Idet jeg finder det nødvendigt, at meddele Forsamlingen en Skrivelse, som jeg har fundet mig foranlediget til at oversende Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Musæum, tillader jeg mig i Korthed at meddele Resultaterne af de af Kommissionen hidtil holdte Møder.
Efter at der i de 2de første Møder var taget Bestemmelse med Hensyn til Hovedgangen af Arbeidet samt Paabegyndelsen af Nedbrydningen og Jordens Udgravning saa og Materialiernes Anskaffelse med mere, fremlagde Hr. Bygningsinspekteur Bindesbøll i det tredie Møde de approberede Tegninger og de med samme fulgte Beregninger, og paatoge Hr. Grosserer Lund og jeg os ifølge Opfordring, at gjennemgaae Beregningerne og udtale vor Mening om samme. I samme Møde overdroges det Bygningsinspekteuren at slutte Akkord om Jordudgravningen, som strax kunde paabegyndes. Da Hr. Lund og jeg fandt de ommeldte Beregninger saa summariske, at vi ikke kunde afgive nogen Mening om samme, tilskrev vi Kommissionen et Par Dage efter sidstnævnte Møde, om at et Møde maatte blive afholdt, i hvilket vi gave Anførte tilkjende. Bygningsinspekteuren paatog sig i dette Møde at tilvejebringe specificerede Beregninger over Mur- og Tømmerarbeidet, hvilke for det Første attraaedes.
Under 25de Januar tilskrev Hr. Lund og jeg Kommissionen, at, da Udgravningen til Kjælderen nu var saaledes fremmet, at en videre Udgravning til Pilotagen og derefter selve Pilotagen kunde paabegyndes, saa var det ønskeligt, snarest muligt at faae de af Bygningsinpekteuren belovede specificerede Overslag. Den 30te Januar afholdtes et Møde, i hvilket Inspekteuren fremlagde en Deel detaillerede Tegninger, ifølge hvilke han havde foretaget nogle Forandringer dels med Hensyn til at Arkaden imod Slottet var bortbrudt, dels til at en for Opstillingen af Arbeiderne formeentlig nødvendig Forandring af Skillerummene i den Deel op imod Slotskirken, samt endelig nogen Moderation i den udvendige Forsiring var paatænkt, imod hvilke Kommissionen ikke fandt sig foranlediget at gjøre nogen Indvending. Da derefter de specificerede Beregninger kom paa Tale, formeente Inspekteuren, at det maatte overlades ham, i Forening med vedkommende Mur- og Tømmermestre paa bedste og billigste Maade at faae Arbeidet udført. Men da hverken de fra Magistraten eller de her fra Forsamlingen Delegerede vilde indlade sig herpaa, oplæste Formanden, Hr. Conferentsraad Collin, en Skrivelse fra Hr. Capitain Schaper, hvori han gjør det bekjendte smukke Tilbud, at ville lade Murerarbeidet udføre uden noget Honorar for sig; men da dette Tilbud var betinget, kunde imidlertid de sidstberørte Delegerede aldeles ikke gaae ind herpaa. Og lovede da Bygningsinspekteuren, snarest muligt at tilvejebringe forberørte specificerede Beregninger. I det derefter fulgte Møde den 10de Februar fremlagde Inspekteuren specificerede Beregninger over Murerarbeidet med flere Bilag, som overdroges Hr. Lund og mig at gjennemgaae, og modtoge vi senere ligedan Beregning over Tømmerarbeidet. Under 18de Februar gave vi i en Skrivelse til Kommissionen vor Formeening om bemeldte Beregninger tilkjende, og vil Beregningerne tjene til normale Akkorder og Veiledning for Arbeidets Gang i disse 3 Fag. Anden Dag efter, den 20de Februar, tilskrev jeg Kommissionen saaledes:
Idet jeg har gjennemgaaet de specificerede Beregninger over Mur- og Tømmerarbeidet til det Thorvaldsenske Musæm, har jeg havt Leilighed til ved Tegningerne at gjøre efterfølgende Bemærkninger, og da disse, forsaavidt de erkjendes rigtige, ville have Indflydelse paa Bekostningen, har jeg troet det rettest strax at fremkomme dermed, især da man ved de ommeldte Beregninger her vilde opnaae en mere bestemt Oversigt over Udgifterne, end ved de summariske Beregninger kunde haves.
