Høistærede Hr. Professor!
Som En af Dem, hvem det er bleven overdraget i Helsingør at befordre en almenere Deeltagelse for Planen til et Museum for Thorvaldsens Værker, men rigtignok endnu mere som den, i hvis aandelige Liv disse og Tanken om deres Mester have en vigtig Betydning, har jeg troet at burde være Foretagendet saa nyttig som muligt. I Helsingør er der kun Faa, som kjende Thorvaldsens Navn uden i det høieste af Selskabslege, hvor det pleier at udføres i Billeder, og paa Interesse for Kunsten er der kun i overmaade ringe Grad at tænke. Jeg veed derfor ingen bedre Maade at vække nogen Opmærksomhed eller Iver for den herlige Idee, end ved at virke paa den nationale Selvfølelse, og har derfor isinde, i et Følgeblad til Helsingørsavisen, at levere en Udsigt over Thorvaldsens Liv, Fortjenester og de Udmærkelser, der ere blevne ham til Deel, som overhovedet enhver Art af Anerkjendelse, hvorved de Læsende som Medlemmer af samme Nation kunde følge sig smigrede. Men jeg er skilt fra alle Hjelpemidler, og Arbeidet skulde endes i et Par Dage for at komme til rette Tid. Jeg er derfor saa fri at henvende mig til Dem, som jeg troer at besidde de fleste Hjelpemidler til Kundskab om Thorwaldsens Liv. Tør jeg bede Dem paa nogle Dage at overlade mig nogle af disse, som det falder Dem beqvemmest at afsee, og som bedst kunde tjene min Hensigt, til Afbenyttelse? og hvis De ellers veed noget særdeles Charakteristisk og Iøinefaldende, der kunde vise Thorvaldsen som den høit Hædrede, tør jeg da haabe, at De ogsaa vil gjøre mig deelagtig deri? Vistnok behøves ikke saa meget, som noget ret Vægtigt.
De vil sikkert undskylde min Dristighed paa Grund af dens Hensigt. Hvad De behager at sende, vil komme til mig, naar det inden Løverdag Morgen tilstilles Procurator Jacobi, logerende i Gjæstgivergaarden Holland paa Nørregade; i manglende Fald med Posten.
| Helsingør d. 26 Januar 1837. | Ærbødigst F. C. Olsen Overlærer. |