Rom, 21.maj 1808.
...Jeg beklager Dem meget at dirigere Academiets Sager i vore Tiider, kan let forestille mig, at de mødende Ubehageligheder ere mange ved enhver Begivenhed, Behagelighederne ikkun faa, medens Tiiden ligge Hindringer for Konstens Fremgang. Hvad mig angaar, smigrer jeg mig alleneste af kiære Hr. Justitsraadens Bevaagenhed og vil altiid ansee det som en Uskønsomhed at igien erindre om Deres Løfte; at De kiære Hr. Justisraad, i Deres siste venskabelige Brev bebreider mig, at ieg ikke vil copiere Mæstere, fortiener ieg ikke. Den Gang ieg mældte Dem, at ieg copierede Dominichin i St. Gregorio, fraraadede [De] mig at copiere fresko Malerier. I de private Palatzer, hvor Olie Malerier haves, er dette ikke tilladt uden med Vanskelighed i Borghese; som man idelig frygter at skal bortbringes, og at forvieses mit i Arbeidet, det har ieg en Gang erfaret. I Luccans Galleri er det alleneste tilladt at tegne; i denne Tiid er samme lukket, det hedder, at det bor[t]føres. De vil saaledes erfare af alt, at Konstens Sæde, det kiære Rom, er ikke det, den har været. Jeg indseer vel, at man i vores Nutiid ikke bøer haabe meget, men ieg synes dog, at dersom Academiet finder, at ieg giør Fremgang, det da kunde opmuntre mig med: at ieg forblev i Italien saalænge mulig, og i saa Fald lade mig viide, hvorlænge ieg forundes dets Stipendium. Eftersom at mit sendte Maleri har lidt saa meget ved Indpakningen, saa er dets Ufuldkommenheder altsaa blevne forøgede, og ieg har følgelig giort Fruen Deres kiære Kone liden eller ingen Fornøyelse med at tilegne hende samme, og maae følgelig være tilfreds med, at min beste Mening hermed ikke bliver miskiændt.
Dersom det vil lykkes mig at faae Tilladelse til at copiere de Mæstere, som De anbefaler mig for Metode og Pensel, skal ieg vist ikke forsømme det. Men vis, at ieg skulde blive med at sende Academiet noget af mit Arbeide, til ieg selv var tilfreds dermed, vilde det vanskeligen skee. Canova forførte mig til at male Amor koldere end ieg første Gang havde malt den. Det er Thordvaldsens Skyld, at ieg skikkede Academiet ovennævnte, og at Thordvaldsen jo har den beste Mening med mig, der om bøer ieg aldrig tvile; at han skulde sige mig nogen Roes, som han ikke meente, det er lige saa umulig, som om De kiære Hr. Justitsraad vilde giøre mig opmærksom paa mit Arbeidets Ufuldkommenheder for at giøre mig mismodig. Jeg er altiid overbeviist om Deres venskabeligste Hensigter med mig, at De nu som altiid sørger for mit Vel.
Jeg vilde saa gierne giengiælde med nogle Efterretninger fra det kiære Rom for de mange Haande Nyheder og Efterretninger, De har været saa god at meddeele mig fra Fædrenelandet.
Efter som at det romerske skal forenes med Neapel, anseer man det for en Vinding for Rom, at Kongen (Joseph) skal residere her.
Foraaret har i Aar ikke været behagelig, men meget frugtbar tegner alt. Fra Konstens Side fortiener at anmærkes: Canova, som skal giøre Napoleons Statye til Hæst colossalsk (for Kongen af Neapel) haver modelleret Hæsten. Bevægelsen er den samme, som den man seer paa Campitoglio (Marcus Aurelius). Den er fuld af Liv, den løber, men det er ingen Paradeur; det er en af de smaa arabiske Snelløbere; er det Canovas Mening at caracterisere Keiseren som Husar, da opnaar han rigtig sit Øyemed. Thorvaldsen har den senere Tiid modelleret en colossalsk Figur (for egen Regning) forestillende en Marts; han vil der til modellere en Venus, og lykkes ham den siste lige saa got som den første, vil denne Gruppe blive et Mæster Værk til Ære for vor Tiids Billedhuggerkonst. De meener moske, at ieg med Venskabs øye bedømmer hans Arbeide; men det, at man ved saa mange Academier giør ham til Medlem, vidner, at flere dømmer som ieg…