Den Modstand, man giver en Hvælving maa saavidt muligt være ens til de forskjellige Sider eller Punkter, mod hvilke Hvælvingens Spændekraft virker, da den svageste Deel, ved at vige det mindste, let bringer hele Trykket over paa sig; dette kan jeg ikke erkjende for Hvælvingen over Forhallen, da jeg ikke kan antage, at Murene mod Gaardsiden yde den Modstand som Frontmuren. Vel har Frontmuren kun 6½ Stens Murtykkelse i sine Piller, Muren imellem Hallen og Corridoren 4½ Sten og Muren imellem sidstnævnte og Gaarden 4 Sten, altsaa de 2 Mure imod Gaardsiden tilsammentagne 8½ Stens Murtykkelse, alt ifølge den specificerede Beregning; men Gaardmuren skal ene modstaae Spændingen af Hvælvingerne over Corridoren i begge Etager, og vil efter min Formeening ogsaa Taget virke nedadstræbende paa Gaardmuren, hvilket endog let efter Tagets Bygning vil kunne forøges ved at Gaardmuren som nyopført er udsat for at sætte sig om endog ubetydeligt, hvilket Mellemmuren – som bestaaende – ikke er underkastet. Med Hensyn til Anførte bør vel neppe regnes paa Gaardmurens Hjælp til at modstaae Hal-Hvælvingens Spænding.
Idet jeg saaledes antager, at Murene mod Gaardsiden ikke yde den Modstand som Frontmuren, maa jeg dog formeene, at Frontmuren ved dens 4 Piller af 6½ Stens Murtykkelse, som med deres 14 Alens Høide gaae op i Vederlaget, ei heller yde en Hvælving af 15 Alen Spænding tilbørlig Modstand; idet jeg siger 4 Piller, formeener jeg, at de 2 Hjørnepiller i deres Forbindelse med Sidemurene give en stærkere Modstand end de 4 fritstaaende Piller. Men overvandt Spændingen Modstanden, vilde Trykket mest gaae ud over de 4 Piller. Hvælvingen over Hallen er beregnet til 1½ Stens Tykkelse. At mure Hvælvinger i Forbandt af flere Sten i Tykkelsen, har sine Vanskeligheder; jeg vilde foretrække en større Dimension Sten, og da Hvælvingerne ikke blive at paabegynde før meste Aar, kunde Akkord træffes om Sten forinden etter de forskjellige Hvælvinger i Bygningen.
Sidefløiene (de bestaaende Bygninger) ere inddelte i Studier, hvoraf hver anden har 8 Alen, hver anden 5¾ Alen i indvendig Brede. Jeg feiler vel ikke ved at antage, at Hvælvingerne over disse danne en halv Cirkelbue, samt at deres Peripherier i Overkanten ligge i en horizontal Linie paa Grund af, at Flisegulv skal anbringes over dem. Disse Hvælvinger søge saaledes ikke deres Modstandspunkter imod hinanden i een og samme Høide (dette kunde vel opnaaes ved at give de større en fladere Bue, men da derved deres Spændkraft forøgedes, var det vel ikke tilraadeligt). Skillerummene imellem anførte Stanzer ere i 3 Etager næsten 20 Alen høie og ikkun 1 Sten tykke; Hvælvingernes Buer ere l Sten tykke. Disse Tryk vil saaledes nærme sig hinanden ved Vederlagene, da efter min Formeening Udmuring maa kunne finde Sted imellem Buerne. For at Vederlaget kan virke herpaa, vilde jeg med de forskjellige anførte Hensyn tilraade at meerommeldte Skillerum bleve 3 Sten tykke i underste og 2½ Sten i 2den Etage.
