Kiøbenhavn, d. 7 Maii 1826.
Høivelborne Herr Amtmand!
Allerhøistærede trofaste Ven!
Dette mit Brev har to Genstande; det [sic] første; min Bøn om Deres godhedsfulde Tilgivelse for min saa umanerlige Note af 7de April ap. formedelst Min langvarige Sygdom, jævnlig tilbragt i Sængen, Ligefra Min uforglæmmelige Kones Afgang, den 4 August 1824 – En Sygdom, som er nu vedvaren, dog, Gud være lovet under Haab, om lettelse, og Forbedring ved Varmere Luft, efter overstaaet yderst mislig Vinter, den Anden Genstand, er min forbindligste Takksigelse for Deres venehulde [sic] Brev af 15de Aug. næstleden, og den glæde, samme gav mig, ved at erfare Deres mig dyrebare Velgaaende, ønskelelig [sic] Sundhed og usvækkede Kræfter hvormed De settes i Stand, til at fyldestgiøre Deres Hiertes l[XX]ligste Ønsker – Fædrelandets Tarv, og de ligesaa svære som vigtige Pligter, som Den uforligneligste gode Konge, sit Folks huldrigste Fader haver Dem paalagt. Give Gud at De fremdeeles i mange Aar maae fortfare, og fortiene vor elskete [sic] Monarchs yndest, og Himmelens rige Velsignelser. Det græmmer mig at saglig Conferenceraad Erichsens Buste, modelleret af vor store landsmand Thorvaldsen, er uerstatteligen beskadet. Bustens Lighed med Originalen var fuldkommen; Materien havde den uforglæmmelige, salige, ladet komme fra Island, ibland mange Arter af Jord- og Steenriget, i den tanke at udbreede Kundskab og Nytte i Dannemark, om Islandske producter, men fand at være magelige Arbeids mænd, eller Handværkere, af indgrooet [sic] Slendrian, heller, tage fra fremmede i dyrom [sic] domme, end at bruge indenlandske, producter, hvilke de selv, skulle præparere, ihvorvel de fra første Haand kan lettere at staae. Den Efterrettning [sic], som Deres Høivelbaarenhed giver mig, om vor fortreffelige Biskop Herr St. Jonsens, langt udseende Fuldførelse af Bisperesidencen paa Laugarnes, og om utilstrækkeligheden af den ham i fioor anviste Nervus Rerum Gerendarum, har foraarsaget mig stor Bekymring, saa meget meere, som det rimeligere lader sig tænke, at de 6000 Rbd, som i aar, paa ny, ere anviste til Bygningen, ikke nær skulle kunde være tilstrækkelige. Det er her umueligt at beregne Bekostninger ved Byggninger [sic], før samme ere færdige, det har jeg selv erfaret, hvor mege [sic] mindre lader sig viß Cacul [sic] giøre i Island. Desuden, helst i vore, med Torden Skyer svangre Tider, giøre Tilskud af Financerne, meer og meer vanskelige. Det ulykkelige Tilfælde paa Mødrevalle vil blive afraadende i Henseende til Bygningens Opførende paa Regeringens Bekostning for landets høiere Embedsmænd. Hr Conf. Raad Stephansen troer at 200 eller 300 Rbd om Aaret er meget meere fordeelagtig for begge Partier, Regeringen og dens Embedsmænd. Jeg er alligevel af Modsat meening, hvilken jeg haaber De selv vil finde rigtig. Herr Justitiarius Stephansen, har efter Sedvane, været, utrættelig virkom [sic]. Han har forelagt det Danske Cancellie Jonsbogen, udstyret med fuldkommen Sammenligning, med ethvert opdaget Haandskrivt, og critiske Anmærkninger. Jeg har hørt, at han skal have forlangt, at Loven, saa leedes [sic] udarbeidet, maatte vorde Authoriseret; udgivet; og hans Umage dermed, honoreret med 3000 Rbd: At han har erholdet 1000 Rbd, at Authorisation, samt Udgave indtil videre udsates [sic]. thi [sic] der ere de som troe, at Revision af Loven, saa ofte vilkaarlig af Copieister [sic] forandret, forhutlet og formørket, burde foretages af landets øverste Embedsmænd, for end [sic] denne, over 600 Aar gamle Lovbog, skulle kunde erlange en fornyet Kravt. Maaske en ny Lovbog ville være bedre i Stand til, at befordre Den attraaede nødvendige og høist velgiørende Foreening mellem det sindige, og civiliserte Danske Folk, og vore Fremfusende landsmænd, hvis nuværende sørgelige Tilstand, kunde