Sorgenfri, 30. august 1812.
Hr. Stadsbygmester Malling! Allerede længe har jeg ønsket at kunne melde Dem Deres Ønskes Opfyldelse, nemlig at Deres Rejsetilladelse var udvidet endnu paa eet Aar, men først nu er dette Tilfældet. Efter at have henvendt mig til Directionen for Fonden ad usus publicos for af denne at erfare, hvem der havde foranlediget Deres Rejse, hvilken Authoritet jeg fandt nærmest til at søge den forlænget. Efter omsider at have modtaget et utilfredsstillende Svar paa dette Spørgsmaal, valgte jeg selv at indstille en Sag, som interresserte mig saa meget for Deres og for Kunstens Skyld, til kongelig Resolution; denne er falden under 17. August saaledes lydende:
“Vi ville allernaadigst have Stadsbygmester Malling forundt eet Aars forlænget Rejse-Tilladelse, saaledes at han maae være fraværende indtil l. Januari 1814, hvorom Eders Kierlighed bemyndiges til at meddele Vort Danske Cancellie det Fornødne med Hensyn til hans Stilling som Stadsbygmester, samt at brevvexle med Vor Direction for Fonden ad usus publicos angaaende fremdeles Udbetaling endnu for eet Aar af det ham bevilgede Rejse-Stipendium.” Jeg indlod mig strax i den anbefalede Brevvexling og havde ønsket at see den fuldendt, førend jeg meddeelte Dem Resultatet af min Bestræbelse for Dem, men det varer mig for længe, og da Hoved-Sagen er afgiort, saa vil jeg ikke tøve længere med at tilskrive Dem en Tidende, som vil være Dem behagelig. Deres Fader og Etatsraad Hansen, som ere meget glade paa Deres Vegne, meddeelte jeg Resolutionen strax efter Modtagelsen, og fra een af dem vil De venteligen være underrettet derom, ligesom jeg ogsaa veed, at den sidstnævnte allerede tilforn havde fortrøstet Dem paa Deres Ønskes ufejlbarlige Opfyldelse, som Hs. Majestæt allerede for rum Tid siden mundtligen havde funden sig villig til.
Saa nyd da nu Italien med alle dens mageløse Kunst-Skiønheder. Deres Flid, vejledet af Deres dannede Smag og gode Kundskaber, berede Dem en riig Høst, og De bringe dens Frugter hiem til Fædrenelandet, og De anvende dem her til sand Gavn og til Ære for Dem selv, see dette, min kiere Malling, er, hvad jeg ønsker oprigtigen, og aldrig har min Forhaabning været mere grundet. De føler Deres høje Bestemmelse at gaae frem i Hansens Fodspor og eengang at erstatte hans Tab; maatte dette fuldkommen lykkes Dem. Deres Ophold i Italien, som De anvender til at maale og copiere Antiquen, uden at forsømme at nære Deres Talent ved gavnlig Composition, kan ikke være andet end frugtbringende for Dem, og i Thorvaldsen har De funden en Ven, der kan lede Dem med Raad og Daad paa Kunstens Baner i de skiønne Kunsters sande Hiem.
Deres Brev har sadt mig istand til at indlede Sagen, hans Rejse angaaende, saaledes at Slots Commissionen nu ved kongelig Resolution er bemyndiget til at brevvexle med Thorvaldsen om alt, hvad der er fornødent i saa Henseende, og har jeg det visse Haab at see ham tilligemed Dem tilbage i Fædrenelandet 1814. At jeg inderligen glæder mig til denne for Kunsten i vort Fædreneland heldige Periode, vil De ikke omtvivle, som kiender Thorvaldsens Værd og veed, hvormeget jeg skiønner paa, hvad han vil kunde virke for Kunsterne og for Academiet hos os. Til den Tid haaber jeg ogsaa den nye Organisation fuldendt.
Maleren Eckersberg har hiemsendt mesterlige Malerier; jeg skriver om ham til Thorvaldsen.
For denne Gang lev vel, min kiere Malling, jeg ønsker snart at høre fra Dem.
Velvilligst
Christian Frederik.