Som bekjendt give i en grundmuret Bygning, der har et Hovedskillerum, Bjælkerne (nedkæmmede i dette, naar det er Bindingsværk, og i en Murlægte, naar det er Grundmur) i Forening med Murlægterne paa Hovedmurene og de paa Bjælkerne naglede Murankere Bygningen Sammenhold. Naar grundmurede Bygninger som f. Ex. Musæets vordende Fløibygninger (de bestaaende) opførtes af Nyt, vilde de, idet Ydermure og Skillerum opførtes under Eet, faae dette Sammenhold. Men da ved de berørte Bygninger den indvendige Indretning opføres imellem bestaaende Mure. seer jeg ikke rettere, end at dette Sammenhold maa søges ved Kunst. Mit Forslag vilde derfor med Hensyn til Skillerummene imellem Stanzerne være følgende: da de ved deres ene Ende have et fast Punkt ved at opføres i Forening med Hovedskillerummet, men i den anden Ende mangle al Stivhed til at modstaae Hvælvingernes Paavirkning, da de ikke under Opførelsen kan eller bør forbindes med de gamle Mure, saa formeener jeg derfor, at man, forinden de nye Mure opførtes, indhuggede i de gamle Udmure en Fordybning ligefor, hvor de nye Mure skal anbringes, af idetmindste V: Stens Dybde. Disse Fordybninger maatte til hver Side være omtrent ½ Sten bredere end de opførende nye Skillerum. Ved at føre de nye Skillerum ind i disse Fordybninger, dog uden at de berørte dem, og senere, naar Murene have sat sig, tilmure til begge Sider af de nye Skillerum det, som formeget var udhugget i Udmurene, vilde efter min Formeening de nye Skillerum vinde fornøden Fasthed til Modstand imod Hvælvingernes Tryk. Da jeg anseer det for nødvendigt, ogsaa at give disse Bygninger Sammenhold i Breden, forøges denne Fordring end mere med Hensyn til at Hvælvingerne over Corridorerne, som med deres ene Side støtte sig til Hovedskillerummet, der i de bag samme liggende Skillerum og Hvælvinger har et fortrinligt Vederlag, til den anden Side skal støtte sig til den isolerede Udmur til Gaardsiden. Jeg indseer ikke, at denne Mur kan gives tilstrækkelig Styrke og hele Bygningen et godt Sammenhold uden ved Forankring, som jeg vilde foreslaae anbragt over Stanzernes Buer nærmest Skillerummene og saa nær op under Corridorernes Hvælvinger som muligt. Jeg formeener, dette maatte være Mur- og Forskudsankere som anbragtes tvers igjennem Bygningen med Forskud udvendig paa begge Sider af Udmurene, og som samledes indvendig i Bygningen med Skruer eller Kiler, som forsynedes med Flige ved Hovedskillerunnnet, hvilke dog ikke bleve at formure, forinden at Skillerummene havde sat sig, samt at 2de saadanne Ankere anbragtes over hver af de større Stanzer nærmest Skillerummene, hvilket for det Meste vilde give en lige Fordeling af Ankere i Bygningerne. Til at skjule disse Ankere i Corridorerne kunde Hvælvingerne over disse formes i Gurter og Kapper, hvilket tillige vilde fordele Trykket af Korridorernes Hvælvinger. I Overslaget over Smedearbeidet er ikke slige Ankere beregnet, og i den specificerede Beregning over Murarbeidet Intet om saadanne Arbeider berørt, detstørste Studium imod Slotskirken har ligesom Forhallen 15 Alen Spænding i Buer med 1½ Sten tyk Hvælving, som betynges af det over samme anbragte Tag. Hvorvidt Murtykkelserne i denne; Deel af Bygningen ere tilstrækkelige, derom kan ingen Mening med Sikkerhed gives, da Langsprofil til denne Deel ikke haves. Dog vil neppe Siden imod Trappen give fornøden Modstand for den berørte Bue.
