Kommandeur Wulff. 20/6 39.
[på et andet stykke papir vedhæftet sangarket med Christine Stampes hånd:]
J anledning af Denne Sang sagde Thorv: hvergang den blev sungen og reciteret saa det stod: Vil Gibset du berørte dem vorde o s v[.] Fy for fanden; det er dog gruelig upoetisk at sige Gips; ja hvad skal jeg sige, sagde Wulf a : Marmoret, det skal nok komme
Og senere fik jeg Alter tavlen, Geburtsdagstykket o s v ikke at tale om Statyen