vinde uendelige Fordeele af den nævnte Forening i Henseende [til] Beskaffenhed af den Danske blide Character, bedre Indrettninger, Brug og Skicke. Ogsaa er mig sagt at Hr ConfR. St. har begært; at hans Frem og Til bage [sic] Reise, med Ophold her i Vinter, maatte vorde ham betalt, efter som Hans patriotisme havde størtet ham i Fattigdom, grænsende til Armod. Men dette er$ ikke blevet bevilget; maaskee fordi man ikke har kunnet troe at Reisen var Følge af Embedet. I midler Tid har H. Majestæt Kongen benaadet Her ConfRaadens Søn med Character af S[XXXX]meraire Secretaire ved Lands Oberretten, dog uden løn, eller Exspectative Succession. Det er at ønske, at Sønnen ville og kunde ved enhver Leilighed, tilvejebringe en fuldkommen Harmonie mellem de gode Folk som sidde [i] Retten, paa det frue Themis kunde nyde den Agtelse, som Hænne med rette tilhører, og at oprigtig Kiærlighed maatte i Eftertiden fortsettes med hænne i Closteret paa Wedøe, hvor hun nu trues med Tab af Kloster Posten, og følgelig sin største Glands. For [et] Par Dage siden have tvende Nafnløse, i Politievennen affordret Hr Justithiarius offentlig Regningskab [sic] og Underretning om det saakaldte 1200 tallige Kongelig Videnskabers Selskab i Island[.] Opfordringen er Høf$lig, men affattet i en saare alvorlig Stil. Jeg troer at Herr Justitiarius vil exciperer [sic] mod, at give Møde for publici Domstol. Jeg seer med Længsel Deres Nærværelse her imøde mod Høsten; den vil blive velgiørende saa vel for vort kiære Fædre land [sic], som for dem selv; i det mindste tør jeg haabe, at De her paa Stædet vil kunde erholde i Island bekvem Boejord, og tillige et ansvarligt Hus for Amtets Documenter. Mellem Trollahat, og Budenstad, veed jeg, der ikke findes noget Sted, hvor De kunde boe, uden livsfare, i viße Tider af Aaret, saa vel i Henseende til Dem selv, som Indbyggerne, som have hos Dem at søge om Ret og Forsvar. Stappen kiænder jeg og ethvert Sted omkring Snæfields Jøkel i den heele Strækkning af Sysselet er fra Alftafiord til Budenstad Dem aldeeles utienligt. Stappen er udmærket slæt. Den er forfallen, Indvaanerne fattige, og alleene tienlige til Handel. Man forundrer sig over Havenes lukkelse, helst da Rørerhavn er nylig Obnet. Indvaanerne rundt om Jøkulen ere at beklage; de udsettes for et selvgiort Monolies Jærn Svøbe, og betages de Fordeele som, de med god reson kunde vente fra den Concurrence, som Speculantere kunne. De ere nu udelukte ved Kongebud fra Stappen, fra Budenstad ved Naturen.
De har allereede hørt (det veed,) at Hr Pastor Asgrimer Wigfusen har vundet sin Sag for Høieste ret med udmærket Hæder. Saaleedes burde det være. Men Retfærdighedens Administration paa Island, Har og ved samme Leilighed, som heel mislig, blevet af malet med sterke Farver. Gid vedkommende Ovrighed vil derfor, i tilkommende Tider blive meer varsom; beobagte de i Loven foreskrevne former; undgaae ubegribelig Skiødesløshed ved at tage Vidneforher [sic], undersøge Sagen, og undgaae ved Ligegyldighed, at forlænge Sagen; og at give næring til Trættekiærhed, som det har skeet i ovenbemældte Sag.
De, (derom bønfalder jeg Dem,) ville tilgive mig min Aabenhiertighed, som er en følge af inderlig følelse for vort kiære Fædreland. Bliv ved at elske mig og troe, at jeg til mit sidste Aandedræt vil og skal henleve med den sandeste Høiagtelse og de hierteligste Ønsker for Deres, Hændes Naade Frue Amtmandinde Thorstensen, immer voxende Huld, lykke og Velsignelse af Gud.
Høivelbaarne Herr Amtmand
Deres
Hengivneste Ven
G. Thorkelin
P.S. Vor fælles Ven Herr Stift-
amtmand Hoppe vil for-
tælle Dem at jeg uafladelig
lider Hoved Svimmelen, dog
uden mærkelig Smerte, men
den hindrer mig i Tankernes
anstrængelse.
[foroven til højre på første side under dateringen med modtagers hånd:]
Besv 10 Aug 1826.