I Tømmeroverslaget er til Buestillingerne beregnet Forskaling. Jeg maatte foretrække, at alle Hvælvingerne muredes frit paa Buer uden Forskaling. Arbeideren kan ved denne Construktion frit og ubehindret see, hvor og hvorledes han sætter sin Mursten. Tilsynet kan strax opdage en begaaet Feil. og da jeg hylder den Mening, at man maa give en Hvælving samme Frihed til at sætte sig som den lodrette Mur har, holder jeg ogsaa for rettest, naar Hvælvingen er lukket og Vederlaget udmuret, strax at give Hvælvingen denne Frihed, hvilket med Buer kan skee, idet de anbringes paa Kiler, som kan løses efter Behag.
Idet jeg fremsender disse Bemærkninger, haaber jeg Bygningskommissionen vil være overbeviist om, at kun den Pligt, der paahviler mig som Medlem af Kommissionen, har fremkaldet disse Bemærkninger, som ledende til at give den vordende Bygning større Soliditet og Varighed.
| Kjøbenhavn den 20de Februar 1840. | Ærbødigst G. Sibbern |
Til Bygningskommisssionen for det Thorvaldsenske Museum
Forinden jeg afsendte denne Skrivelse, talte jeg med Bygningsinspekteuren paa Byggestedet og gjorde ham bekjendt med Brevets Indhold. Men da vi ikke kunde samstemme i vore Anskuelser, forenedes vi om, at jeg afsendte Brevet. Hvad der i næste Samling, den 24de Februar, vedtoges angaaende min Skrivelse, vil nærmest sees af følgende Skrivelse, hvilken jeg under 8de dennes tilskrev Kommissionen:
Idet jeg nedskrev mit Brev til den meget ærede Kommission af 20de Februar sidstleden, nærede jeg den Forventning, at Kommissionen vilde paadrage Hr. Bygningsinspekteur Bindesbøll at besvare Brevet. Vel har Kommissionens øvrige Medlemmer i Samlingen den 24de Februar bestemt udtalt, at den af flere Hensyn, men særligt grundet paa den approberede Tegning, ikke finder, at den kan indlade sig paa meermeldte Skrivelse, men da Bygningsinspekteuren, da Samlingen hævedes, modtog Brevet, haabede jeg, at han ved nærmere at have gjennemlæst dette, var gaaet ind paa at give et skriftligt Svar eller i alle Tilfælde i næste Samling at give dette mundtligt. Da jeg imidlertid i en Samtale med Inspekteuren igaar erfarede, at han ikke agtede dette, og da jeg ved at være i Musæet samme Dag saae, at Arbeidet er saaledes fremmet, at Piloteringen muligt alt imorgen kan påbegyndes, saa undlader jeg ikke at underrette Kommissionen om, at jeg under disse Omstændigheder har besluttet, at meddele Kommunens Repræsentanter den oftere nævnte Skrivelse, og da denne berører Arbeider, som nu skal paabegyndes, tør jeg ikke udsætte at afsende denne længere end til Tirsdag den 10de dennes.
| Kjøbenhavn den 8de Marts 1840 | Ærbødigst G. Sibbern |
Til
Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Musæum.
I den først omskrevne Samtale, jeg havde med Bygningsinspekteuren, indrømmede han, at vel muligt Halhvælvingens Tryk kunde overvinde Vederlagenes Modstand, men da han formeente, at lade Hvælvingen i dens indre Forbandt mure paa en fra den almindelige afvigende Maade, troede han, at Hvælvingen derved vilde erholde et saadant indre Sammenhold, at Trykket ikke vilde virke spændende imod Vederlagene, og i nødvendigt Tilfælde havde man en Udvei ved Jernankere. Hovedprincipet for de 2de anførte Maader at mure paa, nemlig den ældre og den af Inspekteuren betænkte er, at i den almindelig brugte ligge Murstenene med sin Flade mod Vederlaget, men efter Inspekteurens vilde Murstenen ligge med sin Kant mod Vederlaget, i sidste Tilfælde er regnet betydeligt paa Bindemidlet imellem Stenene. I den ældre Construktion ansees Bindemidlet for underordnet og bygges meest paa den mathematiske Kiles Theori, paa hvilken hele Hvælvingssystemet er baseret. Vel omtalte Inspekteuren, at en Bagerovn var muret paa den af ham betænkte Maade og dette er mig ogsaa bekjendt. Kvæstionen er her, hvorvidt Modstanden for begge Opgaver: nemlig Halhvælvingen og Bagerovnen staae i eens Forhold til deres Modstande. Bagerovnen har ikkun ½ Alen høie Sidemure og virker med sin Hvælving næsten direkte paa Ovnens Fundamentmur og har i Ovnens konstruktion tilstrækkeligt Vederlag, uden at, her behøves at regnes paa Bindematerialet. Halhvælvingen har 13 á 14 Alen høie Mure over Horizonten, hvilke jeg ifølge min Skrivelse finder for svage. At Inspekteuren omtalte Jernankeres Anbringelse, som nødvendiggjort til Halhvælvingens Sammenhold, antager jeg har været i Samtalens Løb, uden at han videre har tænkt herover; thi det er vist en Udvei, man forhaabentlig ikke vil gribe til. Halbygningen koster 50,000 Rdl. Den kan overhvælves uden Ankere, men om dette kan skee uden at fortykke Bygningens ydre Architektur, kan jeg ingen Mening have om, da jeg ikke veed, hvorledes Inspekteuren har tænkt sig Construktionerne, som skal modtage de Dele af Hvælvingernes Tryk, som falde lige for Indgangene, og lede Trykkene over paa Pillerne. Efter de Construktioner, som ere mig bekjendte, vil dette ikke kunne skee uden at gribe ind i den udvendige Architektur, men ligesom Architekturen kan underordne sig en Bygnings Indre, saaledes bør dette vel ikke skee paa den gode solide Construktions Bekostning.
Ved denne Leilighed bør jeg bringe i Forsamlingens Erindring, at Hr. Etatsraad Schæffer i det sidste Møde, som Magistraten i Forening med denne Forsamling afholdt i Anledning af de indsendte Projekter, gjorde opmærksom paa, at Etatsraaden havde lagt Mærke til, at i Beregningerne til Hr. Professor Hetschs Projekt var i Smedeoverslaget beregnet svære Jernankere, og at han ikke havde fundet saadanne beregnet til det Bindesbøllske Projekt, hvorved jeg gjorde Etatsraaden opmærksom paa, at Professoren havde tynde Hvælvinger paa Jernconstruktioner, Bygningsinspekteuren derimod massive Hvælvinger. Mulig man vilde bemærke, at jeg jo dog nu har fundet svære Jernankere nødvendige i de ældre Bygninger; men da Projektet passerede denne Forsamling, var det nærmeste Spørgsmaal, hvilket Projekt der skulde antages; og jeg for mit Vedkommende saae kun Projekterne i deres Ydre og Indre, og søgte at sammenligne, hvad jeg troede at finde i deres Fortrin og Mangler, uden at der dengang hverken var Tid eller Anledning til at gaae ind paa Detaillerne, hvilket jeg i alle Tilfælde ei heller havde kunnet gjøre, uden som nu at være nærmere og nøiere bekjendt med de gamle Bygninger.
Jeg er overbeviist om, at Hr. Bygningsinspekteur Bindesbøll ikkun vil det Rette og Rigtige i denne Sag (ligesom jeg selv) og at han derfor aldeles ikke tager mig mine Bemærkninger ilde op; men det ligger i den menneskelige Følelse, nødig at give slip paa sine Meninger.
Jeg haaber, at Forsamlingen vil være overbeviist om, at jeg ikkun har handlet, som jeg har, fordi jeg anseer mine Bemærkninger for rigtige, og vilde svige min Pligt imod Kommunen og denne Forsamlings Tillid, idet den hædrede mig med sit Valg til saa vigtig en Sag for Kommunen som Opførelsen af det Thorvaldsenske Musæum, dersom jeg ikke fremførte Bemærkningerne. Jeg behøver blot at gjøre opmærksom paa, i hvad Opposition jeg som Murmester, der er betroet forskjellige kongelige Arbeider, stiller mig i til en kongelig Bygmester, for at man kan see, at jeg ei kan have havt anden Bevæggrund for min Handling.
| Kjøbenhavn den 10de Marts 1840 | Ærbødigst G. Sibbern. |